Enæggede – men ikke identiske
Fredag den 25. april fik 1.w Biotek spændende besøg som led i skolens arbejde med karrierelæring. Tidligere elev Marina Ebbesen – nu fingeraftrykstekniker ved Den Nationale Enhed for Særlig Kriminalitet – kom forbi for at dele sin faglige rejse og give eleverne indsigt i, hvordan en baggrund som uddannet biologi kan føre til uventede og fascinerende karriereveje.
Marina blev student fra GHG i 2019 og læste derefter biologi på Københavns Universitet med fokus på adfærdsbiologi. Hun skrev speciale om kognitive evner hos dværgkrokodiller, men endte stik imod sin oprindelige drøm om at arbejde med dyr, som kriminalteknikker.
I sit oplæg fortalte hun om arbejdet med at sikre spor på gerningssteder, identificere ofre ved naturkatastrofer og om de mange metoder til at indsamle og analysere fingeraftryk. Eleverne i 1.w fik selv lov til at prøve kræfter med forskellige teknikker og fik taget deres egne fingeraftryk.
Dagens mest opsigtsvækkende eksperiment opstod dog spontant: En af eleverne i 1.w har nemlig en enægget tvilling i en anden 1.g-klasse. Tvillingen blev hentet ind, og Marina undersøgte deres fingeraftryk. Konklusionen? Fingeraftrykkene var bemærkelsesværdigt ens – men ikke identiske.
Hun kunne godt se forskel.