De fleste mennesker kender det: Potteplanterne i vindueskarmen vokser langsommere om vinteren, og nogle ser næsten ud til at gå i stå. Det samme gælder faktisk også kødædende planter.
På Gammel Hellerup Gymnasium har elever fra 2.w i bioteknologi arbejdet med de kødædende planter Kandebærer (Nepenthes) og Trompetblad (Sarracenia). Her har de undersøgt, hvor sur væsken i planternes fangstblade er, og hvordan lyet påvirker planternes kemi.
Fra enzymer til surhedsgrad
Undersøgelsen af pH er en del af et længere undervisningsforløb. Tidligere har eleverne påvist, at kandevæsken hos Nepenthes indeholder fordøjelsesenzymer, som kan nedbryde insektets proteiner, fedtstoffer og kulhydrater. De har også undersøgt, om den klæbrige væske på kandens kant indeholder stoffer, der kan lamme insekter – uden at finde tegn på en sådan effekt.
Sur mave kræver energi
Nepenthes bruger en sur kandevæske til at fordøje insekter – lidt ligesom mavesyre hos mennesker. Elevernes målinger viste, at Nepenthes havde en relativ lav pH på 3,8, mens Trompetblad lå tættere på neutral med en pH på 4,3.
Nepenthes bruger en sur kandevæske til at fordøje insekter – lidt ligesom mavesyre hos mennesker. Elevernes målinger viste, at Nepenthes havde en relativ lav pH på 3,8, mens Trompetblad lå tættere på neutral med en pH på 4,3.
Selvom tallene ligger tæt på hinanden, er forskellen større end man lige skulle tro.
pH-skalaen fungerer nemlig sådan, at hver gang pH falder med én enhed, bliver væsken 10 gange mere sur.
pH-skalaen fungerer nemlig sådan, at hver gang pH falder med én enhed, bliver væsken 10 gange mere sur.
Forskellen hænger sammen med planternes fordøjelsesstrategi. Nepenthes producerer selv en meget sur væske og egne enzymer, som effektivt nedbryder byttet og hæmmer bakterier. Sarracenia er i højere grad afhængig af mikroorganismer i kanden, som trives bedst ved en mere neutral pH.
Da eleverne også målte på en Nepenthes fra lærerens egen vindueskarm, var pH-værdien midt mellem de to andre – nemlig 4,0. Disse planter havde ikke fået kunstlys – som de to andre planter. Forklaringen på dette er den samme, som mange kender fra deres egne potteplanter: mindre sollys betyder mindre energi.
Bioteknologi tæt på hverdagen
At producere meget sur kandevæske kræver energi – ligesom det kræver energi at danne nye blade og blomster. Når energien er begrænset, må planten prioritere, og det ses tydeligt om vinteren, hvor mange potteplanter vokser langsommere, selvom de passes som normalt.
At producere meget sur kandevæske kræver energi – ligesom det kræver energi at danne nye blade og blomster. Når energien er begrænset, må planten prioritere, og det ses tydeligt om vinteren, hvor mange potteplanter vokser langsommere, selvom de passes som normalt.
Forsøget viser, at bioteknologi i gymnasiet handler om mere end formler og teori. Eleverne arbejder praktisk og kobler kemi og biologi til virkeligheden – også til noget så genkendeligt som planterne i vindueskarmen.