Genbehandling af sager
Hvis du ikke er tilfreds med det gymnasium eller hf-kursus, som du er blevet optaget på, er der mulighed for at få din sag genbehandlet.
Genbehandling i fordelingsudvalg
Senest den 1. juni får du besked om, hvilket gymnasium eller hf-kursus, du er optaget på. Hvis du ikke er tilfreds, har du mulighed for at få din sag genbehandlet i fordelingsudvalget.
Hvis du ønsker, at fordelingsudvalget skal genbehandle din ansøgning, skal du senest den 15. juni 2010 sende din anmodning til:
Fordelingsudvalgenes sekretariat
Regionsgården
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Mail genbehandlingssager@regionh.dk
I dit brev skal du huske at anføre navn, cpr.nr., adresse og både den først ønskede skole og de alternative skoler.
Fordelingsudvalget er kun forpligtet til at genoptage behandlingen af ansøgningen én gang.
Klage til regionsrådet
Ansøgere har mulighed for at klage til regionsrådet, men kun over rent retlige spørgsmål i forbindelse med fordelingsudvalgets afgørelse i genoptagelsessagen.
Klagen skal sendes til fordelingsudvalget senest to uger efter, at udvalget har meddelt ansøgeren sin afgørelse.
Regionsrådet kan herefter træffe afgørelse om:
- Afvisning (hvis klagefristen på to uger ikke er overholdt)
- Fastholdelse af udvalgets afgørelse
- Ændring af udvalgets afgørelse til fordel for ansøgeren
- Fornyet behandling af udvalget.
Fordelingsudvalgene afgør, hvilke ansøgere der af kapacitetsmæssige grunde skal henvises til en anden institution. Du har ikke mulighed for at klage over denne afgørelse.

