I går var der valgdebat på GHG op til det kommende Europaparlamentsvalg. Der var syv partier repræsenteret fra Liberal Alliance til SF og mange af GHG’s samfundsfagshold fylde salen.

To af GHG’s elever – Bjørn og Lucas – styrede debattens gang med hård og kyndig hånd og havde på forhånd taget syv spørgsmål men til kandidaterne. Fire udvalgte kandidater fik lov på skift, til at svare uddybende på spørgsmålene og resten måtte tage skarpt stilling til, om det var et ja eller nej til spørgsmålet, markeret med en grøn eller rød seddel.

De syv spørgsmål var:

1. Skal EU udbygge sit militære fællesforsvar, så vi er mindre afhængige af NATO?
2. Skal EU stå last og brast med Ukraine?
3. Hvordan ser I EU i 2050? Forventer I, at unionen vil være mere eller mindre fragmenteret, og hvilke faktorer tror I vil være afgørende for denne udvikling?
4. Er I nervøse for antidemokratiske strømningers fremgang i Europa, og er det noget EU skal sætte fokus på. Skal EU ex tage strengere midler i brug overfor Ungarn?
5. Hvad er din holdning til hvad EU kan gøre for at sikre bæredygtig transport?
6. Hvor højt skal klimaet prioriteres ift. økonomisk vækst i EU? Skal det prioriteres højere selvom det kan være på bekostning af økonomisk fremgang?
7. Bør EU indføre et arbejds-id-kort? (Ordstyrer skal huske at forklare kort for salen)

Derudover var der en lynrunde med spørgsmålene:
– Skal EU have en direkte valgt præsident?
– Bør Danmark indføre Euroen
– Skal Danmark afgive mere suverænitet til EU?
– Skal Ukraine være medlem af EU?
– Bør Danmark solidarisk med de andre EU-lande ift. ny fordelingsaftale af flygtninge? (Ordstyrer skal huske at forklare kort for salen (retsforbehold))
– Skal EU afskaffe landbrugsstøtten? (Ordstyrer skal huske at forklare kort for salen)
– Skal Danmark være med i EU??

Det var nogle velforberedte kandidater og en god debat, der har kastet mere lys og klarhed over det EU-valg, der for mange kan virke meget langt væk fra Hellerup.