Dialog om besparelser i gymnasiet

Hvad betyder besparelserne på gymnasieområdet for GHG? Hvilke konkrete konsekvenser vil de få på sigt? Og hvad ville det betyde at annullere besparelserne og i stedet tilføre flere ressourcer til gymnasieområdet? Det var nogle af de spørgsmål, der blev diskuteret, da Sofie Carsten Nielsens, Kristine Krygers og Freja Holm Kristensens fra Radikale Venstre i dag besøgte Gammel Hellerup Gymnasium sammen med repræsentanter fra GL.

Rektor, lærernes tillidsrepræsentant og elevrådsformændene bød gæsterne velkommen på Gammel Hellerup Gymnasium til en snak om de løbende besparelserne på gymnasieområdet samt en række andre områder som trivsel og faglighed. ”Siden 2016 har vi skulle spare 2% hvert år, og over de næste 6-7 år får vi 10 millioner mindre at gøre godt med,” fortæller rektor Jørgen Rasmussen. ”Det kommer for alvor til at slå igennem omkring 2020, hvor besparelserne kan betyde, at vi eksempelvis må afskaffe helt centrale tilbud på skolen som lektiecafé, psykologhjælp og lignende.” Konsekvenserne gjorde indtryk på politikerne, der også var på besøg i en 2.g klasse for at snakke med eleverne om besparelserne og livet som gymnasieelev anno 2017.