Kontoret har åbent mellem 8.00 og 16.00
Fredag dog til kl. 15
Du kan ringe, sende en mail eller henvende dig personligt. Telefonnummer og mailadresse finder du nederst på siden. Hvis du vil sende en mail til en lærer eller studievejleder, skal du skrive vedkommendes initialer efterfulgt af @ghg.dk. Initialerne finder du under punktet: GHG/Ansatte.
Gammel Hellerup Gymnasium har institutionsnummer 157029 og CVR/SE-nummer 29546622.
Bygninger
Gammel Hellerup Gymnasium er bygget i 1956, og i 2006 fik vi et nyt studiecenter, der indeholder klasselokaler, bibliotek og elevstudieområde. Foruden klasselokaler har vi et antal faglokaler til fysik, kemi, biologi og billedkunst samt to idrætssale. Vi har også udendørs arealer til idræt. I vores festsal afholder vi større arrangementer som bl.a. skolekomedie, morgensamlinger, kulturelle arrangementer og fester.
Alle klasser har så vidt muligt eget klasselokale, som de har ansvaret for. Vi har i de senere år fået nyindrettet både IT-lokaler og arbejdsområder til eleverne. På skolen er der over 100 pc’er fordelt på fem områder til fri afbenyttelse for skolens elever. I efteråret 2009 har vi fået installeret smartboard-tavler i alle lokaler.
Skolen har en kantine, hvor du hver dag kan købe din frokost og andre ting.
Herunder finder du planer over bygningerne samt en oversigt over ansvarsområder for personalet på vores kontor.

