Det var nogle af de helt store navne inden for dansk litteratur, der var til Litteraturens Dag på Gammel Hellerup Gymnasium. En dag der har til formål at inspirere unge til at læse mere litteratur. Noget der kan være stort behov for i en tid, hvor korte nyheder og tekster på skærmen udgør en større og større del af den måde, vi læser på.
Det var lyttende og engagerede 2.g’ere der hørte med da forfattere Amalie Langballe og efterfølgende Leonora Christina Skov holdte oplæg om deres anmelderroste bøger. Eleverne havde på forhånd læst uddrag af forfatterskaberne og hørt eller læst interview med forfatterne.
Amalie Langballe
Amalie Langballe fortalte om sit forfatterskab, der bl.a. startede med en kronik i Information om en metoo-hændelse hun havde oplevet, før der rigtig var noget der hed metoo. Herefter blev en del forlag interesserede i hende, og hun fik en bogkontrakt, der udmøntede sig i hendes anmelderroste debutroman ’forsvindingsnumre’. Gennem oplæsning fra bogen og fortællinger om de tanker der lå bag folde hun både temaerne og skriveprocessen ud for eleverne. En proces, der for hende hverken er terapeutisk eller medrivende, men svær og ensom. Bogens store tema er morens død og hovedpersonens sorg.
Efter oplægget fortalte Amalie, at hun ikke har holdt så mange oplæg for helt unge: ”De gange jeg har gjort det, håber jeg altid, der ikke er en, der lige har mistet en af sine forældre eller har en forældre der er meget syg,” fortæller hun. ”Der er noget uforsonligt over den måde, jeg beskriver sorgen på, og bogen udtrykker, at det er hårdt at sørge. Der er bl.a. en passage i bogen, som beskriver en meget hård situation omkring tabet af moren. Det er ikke altid, jeg vælger at læse den op. Både fordi det kan påvirke mig selv følelsesmæssigt, men også fordi, jeg kan være bange for at det bliver for hårdt for en af tilhørende, hvis de selv har mistet.”
Selvom litteraturen altid har været en betydningsfuld faktor i Amalies liv, mener hun ikke, man skal være så bekymret for, om unge i dag læser litteratur. Jeg tror, at dem der virkelig kan bruge litteraturen, nok skal finde frem til den. Og så mener jeg faktisk ikke litteratur nødvendigvis er en ophøjet genrer. Hvis du virkelig har et stort engagement i en eksempelvis ’Sex and the city’ eller andre serier, tror jeg, du kan få nogle af de samme oplevelser. Nu spiller jeg ikke selv computer, men det har jeg en veninde der gør, og jeg kan høre at nogle af de oplevelser hun får ud af de universer, kan sammenlignes med litterære oplevelser,” forklarer hun.
Leonora Christina Skov
Andet forfatteroplæg var af Leonora Christina Skov. Hun indtog scenen med sine sorte krøller og en smilende sødme og entusiasme, der fængede både elever og lærere. Hun fortalte med stor ærlighed og humor om den opvækst og relation til forældrene, der leverede meget af materialet til hendes bestseller roman Den, der lever stille, som bl.a. skaffede hende litteraturprisen ’De gyldne Laurbær’ og solgte omkring 125.000 eksemplarer. Hun fortalte også om en af bogens andre temaer: at være lesbisk og springe ud. Temaer, der fortsætter i hendes nyeste bog Hvis vi ikke taler om det, der også har et markant metoo-tema. Efter oplægget var der mange nysgerrige spørgsmål fra eleverne, som Leonora Christina svarede åbent og ærligt på. Det er sjældent, at eleverne ligefrem er ærgerlige, når de skal til frokostpause, men forfatteren havde i den grad engageret eleverne, så der var utilfredse ytringer, da der måtte lukkes ned for flere spørgsmål, da tiden var gået.
Debat om ytringsfrihed
Dagens sidste indslag var en samtale mellem forfatter Niels Frank og forfatter og debattør Marianne Stidsen. De gennemgik den censurering der har fundet sted af litteratur gennem historien og belyste bl.a., hvordan homoseksualitet ind til for nylig var kontroversielt at beskrive i litteraturen. Et område som Niels Frank bl.a. berører i sit forfatterskab. Samtidig belyste de en bevægelse i litteraturen, hvor det helt private gennem de sidste 10 år er blevet mere og mere fremtræden i eksempelvis gennem autofiktion i en endnu større frisættelse af hvad litteratur kan handle om. På den baggrund satte de spørgsmålstegn ved, om der i dag er ved at finde en ny form for censurering sted, når det for eksempelvis menes, at en ’hvid mand’ ikke kan anmelde eller udtale sig om et værk af en forfatter med minoritetsbaggrund. Blandt de to forfattere var der enighed om, at man skal passe på, at meget af den ytringsfrihed der er kæmpet for gennem historien ikke igen begrænses.
Baggrund for Litteraturens Dag
Litteraturens Dag er arrangeret i forbindelse med en særlig indsats på at få unge til at læse mere litteratur ‘GHG LÆSER’. Formålet er bl.a. at træne de unge i fordybelse ved at inspirere dem til at læse mere litteratur. Fordybelse er ikke noget vi bare kan mere, det skal trænes, efterhånden som vi vænnes mere og mere til at læse kortere og hurtige formater. At læse en bog eller bare en avis med længere, nuancerede artikler er efterhåndende en stor udfordring for mange.