Naturvidenskabeligt grundforløb

Alle 1.g’ere introduceres til naturvidenskab på GHG bl.a. gennem ’Naturvidenskabeligt Grundforløb’, der afsluttes i disse dage. Vi besøgte 1.o, der er blevet lidt klogere på sammenhængen mellem alkohol og vækst og ikke mindst naturvidenskabelige metoder.

1.o har i naturvidenskabeligt grundførløb lavet forsøg med alkohol og karse. Hvor meget hæmmer alkohol egentlig spirring og vækst, når det kommer til karse? Det blev prøvet af, og i 1.o’s tilfælde må man sige: ret meget, da intet af det karse, der var udsat for alkohol, var spirret. Øvelsen gik dog også mest ud på, at lære principper omkring design af forsøg og at finde fejlkilder. Eleverne havde selv blandet vand og sprit for at nå frem til forskellige præcise alkoholprocenter.