Kreativitet / Bæredygtighed / Science / Verdensborgerskab
 

Besøgsdage

I løbet af januar og februar har Gammel Hellerup Gymnasium haft besøg af mere end 550 elever fordelt på 11 dage. Desværre har vi derudover måttet afvise knap 100 elever, som også ønskede at besøge gymnasiet.

På billedet ovenfor ses Christiane Koefoed og Linnea Kongsted Ritter, der var på besøg sammen med Sofie Seit Jespersen. De tre piger fortalte lidt om, hvor svært det er at vælge gymnasium.

 - "Man ser lidt på de forskellige gymnasiers ry, og om man vil gå på en lille eller en stor skole", siger pigerne. "Der er fordele og ulemper ved begge dele". Og så glæder alle sig til den større frihed i gymnasiet: "Man har ikke vikar, men fri, når der er aflysninger og kan selv disponere over sin tid", siger Christiane. "Det bliver også skønt med de nye kammerater og i det hele taget de nye udfordringer", er alle enige om.

 

Her har vi Sofie Seit Jespersen fra Krebs skole.