Hvis du går i 9. eller 10. klasse, på efterskole eller lignende og skal til at vælge gymnasium, så har Gammel Hellerup Gymnasium i år tilbudt 16 mulige besøgsdage i januar og februar 2012. Vi har nu booket på alle dage - så tilmelding er lukket.
En besøgsdag begynder klokken 8.30 og slutter klokken 13.45. Først møder du studievejlederne, der introducerer dig til årets gang på skolen. Du får tilknyttet en personlig tutor - det er en elev fra 1G, som hjælper dig rundt i løbet af dagen. Du kommer på besøg i nogle 1G-klasser og får lejlighed til at fornemme, hvilket niveau der undervises på, og du kan stille spørgsmål til lærere og elever.
Vi håber, du får noget ud af dit besøg her hos os, og vi glæder os til at se dig.

