Besøg af DrugRebels

Gammel Hellerup Gymnasium har besøg af DrugRebels, der skal inspirere skolens 1. og 2. g’ere til at sige nej til euforiserende stoffer.

DrugRebels er et omfattende initiativ, der har til formål at inspirere teenagere til at træffe et aktivt valg i forhold til stoffer. Et valg som de også husker, når de er til en fest og pludselig bliver tilbudt en joint eller en pille.

DrugRebels består af en lang række frivillige, der bl.a. tager rundt på gymnasier og holder såkaldte roadshows, som Gammel Hellerup Gymnasiums 1. og 2. g’ere kan opleve.

Til showet kan GHG’s elever bl.a. møde en ex-misbruger, som fortæller sin personlige historie, en forgiftningsekspert, der fortæller om konsekvenserne af at bruge stoffer og en coach der motiverer og inspirerer alle til at træffe et bevidst valg.

Det kan eleverne opleve ved besøget:

  •     DrugRebels videohilsner fra kendte DrugRebels
  •     En film om konsekvenserne ved stofmisbrug med og for elever
  •     En ex-misbruger fortæller sin historie
  •     En læge giver info og facts om stoffer
  •     En coach
  •     Spørgsmål til panelet.

Hvis man er forældre og gerne vil vide mere, holder DrugRebels et forældrearrangement tirsdag den 1. november kl. 19-21 i Kildeskovshallen i Gentofte