Uddannelsesparathedsvurdering og optagelsesprøve
Det enkelte gymnasium har mulighed for at foretage en vurdering eller en prøve af elever, som ikke kan optages direkte. Der er to forskellige prøver for;
a) Elever, som ikke er vurderet uddannelsesparate af deres skole eller UU- vejleder, men som ønsker en gymnasial uddannelse. Her kan gymnasiet foretage en uddannelsesparathedsvurdering af eleven. (UPV)
b) Elever, som kommer med en anden baggrund, f.eks. fra andre skoletyper mv. Her kan eleven indstilles til en faglig optagelsesprøve (OPT)
Uddannelsesparathedsvurdering (UPV)
Vurderingen består af en faglig prøve, samt vurdering af elevens personlige og sociale kompetencer.
Den faglige prøve tager udgangspunkt i folkeskolens slutmål for 9. skoleår.
Faglige forudsætninger
Eleverne prøves i 3 fag: dansk, engelsk og matematik/naturfag.
Personlige og sociale forudsætninger
Elevens personlige og sociale forudsætninger vurderes i forbindelse med de faglige prøver. Følgende vurderingskriterier indgår: Evne til at indgå i faglig dialog, evne til at lytte, modtage og bruge informationer, evne til at vurdere egne styrker og svagheder samt selvstændighed og motivation/engagement.
Den obligatoriske optagelsesprøve (OPT)
Prøven er en faglig prøve og tager udgangspunkt i folkeskolens slutmål for 9. skoleår.
Eleverne prøves i fagene dansk, engelsk, matematik samt fysik/kemi.
Prøvens forløb og indhold
· Prøveformen er en samtale om en ukendt tekst/opgave
· Prøvetiden per fag er 20 minutter. Til hver prøve gives 20 minutters forberedelsestid
· Alle hjælpemidler er tilladte – prøveskolen sørger for ordbøger, eleven kan medbringe egne noter, lommeregner, computer mv.
· Det er ikke tilladt at benytte internet, ekstern kommunikation mv.
· Med udgangspunkt i prøvelærernes indberetninger og elevens uddannelsesplan beslutter rektor ud fra en helhedsvurdering, om eleven er uddannelsesparat.
· Rektors begrundede afgørelse meddeles skriftligt til ansøgerne og indberettes efterfølgende til UU og fordelingsudvalgets sekretariat. Rektors afgørelse er endelig.
FAGLIGE FÆRDIGHEDER
Basisfærdigheder i læsning
At være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster for gennem dette at opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og være i stand til at deltage i samfundslivet.
Basisfærdigheder i matematik
Det enkelte individs evne til at identificere og forstå den rolle, matematik spiller i verden, til at give velfunderede bedømmelser, bruge og engagere sig ved hjælp af matematik på måder, der lever op til de behov, der er, for at det enkelte menneske kan fungere som en konstruktiv, engageret og reflekterende borger.
Basisfærdigheder i naturfag
Naturvidenskabelig viden og brugen af denne viden til at identificere spørgsmål, tilegne sig ny viden, forklare naturvidenskabelige fænomener og drage evidensbaserede konklusioner om spørgsmål og problemer, der er relateret til naturvidenskab.
PERSONLIGE OG SOCIALE FÆRDIGHEDER
De personlige færdigheder
Hvori består de personlige færdigheder? Overordnet drejer de personlige færdigheder sig om evnen til at handle i en kompleks verden i forandring. Den unges rolle og fremtid er mindre klar end tidligere. For at give livet mening og for at finde ud af, hvor han/hun passer ind, må den unge skabe sin egen personlige identitet. Og denne proces med at skabe identitet og mening med livet er for flere og flere en livslang proces – en livslang læringsproces.
De sociale færdigheder og forudsætninger
Social kompetence handler basalt set om at kunne indgå i gensidigt givende og konstruktive relationer med andre mennesker og om at kunne udtrykke egne og aflæse andres følelser. Social kompetence kommer for eksempel i spil i samarbejds-, forhandlings- og konfliktløsningssituationer.
Således kan social kompetence defineres som menneskers evne til at skabe støttende og konstruktive relationer og kontakter til andre mennesker og være i stand til at udtrykke sine egne og forstå andre menneskers følelser.
For yderligere beskrivelser se Klar, parat, uddannelse,
Undervisningsministeriet 2010 (s. 18-20)