På GHG går vi på vinterferie med en glædelig nyhed om, at skolen har en vinder af den store matematikkonkurrence – Georg Mohr – blandt skolens elever. Stort tillykke til Honghao Liu fra 2.x.

Ca. 15.000-20.000 gymnasieelever og enkelte grundskoleelever deltog i første runde af den kendte Georg Mohr-Konkurrencen, der er en stor landsdækkende matematikkonkurrence. Af dem gik 1078 elever videre anden runde af Georg Mohr-Konkurrencen i januar.

Heraf har 41 vundet konkurrencen, og blandt dem er Honghao Liu, der går i 2.x på GHG. Han inviteres nu til et vinderseminar på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø.  Vinderseminariet omfatter bl.a. fagligt og socialt samvær omkring foredrag og opgaveløsning samt præmieoverrækkelse.

FAKTA Georg Mohr

Formålet med Georg Mohr-Konkurrencen er at stimulere interessen for matematik ved at udfordre de dygtigste elever med opgaver der i sværhedsgrad ligger ud over det de møder i den daglige undervisning. Desuden fungerer konkurrencen som et led i udvælgelsen af deltagere til IMO, Den Internationale Matematikolympiade.