Krop og Kemi

Studieretningen Krop og kemi har mennesket og alt det levende omkring os som omdrejningspunkt, og her har du biologi på A-niveau. Du kommer til at beskæftige dig med emner som kost, sundhed og sygdom, men også med de nyeste metoder inden for genetik og genteknologi. En del af tiden arbejder vi eksperimentelt – både i laboratoriet og udendørs, hvor bl.a. emner som muskeltræthed, nervesystemet og biodiversitet undersøges. Med kemi på B-niveau får du en større forståelse for dele af biologien.

I alle de naturvidenskabelige studieretninger vil du komme til at opleve matematik som et universalværktøj, der dels er præcist og problemløsende, og dels er kreativt og eksperimenterende. Matematikken vil indgå naturligt i arbejdet med bioteknologi, biologi, fysik og kemi, når resultater skal beregnes og forsøg bearbejdes.

Videregående uddannelser

Studieretningerne åbner for lange naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og tekniske uddannelser på universiteterne og inden for sundhedssektoren.

“De naturvidenskabelige linjer er meget konkurrencedygtige, og vi bliver generelt udfordret på alle niveauer”

Emil, Ask og Simon

Science

Der foregår forskellige scienceaktiviteter på og uden for GHG. Gymnasiet har bl.a. sin egen scienceklub, hvor der både bliver fyret raketter af og brygget øl. Skolen har også et samarbejde med ’Science Talenter’, hvor elever bliver sendt på sciencecamps på Science Center Sorø.

 

Gammel Hellerup Gymnasium er certificeret i Science og Talent. Certificeringen tildeles gymnasier, som har et stærkt fokus på talentudvikling, og man skal leve op til Science Talenters vision.

Læs mere her

Intermat

I InterMat bliver du rustet til at løse matematiske opgaver. Tilbuddet fungerer blandt andet som brobygning mellem gymnasiet og universitetet, så overgangen lettes.

Forskerspirer

I programmet Forskerspirer kan du prøve kræfter med forskning på universitetsniveau. Du udvikler dit eget forskningsprojekt, får tilknyttet en forsker og deltager i en landsdækkende konkurrence.

Læs mere her

Eftermiddagsmatematik

Til eftermiddagsmatematik bliver du præsenteret for forskellige slags matematik, der ikke indgår i den daglige undervisning på gymnasiet og er til dig, der synes matematik er sjovt.

Matematikvejledning

Gammel Hellerup Gymnasium har matematikvejledere, der hjælper og støtter dig, der har særlige udfordringer inden for matematik og talforståelse. Matematiklærerne screner og følger op på de elever, der har et særligt behov.

GHG’s to matematikvejledere

Vidste du, at GHG kun er 5 min. gang fra Hellerup St. og 10 min. på cykel fra Østerbro og Nordvest?

Hvor langt har du til ghg?