Gammel Hellerup Gymnasium søger to uddannelseschefer til lederteamet
Gammel Hellerup Gymnasium søger to tillidsvækkende, tilgængelige og relationsorienterede uddannelseschefer, der vil glæde sig til at indgå i et nyt lederteam sammen med rektor og vicerektor på et helt fantastisk gymnasium.
Vi er et gymnasium med høje ambitioner for både elevernes faglige udvikling og deres trivsel. Vi prioriterer et bredt og attraktivt udbud af studieretninger og lægger vægt på høj faglighed og stærke faglige fællesskaber. Vi er blandt andet en del af Danske Science Gymnasier og har et stærkt fokus på at udvikle undervisningen og skabe de bedste rammer for vores elever og medarbejdere.
Lederteamet arbejder tæt sammen i dagligdagen samtidig med, at hvert medlem af teamet har overordnet ansvar for specifikke områder. Mange opgaver løses i hverdagen sammen med skolens dygtige administrative og tekniske medarbejdere.
Som kommende medlem af gymnasiets lederteam skal du medvirke til skabe en velfungerende hverdag for elever og ansatte samt understøtte og videreudvikle vores skolekultur baseret på samarbejde, ansvar og tillid.
Du er god til at forbinde det strategiske niveau med hverdagens beslutninger, planlægning og drift. Vi forventer, at du arbejder både analytisk og struktureret, og at du har ledelsesmæssig erfaring fra en uddannelsesinstitution og erfaring med personaleledelse. Du er en leder, der skaber resultater med udgangspunkt i en inddragende, delegerende og pragmatisk ledelsesstil. Som person er du lydhør, kommunikerende og nærværende i mødet med alle vores elever og ansatte på skolen.
Du får en stilling, der både indeholder opgaver af administrativ, udviklings- og ledelsesmæssig karakter. Du skal derfor evne at bevæge dig på et strategisk niveau og analysere hverdagen i dette perspektiv og samtidig evne at forbinde analysen til hverdagens beslutninger, planlægning og drift. Vi ser det som en fordel, hvis du har en lederuddannelse.
Ledelsesmæssige og personlige kompetencer
I udvælgelsen vil vi desuden lægge vægt på nedenstående ledelsesmæssige og personlige kompetencer:
- Du er analytisk stærk og har et godt overblik og samtidig kvalitetsfokus og sans for detaljer.
- Du arbejder struktureret, er god til at planlægge, følger op og kommer i mål med opgaverne.
- Du er relationelt stærk, og det falder dig nemt at skabe en god kontakt til andre. Du er empatisk, lydhør, rummelig, nærværende og kommunikerende. Du har samtidig modet til at gå mod strømmen, når der er behov for det.
- Du trives godt med at indgå i samspil med andre, og du bliver oplevet som en synlig og tilgængelig leder.
- Du tager og giver ansvar, og du er tillidsvækkende og tillidsfuld, ordentlig og troværdig.
- Du er dannet og open-minded og agerer med respekt for skolens traditioner, fællesskaber og historie.
Vi ønsker at sammensætte et ledelsesteam med komplementære kompetencer. Du skal derfor ikke nødvendigvis have spidskompetencer på alle ovenstående områder
Vi fordeler endeligt opgaverne i lederteamet, når vi er fuldtallige, og du kommer derfor til som det første at medvirke i opbygningen og konsolideringen af vores nye lederteam.
Udover personaleledelse er følgende ansvarsområder eksempler på opgaver til fordeling i lederteamet:
- Ledelse af pædagogiske udviklingsprojekter
- Oprettelse af studieretning og valgfag
- Planlægning af årskalender og mødekalender
- Eksamensplanlægning
- Leder af studievejledning og læsevejledning
- Kontakt til skolens udvalg
- Studieture, fester og ekskursioner
- Team Danmark-ansvarlig
- Tovholder på APV
- GDPR-ansvarlig
- IT-pædagogik
- Onboardingprogram for nyansatte
Ansøgningsfristen er fredag den 4. september 2026 kl. 12.00
Tiltrædelse 1. november 2026.
Ansættelsesudvalget mødes efter fristens udløb og udvælger kandidater til første samtalerunde.
Vi gennemfører to samtalerunder. Første samtalerunde afvikles torsdag den 10.9. og anden samtalerunde afvikles torsdag den 17.9. 2026.
Vi indhenter referencer for at validere oplysninger og vurderinger. Vi indhenter typisk tre referencer, og det sker i alle tilfælde efter forudgående aftale med dig.
Forud for anden samtalerunde præsenteres du for en case-opgave.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte rektor Lone Andersen på tlf. 2324 6797.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Kort om Gammel Hellerup Gymnasium
GHG er et af Danmarks mest traditionsrige og anerkendte gymnasier. Skolen er kendt for et stærkt fagligt miljø, en dialogisk kultur og et inkluderende fællesskab, hvor faglighed, trivsel og mangfoldighed går hånd i hånd.
Gymnasiet udbyder den treårige STX og har pt. ca. 1.100 elever og over 100 ansatte. Vi har en naturskøn beliggenhed og unikke arkitektoniske rammer og undervisningsfaciliteter.
Gammel Hellerup Gymnasium tilbyder et bredt udvalg af studieretninger inden for naturvidenskab, sprog, samfundsvidenskab, musik og idræt, og eleverne møder engagerede lærere, som vægter både teoretisk fordybelse, samarbejde og kritisk tænkning. Det aktive studiemiljø, elevdemokrati og et rigt udbud af sociale og kulturelle aktiviteter gør gymnasiet til et attraktivt sted for unge, der ønsker både faglig udvikling og et stærkt fællesskab.
Gammel Hellerup Gymnasium har en meget informativ hjemmeside: www.ghg.dk. Her er både en grundig gennemgang af GHG’s historie, nøgletal, politikker, oversigt over studieretninger og bestyrelsesreferater m.m. Vi forventer, at du som kandidat har orienteret dig på hjemmesiden.