Organisation

Her kan du se, hvordan GHG er organiseret

 

Bestyrelsen

Nedenfor kan du læse om GHG’s bestyrelse, vedtægter, forretningsorden, resultatlønskontrakter og referater af de seneste bestyrelsesmøder

Bestyrelsen for Gammel Hellerup Gymnasium har pr. 1.8.2018 følgende medlemmer:

  • Gentofte kommunes skolevæsen: Direktør Stig Wall-Gremstrup. Tlf.: 31119255, stig@wall.dk. Formand for bestyrelsen
  • Gentofte kommune skolevæsen: Skole- og ungechef Hans Andresen. Tlf. 39985003, 22354488 ha@gentofte.dk
  • Gentofte kommunes kommunalbestyrelse: Dyrlæge Lise Rovsing. Tlf. 28102050, liro@gentofte.dk
  • Videregående uddannelser, DTU: Professor Steen Markvorsen. Tlf. 45253049, s.markvorsen@mat.dtu.dk

2 udpeget ved selvsupplering

2 medarbejderrepræsentanter

  • Lektor Jes Bygballe Hansen (med stemmeret). Tlf. 51201466, je@ghg.dk
  • Lektor Troels Birch (uden stemmeret). Tlf. 60215557, kj@ghg.dk

2 elevrepræsentanter

  • Olivia Anna Sofia, 3.b (uden stemmeret)
  • Sigurd Hebo, 3.x (med stemmeret)

GHG’s ledelse

  • Rektor Jørgen Rasmussen. Tlf. 45115151, jr@ghg.dk
  • Vicerektor Janni la Cour. Tlf. 45115157, jl@ghg.dk
  • Økonomichef Jan Sørensen. Tlf. 51527082, jas@ghg.dk

dokumenter til bestyrelsens arbejde:

  • Vedtægt for Gammel Hellerup Gymnasium, godkendt af MBU den 12.8.2013 (offentliggjort på hjemmesiden 14.8.2013)
  • Forretningsorden for Gammel Hellerup Gymnasiums bestyrelse
  • Referater fra de seneste bestyrelsesmøder
  • De seneste resultatlønskontrakter for rektor

Vedtægter GHG

Forretningsorden GHG

Resultatlønskontrakt 2017-18

Resultatlønskontrakt, afrapportering 2017-18

Resultatlønskontrakt 2018-19

Bestyrelsesmøde 07.06.18

Bestyrelsesmøde 12.9.18

Bestyrelsesmøde 06.12 2018

GHG i tal

Læs om undersøgelser og nøgletal på GHG

GHG i tal

Undersøgelser

På Gammel Hellerup Gymnasium gennemfører vi jævnligt undersøgelser af elevernes og de ansattes tilfredshed. Nedenfor kan du hente de seneste undersøgelser. ETU står for elevtrivselsundersøgelse. MTU står for medarbejdertrivselsundersøgelse.

Nøgletal

Her kan du læse om karaktersnit og videreuddannelse for eleverne på Gammel Hellerup Gymnasium

I oversigten nedenfor kan du se, hvor Gammel Hellerup Gymnasiums elever læser videre.

Oversigten er udarbejdet ud fra oplysninger fra Undervisningsministeriet.

GHG's historie

Gammel Hellerup Gymnasium blev oprettet i 1894. Fra oprettelsen og frem til 1956 lå skolen på Frederikkevej 10 – en sidevej til Strandvejen ned mod Øresund. Siden 1956 har gymnasiet ligget på Svanemøllevej 87 på grunden, hvor landstedet Hellerupgård tidligere lå.

 

Fra grundlæggelsen og frem til i dag har gymnasiet gennemgået en udvikling fra at være en latinskole udelukkende med drenge i en tid, hvor kun nogle få procent af en ungdomsårgang gik i gymnasiet, til i dag at være en moderne gymnasieskole med over 1000 elever ligeligt fordelt på begge køn.

På billedet ovenfor ses bygningen på Frederikkevej 10 fotograferet i ca. 1900.

LATINSKOLER

DET BEGYNDER MED GRÆKERNE OG ROMERNE

Betegnelsen gymnasium har vi fra latin som igen har det fra det græske ord gymnasion der betyder idrætsplads og verbet gymnazein der kan oversættes med: træne, øve sig. I den græske forståelse er det pudsigt at tænke på, at verbet mere konkret betyder at ”udføre legemsøvelser nøgen”.

Vore dages gymnasiale uddannelser har således udspring i antikken – altså grækerne og romerne – men de har over en periode på mere end 3000 år gennemgået en udvikling fra primært at træne kroppen og som sidegevinst styrke hjernen – jf. udtrykket: Mens sana in corpore sano fra, der betyder ‘en sund sjæl i et sundt legeme’ – til med tiden at fokusere på træning af hjernefunktioner, og udviklingen har også ændret gymnasiet fra en skole udelukkende for drenge til en kønsblandet skole og en uddannelse som hele tiden tilstræber at afspejle sin tids menneske- og samfundssyn.

Latin og -realskoler

Latinskolen er den ældste skoleform. Her blev eleverne forberedt til studentereksamen med vægten lagt på kristendomskundskab og klassisk dannelse.  Latinskolerne eksisterede fra reformationen i 1536 og til 1903 og de havde deres rødder i de kirke-, katedral og klosterskoler som fandtes i den katolske periode. Pensum i latinskolerne var kristen litteratur og dele af den klassiske kultur (grammatik, retorik, dialektik, aritmetik, geometri, musik og astronomi) og formålet var primært at uddanne præster. Finansieringen af skolerne foregik dels i form af tiende, dels i form af elevernes ret til at tigge. Eleverne fungerede i deres skoleforløb som hjælpere ved gudstjenesterne.

Over tid blev forskellige reformer ført igennem, så latinskolernes antal blev reduceret og nye fag kom til (geografi, historie) og krav i matematik og filosofi skærpedes – og faget dansk gjorde sit indtog! Oplysningstidens indvirkning på skolernes pensum slog langsomt men sikkert igennem selv under den oplyste enevælde. I enevældens sidste fase blev indholdet i pensum tonet mere i humanistisk retning med det formål at forberede unge drenge til universitet for at sikre staten dygtige embedsmænd. Nu blev undervisningen varetaget af faglærere og nye fag som tysk, fransk og naturlære kom til – en verden uden for kongeriget nødvendiggjorde fagforøgelsen og den anderledes vægt på fagene.

Medens latinskolen i hele perioden havde undervist eleverne, så de kunne aflægge studentereksamen på universitetet, flyttede denne eksamen i 1850 til latinskolen. Der blev samtidig tale om en deling mellem sproglig/historisk og matematisk/naturvidenskabelig linje – en konsekvens af de krav omverdenen stillede til den specialiserede arbejdskraft i en politisk, økonomisk og teknologisk brydningstid. Denne brydningstid var også vidne til kritik af latinskolen: Latin og græsk fylder for meget. Eleverne (kun drenge) kommer fra en snæver social klasse (de velstående). Og skolen er lukket land for piger (som må skaffe sig kundskaber i hjemmet/privat).

Afskaffelse af latinskolerne

Denne kritik førte i 1903 til afskaffelsen af latinskolen til fordel for en fireårig mellemskole og et treårigt gymnasium for både drenge og piger – med evnerne! Så kun en meget lille del af en ungdomsårgang kom gennem nåleøjet (ca. 3% og hovedsagelig drenge fra de højere sociale lag).

Den lange vej fra grækerne og romerne bringer os frem til historien om Gammel Hellerup Gymnasium (GHG), som grundlægges i 1894. Her bliver kun optaget drenge, hvilket med få undtagelser er situationen frem til 1957.

Ovenfor ses en af landets mest kendte latinskoler – Metropolitanskolen – beliggende tæt på Københavns Domkirke og Universitetet. Skolen spiller en central rolle i Hans Scherfigs kritiske og satiriske portræt af gymnasieskolen i romanen ”Det forsømte Foraar” – en roman mange årgange studenter har læst i faget dansk.

UDSTYKNING I HELLERUP

Fra 1880erne tog byggeaktiviteten et voldsomt opsving omkring Strandvejen og frem mod 1. verdenskrig blev området omdannet til et tæt boligområde med en række butikker og virksomheder bundet sammen af sporvogne. Området var blevet opkøbt af en række pengestærke mænd, bl.a. C.L. Ibsen, med byudvikling for øje – og det er i dette nybyggerområde Gammel Hellerup Gymnasium etableres i 1894 på den lille sidevej Frederikkevej.

De moderne transportmidler tog og sporvogn, men også bilen, gør området til et attraktivt sted at slå sig ned og på behagelig afstand af København. Kigger man på et kort og undersøger man årstallene for udlægningen af de mange veje, kan man fornemme ”gründertidens” voldsomme aktivitet og tidens optimisme, som kommer til udtryk i de mange store villaer og den gitteragtige byplan – der er noget helt amerikansk over stedet.

Området får også en kirke – Hellerup kirke indviet 1900 – her set fra krydset Johannevej (fra 1920 Svanemøllevej)/Sofievej. De mange veje med pigenavne har deres udspring i de jordejer-familier som udstykkede Hellerupområdet. De nye veje blev i stort omfang opkaldt efter mødre, hustruer og døtre af ”byudviklerne.”

Hellerups grundlægger – C.L. Ibsen

Forfattet af Mette Henriksen, Lokalhistorisk Arkiv

Strandvejen i Hellerup er i dag et livligt butiksstrøg med mange eksklusive og fine specialforretninger, der tiltrækker folk fra nær og fjern. Man shopper, nyder en is eller går en tur ned til vandet. Men sådan har det ikke altid været. En gang lå her landsteder og gårde med jorder, og livet gik sin stille gang, indtil den entreprenante og driftige C.L. Ibsen fik en god idé.

Hellerup bliver udstykket

I 1887 begyndte tømmerhandleren C.L. Ibsen (1837-1917) at opkøbe store grunde i Gentofte. Målet var at udstykke dem til etage- og villabebyggelse, som der for alvor var ved at komme gang i. I Hellerup købte han Hellerupgård, Lille Mariendal og traktørstedet Slukefter, og i Gentofte blev det til Smakkegård, Rygård, Lundegård og Stengård. Hans jordområder alene i Hellerup udgjorde snart 75 tønder land og omfattede dermed en stor del af nutidens Hellerup. Det blev startskuddet for det Hellerup, som vi kender i dag.
C.L. Ibsen byggemodnede jorderne med kloakering og vejanlæg. Frederikkevej, Marievej og Carolinevej anlagde han efter en opfyldning og inddæmning langs Øresund. Han byggede ikke på selve grundene, men solgte dem videre til enten private eller byggekonsortier – til en pris på dengang under 1 kr. pr kvadratmeter!
I midten af 1890’erne blev arealerne vest for Strandvejen udstykket. Der var tale om store anlægsarbejder med kloakeringsanlæg, før Ryvangs Allé, Svanemøllevej, Callisensvej, Ehlersvej og Tuborgvej var klar til bebyggelse, og til at de mange nye tilflyttere efterfølgende kunne flytte ind. Mange af de nye boliger havde noget så moderne som indlagt WC, og elektriciteten var også på vej ind i de nye boliger.
I 1916 afstod Ibsen de sidste ikke solgte grunde til aktieselskabet ’A/S De Ibsenske Grunde i Gjentofte Sogn’. Selskabet blev nedlagt i 1945 – med nogle meget tilfredse aktionærer.

UNDERVISNINGEN

På billedet ses 3. mellemskole-klasse på Frederikkevej til fysikundervisningen i 1917-18. Pigen er rektor Hans Hartvig Møllers datter Kirsten, der blev student fra Gammel Hellerup Gymnasium, selvom det ikke var almindeligt at piger blev studenter.

Mellemskolen var et 4-årigt grundforløb for fagligt stærke elever, der fra 6.-9. klasse skulle gøres klar til de 3 år i gymnasiet. Ved mellemskoleeksamen efter det, der svarer til 9. klasse, kunne man derefter begynde i gymnasiet eller tage et år i realklasse. Realklassen havde navn efter de såkaldte: “..reale fag, dvs. fremmedsprog samt matematik og fysik/kemi” (Den store Danske). Det vil sige de nye fag, som man fandt relevante i 1903, da disse skoleformer blev indført. Mellem- og realskolesystemet blev afskaffet i 1958.

FREDERIKKEVEJ

På billedet ovenfor ses realskoledrenge på Frederikkevej i ca. 1910.

En svær begyndelse

Ved stiftelsen af Gammel Hellerup Gymnasium i 1894 var skolen en privatdrevet skole. Bestyrelsesformand var Vilhelm H. Bornebusch. Tiden frem til 1919 var en svær periode, hvor det var vanskeligt at skaffe midler til at drive skolen. Fx fik skolen i 1906 1500 kr i tilskud fra Gentofte Kommunalbestyrelse og 200 kr fra Københavns Amt. Skolens samlede budget var dette år 27.000 kr. Det var altså temmelig store summer, der skulle hentes fra de betalende elevers forældre. I 1900 var der 85 elever på skolen – i 1904 var dette tal steget til 188, ikke mindst pga. tilstrømingen af nye beboere til Strandvejsområdet. Men flere gange var skolen ved at gå fallit. I 1905 har skolen fx ikke fået betalt for det forbrugte kul og Kulkompagniet udpanter skolen ved fogedens hjælp: Man henter 12 skoleborde, som først bliver bragt tilbage, da pengene er betalt.

I 1907 havde skolen fire fuldtidsansatte lærere og den 11. april dette år er det på et betyrelsesmøde alvorligt på tale at sammenlægge skolen med Plockross skole (det nuværende Øregård). Sammenlægningen bliver dog ikke til noget.

I 1919 Indgås der forlig mellem de storkøbenhavnske kommuner og staten, hvilket betyder faste årlige tilskud til gymnasierne. Gammel Hellerup Gymnasium bliver statsgymnasium og rektor er herefter statstjenestemand.

Gymnasiets navn

Ved stiftelsen hed gymnasiet Hellerup Realskole. I 1903 kom den til at hedde Hellerup Real- og Latinskole – fordi der nu var det, vi forstår ved gymnasium på skolen. Da der i samtiden blev stiftet en anden “Hellerup Realskole” for piger fik skolen i 1919 sit nuværende navn: Gammel Hellerup Gymnasium. På trods af, at skolen kun var 25 år gammel, ville man altså gerne vise, at man havde været med længe.

Her kan du finde flere billeder fra skolens første tid. Du skal skrive Gammel Hellerup Gymnasium i søgefeltet på siden.

HANS HARTVIG MØLLER

Den første egentlige rektor på Gammel Hellerup Gymnasium var Cand. Theol. Hans Hartvig Møller. På billedet ovenfor ses han med ryggen halvt til for bordenden sammen med sin kone og lærerkollegiet.

Hans Hartvig Møller var rektor fra 1909-1943 (bestyrer fra 1909-18 derefter rektor) og havde en betydelig indflydelse på drengeskolen på Frederikkevej. Hartvig Møller var tæt knyttet til spejderbevægelsen og mente, at det var vigtigt at eleverne bevægede sig i fri luft, hvorfor idræt og sommerrejser var vigtige indslag i skolelivet.

Hartvig Møller havde blandt andet en lejr-hytte på i Paradisbakkerne på Bornholm, som eleverne tog på ture til, og hver sommer rejste eleverne med rygsæk og telte til destinationer i Europa.

Læs mere om Hans Hartvig Møller her.

SKOLEKOMEDIER

Den stolte tradition med skolekomedier på Gammel Hellerup Gymnasium har været vedligeholdt lige siden skolens begyndelse. Som en del af det kulturelle liv blev de klassiske, danske stykker opført af skolens elever. Ovenfor er det Johanne Louise Heibergs vaudeville: En Søndag paa Amager opført i 1904.

FRILUFTSLIV

Om sommeren tog eleverne på Gammel Hellerup Gymnasium på rejser i både ind og udland. Ovenfor vandrer eleverne med rygsække i sneen i Alperne. Men turene kunne også gå til Jylland eller Odsherred. I 1930´erne var eleverne i Tyskland, hvor de oplevede den tyske mentalitet i dette årti.

Turene var meget nøje forberedte – det var ikke ufarligt fx at gå over gletchere. Et år forekom der en dødsulykke.

Rektor Hans Hartvig Møller ville gerne have, at eleverne lærte personlig disciplin og ansvarlighed og at de modnedes ved at gennemføre rejserne i fællesskab. Håbet var at lære om kultur og natur i virkelighedens verden og ikke kun gennem en bog.

Man aner Hartvig Møllers nære tilknytning til spejderlivet i Danmark.

SVANEMØLLEVEJ

På billedet ovenfor ses Hellerupgård for enden af Sankt Peders Vej i 1905. Hellerupgård lå på grunden før gymnasiet blev bygget.

Fra 1956 har Gammel Hellerup Gymnasium ligget på Svanemøllevej 87. Gymnasiet flyttede ind i nyopførte bygninger, der var tegnet af arkitekten Axel Maar.

I 1986 overgik gymnasierne i Danmark fra statsskoler til at være ejet og drevet af amterne. I 2007 blev de danske gymnasier selvejede institutioner og i den forbindelse blev det muligt at finansiere udbygning af Gammel Hellerup Gymnasium. Læs mere om dette nedenfor.

DEN NYE SKOLE

Det blev rektor J. K. Eriksen, der var med under opførelsen af de nye bygninger til Gammel Hellerup Gymnasium, der stod færdige på Svanemøllevej i 1956. Desværre døde Eriksen i oktober 1957 – og fik således kun et år som rektor i de nye bygninger. J. K. Eriksen var rektor fra 1943-1957.

Grunden på Svanemøllevej blev eksproprieret i 1954 for 420.000 kr – en meget stor sum dengang. Det blev diskuteret, om Hellerupgårdbygningen kunne inddrages i skolens bygninger, men det var rektor  Eriksen ikke begejstret for – han ønskede en helt ny skole med moderne fornødenheder og i et stilrent design.

Da den nye skole fyldtes med elever i skoleåret 1956-57 var det både piger og drenge i klasserne. Skolen havde 5 spor og der var dengang tale om grengymnasiet med hhv. sproglige og matematiske klasser, der igen blev underopdelt i fx gammelsproglige og nysproglige.

På billedet ovenfor ses et luftfoto af de ganske nye bygninger.

DEN STORE SKOLE

Fra 1957-1985 var Frode Andersen rektor, og fra 1985-2005 var Asger Sørensen rektor på Gammel Hellerup Gymnasium.

I denne periode gik skolen fra at være statsejet til et Amtsgymnasium. Amtsperioden (1986-2007) var ikke altid lige nem, da økonomien var stram – det var fx svært at få råd til større udbygninger endsige til ordentlig vedligehold af skolen. I midten af 1980´erne var der yderligere tale om små årgange af elever og rundt i landet – ikke mindst i københavnsområdet – blev der nedlagt gymnasier.

I perioden lå antallet af spor omkring 7-8 og altså omkring 650 elever. I en periode var der også HF-klasser på Gammel Hellerup Gymnasium.

I 2006 blev Gammel Hellerup Gymnasium udbygget med at studiecenter beliggende i gården. Dette var én af de sidste amtslige bevillinger til gymnasiet inden overgangen fra Amt til selveje.

Mod slutningen af perioden gjorde rektor og bestyrelse sig klar til det bebudede selveje, der trådte i kraft i 2007.

Ovenfor ses skolegården som den oprindelig tog sig ud før ombygningerne i 2012 og 2014.

NYE BYGNINGER

I 2005 tiltrådte rektor Jørgen Rasmussen. På grund af de nye økonomiske muligheder efter selvejet, kunne Jørgen Rasmussen igangsætte projekterne GHG1 og GHG2, som er to arkitektonisk bemærkelsesværdige bygninger, der er tegnet af tidligere elev på GHG, Bjarke Ingels.

GHG1 er en nedgravet idrætshal, der kaldes Miljøhallen, da den er opvarmet med jordvarme. GHG2 er en bygning til de kreative fag samt omklædningsrum til idrætshallen. GHG1 stod færdig i 2012 og GHG2 blev taget i brug i januar 2015.

Bygningerne giver skolens gård et meget anderledes præg med det puklede tag på Miljøhallen, som man kan opholde sig på, og det nye krea-hus med et tag, der skråner ned i den nyrenoverede idrætsplads.

Ovenfor ses bygningerne fra skolegården.

 

Vidste du, at GHG kun er 5 min. gang fra Hellerup St. og 10 min. på cykel fra Østerbro og Nordvest?

Hvor langt har du til ghg?