Officielle aktiviteter

I skoletiden er skemaet sommetider omlagt til forskellige aktiviteter, som er en del af undervisningen.

I skoleåret 2016-17 afholder vi idrætsdag 20. september. Skoleåret byder også på en studieretningsdag.

Der afholdes også forskellige fællesarrangementer med foredrag, workshops eller filmforevisning. Fællesarrangementerne tager udgangspunkt i fag, studieretninger eller elevhold - fx er der besøg af Sprogzonen, der er et fællesarrangement for alle 1g-elever med fokus på Almen sprogforståelse.

De første tre skoledage for 1g er afsat til introdage, hvor 1g-eleverne møder tutorer fra 2g og 3g. I forbindelse med de officielle introdage inviteres de nye elever traditionelt til arrangementer i Hellerup havn og Dyrehaven. Vi gør venligst opmærksom på, at disse arrangementer IKKE er en del af de officielle arrangementer, og at deltagelse er frivillig og på eget ansvar.

I september tager alle 1g-klasser på en todages introtur med to lærere.