Låneregler
Udlånsproceduren gælder for alle lånere på biblioteket: Lærere som elever.
Alt materiale der tages ud af biblioteket, skal lånes gennem udlånspc’en på skranken. Det gælder også en bog, der blot skal anvendes et enkelt modul.
Bøger med ”udlånes ikke” etiketter må ikke lånes med hjem, men må godt lånes til andre lokaler på skolen i højst 8 timer.
Bøger med ”udlånes ikke” etiketter må ikke lånes med hjem, men må godt lånes til andre lokaler på skolen i højst 8 timer.
Ikke stregkodet materiale som f.eks. tidsskrifter lånes enten ved henvendelse til bibliotekaren eller ved brug af lånesedlen, som ligger ved siden af udlånspc’en. Brug også lånesedlen, hvis du ikke er meldt ind som låner, eller hvis bibliotekssystemet er nede.
Dit lånernummer er dit cpr. nummer, og din 4cifrede talpinkode er 1234. Pinkoden kan du ændre under ”Dine oplysninger”, så andre ikke kan misbruge dit lånernummer, hvis du glemmer at klikke på ”Afslut”, når du er færdig med at låne.
Lånetiden er 1 måned. Du kan hjemmefra se din lånerstatus og forny dine lån under ”dine oplysninger” i biblioteksbasen.
Alle lånere er forhåndsindmeldt i bibliotekssystemet, men er du der ikke, så henvend dig til bibliotekaren. Er hun der ikke, så læg en seddel med navn, adresse, cpr. nummer og klasse i afleveringsskabet, så melder hun dig ind, når hun kommer.
Bøger afleveres ikke elektronisk men lægges i afleveringsskabet: Gennem sprækken ved siden af udlånspc’en.

