Billedkunstholdene ix og fw har lavet deres egne kreative versioner af kuglebaner og flippermaskiner i et forløb om rumlighed og arkitektur. Opgaven var at ”sætte sig i kuglens sted”, som var den en person, der bevægede sig gennem et byrum eller i et mere virtuelt rum. Det handler ikke nødvendigvis om hastighed, men om at kuglen skal opleve så meget som muligt på sin tur gennem banen. Den skal udsættes for kontraster som hård/blød, glat/rug, udvidelser/indsnævringer, høj/lav, lys/mørk, farvekontraster osv.