Georg Mohr-vinder

Frederik Ravn Klausen, 2Y, er blandt vinderne i dette års Georg Mohr-finale. Elever fra Gammel Hellerup Gymnasium deltager hvert år i matematikkonkurrencen, der er opkaldt efter den danske matematiker Georg Mohr, der levede fra 1640-1697. Konkurrencen består af en indledende runde og derefter en finalerunde. I finalerunden havde Gammel Hellerup hele 38 deltagere, hvoraf hele 6 elever opnåede et så fornemt resultat, at de får ret til et diplom for deres indsats. Men ud af de 6 klarede Frederik Ravn sig så godt, at han er blandt de elever fra hele landet, der kan kalde sig vindere af konkurrencen - en titel man opnår med en pointsum på mindst 12 af 20 mulige. Frederik scorede 13 point. 

Frederik skal nu deltage i et opfølgende vinder-seminar på DTU. Held og lykke med det - og til lykke til Frederik og alle de andre finalister i Georg Mohr-konkurrencen.