Når du begynder i 1G, er en del af introduktionen til din nye klasse en hyttetur i løbet af de første uger.Som noget nyt går turene i år til Faxe.
Klasserne tager afsted sammen to og to med fire lærere. Vi skal bo på Faxe Vandrerhjem, og vi skal besøge Geomuseum Faxe og Faxe kalkbrud, hvor der er gode muligheder for at finde fossiler.
Klasserne bliver hentet ved GHG i bus klokken 9.00. Du skal selv medbringe madpakke til frokost, men du får aftensmad og morgenmad. Vi overnatter én nat på Faxe Vandrerhjem, hvor der er redte senge parat til alle. Vi får omvisning med guide i Geomuseum Faxe og i Kalkbrudet. Vi bliver kørt tilbage til GHG i bus efter morgenmad og oprydning. Du skal selv betale 250 kroner for turen. Introturen er alkoholfri.

