Prøver og eksamen 2017

Datoer, tider, lokaler m.m. for mundtlige og skriftlige prøver findes på Lectio. Reglerne for sygemelding, udeblivelse, brug af hjælpemidler (herunder snyd) samt link til klageprocedure findes i eksamensdokumentet nedenfor.

Prøver og eksamen i kort form:

  1. Mødetid og sygdom: Se mødetid og lokale i Lectio. Til alle skriftlige prøver og eksamener er mødetid 8.30. Kl. 8.45 lukkes dørene. Der mødepligt, og ved sygdom skal kontoret informeres på 45 11 51 51. Husk at aflevere lægeerklæring. 
  2. Eksamensregler: Læs eksamensreglerne grundigt (se dokumenterne nedenfor).
  3. Ordbøger: Download inden prøven/eksamen Gyldendals Røde Ordbøger. Du finder en vejledning her.
  4. Udstyr og hjælpemidler: Du er selv ansvarlig for at medbringe computer, strømforsyning og alle hjælpemidler. Har du brug for den nyeste Office-pakke, kan du hente den gratis her.
  5. Sidehoved: Download skolens sidehoved til Word, Maple og Nspire her inden prøven.
  6. Elektronisk aflevering og format: Der er elektronisk aflevering i alle fag – enten i Lectio eller netprøver.dk. Se punkt 6 i vejledningen her. Ønsker du at printe (fx til korrektur eller ekstra backup), skal du selv medbringe en printer. Dobbelttjek, inden du forlader lokalet, at du har afleveret den rigtige fil i det rigtige format.
  7. Backup: Tag backup løbende under prøven/eksamen. Gem under et nyt navn, fx Peterl, Peter2 osv. Lav samtidig en sikkerhedskopi af alle dokumenterne på dit USB-stik. 
  8. Dropbox og iMessage: Bruger du Dropbox eller en anden tjeneste, som tager backup i skyen, eller tjenester til kommunikation, fx iMessage eller Messenger, skal de under prøven/eksamen være slået helt fra.

God fornøjelse og held og lykke!

Bedste hilsner
Janni la Cour & Jesper Mathorne Jacobsen