Global Dignity Boys på GHG

For andet år i træk stiller Gammel Hellerup Gymnasium lokale og faciliteter til rådighed for arrangementet Global Dignity Boys. Global Dignity Boys er et årligt, gratis event for unge teenagedrenge. Arrangementet handler ifølge arrangørerne om: at give drengene et skud håb, glæde og ikke mindst troen på og viljen til, at det er muligt at gøre noget helt specielt og gå efter sine drømme, men samtidig også at give dem en række rollemodeller, de kan se op til og spejle sig i.

”Det er et rigtigt sympatisk projekt, som vi gerne vil støtte. Det ligger samtidig godt i forlængelse af de aktiviteter, vi selv har på skolen i form af talentaktiviteter og ekstra støtte til de elever, der har brug for lidt ekstra hjælp i den rigtige retning,” fortæller rektor Jørgen Rasmussen. ”Det er faktisk en af vores tidligere elever, der er projektkoordinator, så da hun sidste år spurgte, om vi ville støtte projektet, var vi glade for at sige ja.”

Det var en helt stille sal af drenge fra de omkringliggende folkeskoler, der lyttede opmærksomt til de mange talere. Der blev både fortalt om at komme igen efter misbrug, ulykker og mange facetter af at tro på sig selv.

Talerrækken for 2017 var:

 - Abdel Aziz Mahmoud (taler og moderator)

- Charlie Ngigi fra Global Dignity

- Jesper Sehested Jensen

- Tom Andkjær

- Jonathan Richter

- Thomas Skov

- Kasper Fresco

- Mads Marius

- Nikolaj Dylsing Olsen

- Julius Mygind

 

Derudover var Soulaima Gourani, der startede Global Dignity op, også til stede.

Læs mere på http:/ www.globaldignity.dk