På Gammel Hellerup Gymnasium glæder vi os til at fejre alle vores studenter i uge 26. 

DEN SIDSTE EKSAMEN & HUEOVERRÆKKELSEN

Mandag, tirsdag og onsdag i næste uge afholdes de sidste eksamener, og studenterne får deres hue på. Familie og venner er velkomne til at komme på skolen og fejre studenterne i den forbindelse.

Vigtigt: Da der stadig afholdes eksamener på hele skolen, må I ikke opholde jer i gården, da det vil forstyrre de igangværende eksamener. Fejringerne foregår på sportspladsen, hvor der er opstillet borde, eller i kantinen i tilfælde af regn.

TRANSLOKATION FREDAG DEN 26. JUNI

Fredag den 26. juni afholdes den traditionsrige translokation med taler, musikalske indslag og overrækkelse af studenterbeviserne.

Hver student kan invitere to pårørende med. Alle gæster skal have en billet, som studenterne får udleveret i gymnasiets bogdepot, når de har afleveret alle deres bøger.

Sted

Miljøhallen på Gammel Hellerup Gymnasium.

Der er indgang via porten ved Svanemøllevej 87, og skiltning viser vej til miljøhallen.

Tid

Kl. 9 (studenterne skal møde kl. 8.30)

Vi satser på, at translokationen er færdig ca. kl. 11.30, hvorefter der er mulighed for at vinke farvel til studenterne, når de skal til vognkørsel.

Parkering

Der er meget begrænsede parkeringsmuligheder i nærheden af skolen og en del parkeringspladser er spærret af på dagen for at gøre plads til vognkørsel. Er der mulighed for at tage offentlig transport eller lignende vil det formentlig være det nemmeste.