Med foråret og en 50/50 genåbning er der kommet lys og håb efter en lang vinter med nedlukninger. Som vi skrev ud til alle elever torsdag inden bededagsferien, er det dog fortsat vigtigt at hver og en på GHG tager ansvar for at undgå en ny nedlukning.

Det er vigtigt at understrege, at gradvis genåbning og ugentlige tests ikke er et fri-kort til at tænke, at alt er blevet normalt. Virus er stadig iblandt os, herunder de særligt smitsomme varianter.

Vi appellerer inderligt til at alle tænker over, hvordan de agerer den næste tid og særligt i eksamensperioden.

Hvis alt for mange er sammen (fester, arrangementer på tværs mv.) og ikke efterlever retningslinjerne om afstand, sprit, tests m.v. skal der kun få smittetilfælde til at nedlægge skolen, og det vil naturligvis også gå ud over eksamensaktiviteterne. Derfor en henstilling til passe på hinanden og give skolen besked, hvis I testes positive.

Vi vil kraftigt henstille til en fælles indsats, så du som elev på Gammel Hellerup tænker dig om, hvordan du forvalter dit sociale liv!

Vi har stor forståelse for det sidste års pinsler og alle de afsavn, som vi véd I lider under. Så snart det er muligt og sikkert, håber vi at kunne slutte skoleåret af på en god og festlig måde, men indtil da, er det vigtigt, I passer på jer selv og hinanden – og passer på Gammel Hellerup.

Mvh. Janni og Bjarne