Sprog og Kultur – tysk

Studieretningen Sprog og Kultur med Engelsk A kombineret med Tysk fortsætter A og Latin C er for dig, der elsker sprog. Med to sprog på A-niveau kombineret med latin bliver du i stand til at fordybe dig i sprogene, kulturer og samfundsforhold. I undervisningen undersøger du, hvordan mennesker lever og tænker i de tyske og engelske sprogområder, og med to sprog på A-niveau og latin C mærker du, hvordan sprogene spiller sammen og sprogtilegnelsen lettes.

I sprogfagene som i øvrige humanistiske fag vil du stifte bekendtskab med tekster og medier fra nutid og fortid og få et indgående kendskab til kulturelle, litterære og samfundsmæssige forhold i de lande, hvor de respektive sprog tales. Du kommer til at arbejde med forskellige teksttyper lige fra noveller til tegneserier og med film, musicals, kunst og tv.

Videregående uddannelser

Studieretningerne med sprog lægger op til studieophold i udlandet og sigter mod længerevarende humanistiske uddannelser og internationale studier på universiteterne eller CBS samt en bred vifte af mellemlange uddannelser.

“Det gir bare så meget ekstra, når vi bor i det lille land som vi gør”

Oliver, Engelsk A

Debatcafé

Fire gange om året kan du deltage i GHG’s debatcafé og diskutere aktuelle emner med politikere og andre samfundsdebattører.

Læsevejledning

Hvis du af en eller anden grund har problemer med at få læst lektierne eller skrevet opgaverne, så er der på Gammel Hellerup Gymnasium mulighed for, at du kan få faglig støtte.

Et tilbud om støtte vil altid bygge på en individuel test af dine læse- og skrivefærdigheder. Du kan fx få hjælp til:

  • Hvordan bliver du en strategisk læser?
  • Hvordan øger du din læsehastighed?
  • Hvad kan du gøre, hvis du har svært ved at få en tekst til at hænge sammen?
  • Hvordan kan du arbejde med fagbegreber og nye ord?
  • Hvordan skal man læse fagtekster og forbedre sin noteteknik?
Du kan også altid kontakte din læsevejleder, hvis du oplever, at du har svært ved at overskue lektielæsningen, fx den daglige lektielæsning, afleveringer eller større skriftlige opgaver. Her kan det være en god idé at aftale et møde med læsevejlederen, som kan hjælpe dig med at strukturere dine opgaver og give metoder til, hvordan du evt. kan træne skriveteknik, opgaveskrivning og tegnsætning.
  • Der er tilknyttet en læsevejleder til hver klasse
  • Vi giver også individuelle eller evt. gruppekurser i hurtiglæsning, faglig læsning og hjælp til tosprogede.
  • Vi tilbyder også kurser til de elever, der gerne vil opnå bedre resultater i de skriftlige fag eller i de større skriftlige opgaver som fx DHO, SRO og SRP. Du kan blive trænet i skriveteknikker, opgaveskrivning og tegnsætning.
Kontakt din læsevejleder, hvis du synes, at du har brug for en snak om dine skrive- og læsefærdigheder. Så finder vi i samarbejde den bedste måde, vi kan hjælpe dig på.

GHG’s to læsevejledere er:

 

Masterclass

Gentoftegymnasierne udbyder i samarbejde Masterclass-forløb for interreserede, engagerede og dygtige elever i 2. og 3. g. På forløbene undervises du af gymnasielærere og nogle gange universitetslærere. Se nærmere om den enkelte Masterclass i pjæsen her på siden, og søg den Masterclass du kunne tænke dig at følge.

 

Ansøgningen om optagelse på en MasterClass skal være skriftlig og motiveret (max en side) og sendes elektronisk direkte til det udbydende gymnasium. Skriv ‘MasterClass’ i emnet.

Sidste frist for ansøgningen er den 12.  september kl. 12.

MasterClass 2018

Forskerspirer

I programmet Forskerspirer kan du prøve kræfter med forskning på universitetsniveau. Du udvikler dit eget forskningsprojekt, får tilknyttet en forsker og deltager i en landsdækkende konkurrence.

Læs mere her

Akademiet for talentfulde unge

Hvert år sender gymnasiet elever til Akademiet for Talentfulde Unge. Gennem Akademiet mødes du med elever fra andre gymnasier om forskellige fag på højt niveau inden for alle de forskellige fakulteter.

Du deltager i forelæsninger, camps og rejser. Formålet er at inspirere fagligt til en akademisk karriere. Du kan læse mere her

Vidste du, at GHG kun er 5 min. gang fra Hellerup St. og 10 min. på cykel fra Østerbro og Nordvest?

Hvor langt har du til ghg?