Deltog du ikke i vores virtuelle orienteringsaften den 1. februar, kan du se eller gense videoen her:

  se den virtueller orienteringsaften 2021 her

 

Kan jeg komme ind på GHG?

Vi har fået flere spørgsmål vedr. afstand og muligheden for optagelse på GHG. Ingen gymnasier – hverken i Gentofte eller andre steder – som kan garantere optagelse. Det afhænger altid af antallet af ansøgere på det enkelte gymnasium. For to år siden optog vi alle 1. prioritetsansøgere, og sidste år kune vi ikke optage alle, men måtte oprette en venteliste (Her var afstanden ca. 4,5 kilometer). Det svinger fra år til år, og hvordan det bliver i år, ved vi af gode grunde ikke. Hvis man ikke bliver optaget i første omgang, har man mulighed for at blive skrevet på en venteliste og evt. blive optaget inden sommerferien eller efter grundforløbet. 

Kontakt os

Har du spørgsmål til vores studieretninger, optagelse eller andet, er du velkommen til at kontakte skolen på 45 11 51 51, eller du kan sende en mail på adm@ghg.dk, så kontakter vi dig.

Du kan desuden læse mere om vores studieretninger, se og høre elever fortælle om studieretningerne samt læse om optagelse i linkene her på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Velkommen til nye elever

GHG er et stort gymnasium med over 1000 elever. Vi kan derfor tilbyde en bred vifte af studieretninger og valgfag, hvor du sikkert kan finde det, du interesserer dig for.
Evnen og lysten til at lære trives bedst i et godt og tillidsfuldt socialt miljø. Derfor har vi mange tilbud om fælles aktiviteter.

Faglighed

Vi er glade for vores ry som et gymnasium, der sætter fagligheden i centrum. Et udviklende læringsmiljø, som gennem faglig fordybelse skal løfte dig bedst muligt.

Fællesskab

Evnen og lysten til at lære trives bedst i et godt og tillidsfuldt socialt miljø. Derfor har vi mange tilbud om fælles aktiviteter. ”På den måde er skolen også mere end bare et sted, man studerer, men et sted, hvor man udvikler sine egne interesser, møder nye mennesker, og eksperimenterer med, hvad man kan og vil”, som nogle af vores elever har skrevet.

Mangfoldighed

Det tredje ben i vores værdigrundlag er mangfoldighed. For os betyder det en åbenhed, der fremmer nysgerrighed, tolerance og gensidig respekt.

Disse tre værdier er kendetegnende for vores skole og noget, vi tager alvorligt. Det er værdier, som du kan blive en del af, hvis du vælger GHG.

Introforløb

Det er en stor oplevelse at begynde i gymnasiet, og på GHG gør vi meget for, at du som ny 1.g’er får en positiv og god start på gymnasielivet.

Når du begynder i 1.g, byder de første dage på et introduktionsforløb, hvor der er arrangeret både faglige og sociale aktiviteter.

I introforløbet vil der være fokus på en tryg skolestart, at skabe en god klassekultur, et stærkt fællesskab og sociale aktiviteter både i den enkelte klasse og på tværs af klasserne.
På dagene vil du møde nogle af skolens lærere og studievejlederne, der altid er parate med støtte og gode råd. Et hold af ældre elever står klar for at vise dig rundt på skolen og hjælpe med at få rystet dig godt sammen med dine nye kammerater. De kan alle selv huske, hvordan det er at være helt ny elev og har meldt sig frivilligt for at hjælpe med, at alle nye får en god start.

Programmet består bl.a. af følgende:

  • Forskellige sociale aktiviteter med lege og idrætsaktiviteter
  • Faglige aktiviteter, hvor du kommer til at møde nogle af dine lærere
  • Møde med skolens studievejledere

BLIV RYSTET SAMMEN MED DIN KLASSE

Når du har valgt din studieretning og begynder i din studieretningsklasse, er der yderligere to introdage i november. Her vil fokus igen være på at ryste jer godt sammen, samarbejde i studieretningen, god klasserumskultur samt studieteknik.
Grundforløb

De første tre måneder af din tid på GHG består af et grundforløb. Grundforløbet har fokus på, at du skal falde godt til på GHG, få et socialt netværk og nye venner. I grundførløbet bliver du også klædt fagligt på til at vælge den rigtige studieretning.

Læs mere om grundforløbet her

Vidste du, at GHG kun er 5 min. gang fra Hellerup St. og 10 min. på cykel fra Østerbro og Nordvest?