”Det moderne menneske er blevet en planetforandrende kraft med den reelle magt over, hvordan Jordens fysiske og levende systemer udvikler sig de næste mange tusind år. Selv i et geologisk tidsperspektiv er der tale om en så dramatisk forandring af hele kloden, at den nuværende geologiske epoke, Holocæn, bør erklæres afsluttet og afløst af Antropocæn, Menneskets nye tid,” mener arkæologer. Sådan indledtes en artikel i Information under overskriften:
’Velkommen til Antropocæn.’
Antropocæn var også omdrejningspunktet for to temaeftermiddag på Gammel Hellerup Gymnasium den 17. og 27. februar 2026.
Den 17. februar havde vi besøg af to oplægsholdere, der på hver deres måde har forholdt sig til måden vi mennesker påvirker jorden på.
Første oplægsholder var forsker Toke Haunstrup. Tokes forskningsfelt er sammenhængen mellem hverdagsliv, forbrug og bæredygtighed. Han er optaget af, hvordan samfundet i stedet for at jage stedse større effektivitet kan nå frem til tilstrækkelighed eller mæthed, på en måde, der respekterer miljøets bæreevne og samtidig sikrer trivsel for den enkelte og større lighed i samfundet. Udover sin forskning fortalte Toke Haunstrup bl.a. om, hvordan han har cyklet Danmark rundt for at finde forskellige og inspirerende eksempler på det bæredygtige liv. Turen resulterede i bogen NOK – fra overflod til trivsel.
Anden foredragsholder var forfatter Julie Sten-Knudsen, der med hendes arbejde er et eksempel på, hvordan det antropocæne kommer til udtryk i kunsten. Julie fortalte om sit arbejde med Klimadigtet Revnerne i isen.
Med inspiration i oplæggene og research har eleverne efterfølgende arbejdet med emnet, hvor de på forskellige måder har reflekteret over menneskets påvirkning af jorden. I fredags var eleverne samlet til en fernisering af de produkter, de har lavet. Eleverne havde sat sig grundigt ind i forskellige områder med stor fokus på klimaforandringer og overforbrug. På ferniseringen fremviste eleverne produkter om alt fra Kinas overfiskeri i Ghana og sammenhængen mellem landbruget, klimaforandringer og grundvand til vores individuelle CO2 fodaftryk og de riges landes CO2 forbrugs betydning for klimakatastrofer i verdens fattigste lande.