Mens GHG’s elever fik lidt tidligere fri oven på første uge efter påskeferien, mødtes alle lærerne i salen. Her var der oplæg, reflektion og workshop med nye vinkler på, hvordan der kan arbejdes med trivsel i klasserummet og i undervisningen.
Programmet bød på oplæg fra forskere ved Center for Ungdomsforskning, Maria Bruselius-Jensen og Ida Andrea Nilsson, der har været med til at skrive bogen ’Trivselsarbejde mellem skole og ungdomsliv’ fra 2025.
Forskerne præsenterede de nyeste undersøgelser inden for trivsel på ungdomsuddannelser, baseret på erfaringer fra 70 lærere på 14 forskellige ungdomsuddannelser. GHG’s lærere blev blandt andet præsenteret for forskellige greb – såsom skolekultur og omgangsformer, fagliggørelse af trivsel, ritualer og rutiner samt lærernes relationsarbejde balanceret med en mere autoritær funktion. Lærerne reflekterede over de forskellige greb i relation til erfaringer fra deres eget arbejde, og hvordan erfaringerne kan bruges i tilrettelæggelsen af det nye grundforløb efter sommerferien.