Igen i år præsenterer Gammel Hellerup Gymnasium sin årlige musical, som dette år er forestillingen kaldet ”Klima(x)”.  Allerede i oktober begyndte forberedelserne til forestillingen så småt, og over 100 elever har gennem de seneste måneder arbejdet hårdt på at gøre dette års musical til en succes. Stykket handler om et af de mest omdiskuterede emner i verdenen – nemlig klimaforandringerne. Forestillingen byder på en masse grin, og igennem forestillingen bliver klimakrisen diskuteret på både godt og ondt.

Musicalen er stykket sammen af en masse kreative unge, og på scenen vil både skuespillere, dansere, sangere og et fantastisk band fremvise den færdige forestilling.

De unge har ikke sparet på kræfterne, og også teknikere, scenografer, komponister, kostumefolk og PR har spillet en stor rolle i skabelsen af de helt perfekte rammer for dette års musical. Til forestillingen vil salen nemlig fyldes med musik komponeret af elever, fængende kulisser og ikke mindst spændte skuespillere.

TID 0G STED

Musicalen vil foregå i Gammel Hellerup Gymnasiums festsal, hvor alle er velkomne.

Stykket har premiere onsdag d. 29. januar klokken 19.00, og vil igen blive fremvist torsdag d. 30. januar klokken 19.00.

BILLETTER

Billetterne koster 50 kroner, og de kan enten købes HER eller i døren, såfremt der ikke er udsolgt.  

Vi håber at se jer til et brag af en forestilling.