Det begynder med grækerne og romerne

Betegnelsen gymnasium har vi fra latin, som igen har det fra det græske ord gymnasion, der betyder idrætsplads og verbet gymnazein, der kan oversættes med: træne, øve sig. I den græske betydning er det pudsigt at tænke på, at verbet mere konkret betyder at ”udføre legemsøvelser nøgen”.

Den trelængede bygning kender vi fra GHG på Svanemøllevej. Den store plads kunne Bjarke Ingels/BIG sikkert omdanne til flere funktioner.

Vore dages gymnasiale uddannelser har således, som det er tilfældet med mange andre begreber og institutioner, udspring i antikken, altså hos grækerne og romerne – men uddannelserne har over en periode på mere end 3000 år gennemgået en udvikling fra primært at træne kroppen og som sidegevinst styrke hjernen – jf. udtrykket: Mens sana in corpore sano , der betyder ‘en sund sjæl i et sundt legeme’ – til  i dag at fokusere på træning af hjernefunktioner, og en anden markant ændring er, at  gymnasiet i dag er en skole og en uddannelse for både drenge og piger. Så gymnasiet søger hele tiden at afspejle sin tids menneske- og samfundssyn.

Vore dages gymnasiale uddannelser har således, som det er tilfældet med mange andre begreber og institutioner, udspring i antikken, altså hos grækerne og romerne – men uddannelserne har over en periode på mere end 3000 år gennemgået en udvikling fra primært at træne kroppen og som sidegevinst styrke hjernen – jf. udtrykket: Mens sana in corpore sano , der betyder ‘en sund sjæl i et sundt legeme’ – til  i dag at fokusere på træning af hjernefunktioner, og en anden markant ændring er, at  gymnasiet i dag er en skole og en uddannelse for både drenge og piger. Så gymnasiet søger hele tiden at afspejle sin tids menneske- og samfundssyn.

Latin- og realskoler

Latinskolen er den ældste skoleform. Her blev eleverne forberedt til studentereksamen med vægten lagt på kristendomskundskab og klassisk dannelse.  Latinskolerne eksisterede fra reformationen i 1536 og til 1903, og de havde deres rødder i de kirke-, katedral- og klosterskoler, som fandtes i den katolske periode. Pensum i latinskolerne var kristen litteratur og dele af den klassiske kultur (grammatik, retorik, dialektik, aritmetik, geometri, musik og astronomi) og formålet var primært at uddanne præster. Finansieringen af skolerne foregik dels i form af tiende (afgift til kirken eller kongen, ca. 10% af afgrøde eller indtægt), dels i form af elevernes ret til at tigge. Eleverne fungerede i deres skoleforløb som hjælpere ved gudstjenesterne.

Over tid blev forskellige reformer ført igennem, så latinskolernes antal blev reduceret og nye fag kom til (geografi, historie) og krav i matematik og filosofi skærpedes – og faget dansk gjorde sit indtog! Oplysningstidens indvirkning (1700-tallet – fokuspå frihed, tolerance og humanitet) på skolernes pensum slog langsomt men sikkert igennem selv under den oplyste enevælde. I enevældens sidste fase blev indholdet i pensum tonet mere i humanistisk retning med det formål at forberede unge drenge til universitet for at sikre staten dygtige embedsmænd. Nu blev undervisningen varetaget af faglærere og nye fag som tysk, fransk og naturlære kom til – en verden uden for kongeriget nødvendiggjorde fagforøgelsen og den anderledes vægt på fagene.

Medens latinskolen i hele perioden havde undervist eleverne, så de kunne aflægge studentereksamen på universitetet, flyttede denne eksamen i 1850 til latinskolen. Der blev samtidig tale om en deling mellem sproglig/historisk og matematisk/naturvidenskabelig linje – en konsekvens af de krav omverdenen stillede til den specialiserede arbejdskraft i en politisk, økonomisk og teknologisk brydningstid. Denne brydningstid var også vidne til kritik af latinskolen: Latin og græsk fylder for meget. Eleverne (kun drenge) kommer fra en snæver social klasse (de velstående). Og skolen er lukket land for piger (som må skaffe sig kundskaber i hjemmet/privat).

Afskaffelse af latinskolerne

Denne kritik førte i 1903 til afskaffelsen af latinskolen til fordel for en fireårig mellemskole og et treårigt gymnasium for både drenge og piger. Så kun en meget lille del af en ungdomsårgang kom gennem nåleøjet (ca. 3% og hovedsagelig drenge fra de højere sociale lag).  

Den lange vej fra grækerne og romerne bringer os frem til historien om Gammel Hellerup Gymnasium (GHG), som grundlægges i 1894. Her bliver kun optaget drenge, hvilket med få undtagelser er situationen frem til 1957.

Hvad er Hellerup – og hvordan kommer Gammel Hellerup Gymnasium ind i den store historie?

I samme tidsrum forvandles denne del af Gentofteområdet fra et landsbysamfund med bondegårde – hvor ”Hellerup” er et sandet og ringe jordareal ned mod Øresund – til et fredeligt landliggerområde med store landsteder og endnu en forvandling til industriområde og beboelsesområde for arbejdere på kvarterets mange fabrikker, hjemsted for folk i liberale erhverv og virksomhedsejere. Denne udvikling går stærkt og den afføder et behov for offentlige institutioner: Kirke, rådhus, postkontor, bank, folkeskole, gymnasium.

Byudviklingen hænger snævert sammen med adgangen til kapital, og netop det kan bank og sparekasse formidle. Skolen som vi kender den i dag skylder også sin udformning adgangen til villige lånere, og alt tyder på at investeringen i GHG er interessant for villige långiver.

For at sikre Strandvejens belægning, så den kunne tage den stigende trafik, blev der i 1825 opsat en bom og indrettet et Bomhus, hvor der blev betalt bompenge til vedligeholdelse af vejen (roadpricing?).

Fra 1880erne tog byggeaktiviteten et voldsomt opsving omkring Strandvejen, og frem mod 1. verdenskrig blev området omdannet til et tæt boligområde med en række butikker og virksomheder trafikalt bundet sammen af sporvogne. Området var blevet opkøbt af en række pengestærke mænd, bl.a. C.L. Ibsen, med byudvikling for øje – og det er i dette nybyggerområde Gammel Hellerup Gymnasium etableres i 1894 på den lille sidevej til Strandvejen, Frederikkevej.

De moderne transportmidler tog og sporvogn, men lidt senere også bilen, gør området til et attraktivt sted at slå sig ned og på overkommelig afstand af arbejdspladsen i København. Undersøger man årstallene for udlægningen af de mange veje, kan man fornemme ”gründertidens” (økonomisk højkonjunktur med voldsom byggeaktivitet især i København og op langs Strandvejen) voldsomme aktivitet og tidens optimisme, som kommer til udtryk i de mange store villaer og den gitteragtige byplan – der er noget helt amerikansk over stedet.

Vendesløjfen for NESAs trolleybusser på Svanemøllevej i krydset ved Callisensvej med Gammel Hellerup Gymnasium – da NESA i 2006 blev solgt fik Københavns amt en del af salgssummen og af denne sum gik en portion til Gammel Hellerup Gymnasium. Resultatet blev biblioteksfløjen.

Skolens beliggenhed tæt på Hellerup Station med flere s-togslinjer og Kystbanen, en lang række buslinjer – og tidligere som illustrationen viser vendeplads for trolleybusser (elektrisk drevet bus som får strøm fra luftledning) – betyder at eleverne kommer fra et stort område: Østerbro i Københavns kommune, Gladsaxe, Lyngby/Holte. På cykel og til fods kommer eleverne fra Gentofte kommune. Bredden i elevsøgningen betyder, at skolen er et sted hvor forskellighederne mødes og bidrager til et levende socialt liv og en dynamisk undervisning.

De mange veje med pigenavne har deres udspring i de jordejer-familier som udstykkede Hellerupområdet. De nye veje blev i stort omfang opkaldt efter mødre, hustruer og døtre af ”byudviklerne.”

Hellerup er omkring år 1900 et område hvor en række nye virksomheder ser dagens lys. De er knyttet til produktionen af nydelsesmidler og energiforsyning og er på den måde forbundet med det moderne samfund, hvor specialvarebutikken, de moderne transportmidler, energiproduktion, kommunikation m.m. peger frem mod vores nutid. Her er uddannelse og specialisering centrale størrelser – og det er her koblingen mellem Gammel Hellerup Gymnasium og dets lokalområde bliver synlig.

Karen Volf (Wolff)/Margrethevej ca.1900 – i 1890 åbnede den unge Karen Volf en mindre mælke- og brødbutik på Strandvejen. Karens småkager blev dog i længden den vigtigste vare og butikken blev til en fabrik, og kagerne blev transporteret til det meste af landet med bil. Karen Volf er et af de tidlige eksempler på den selverhvervende kvinde som bryder mændenes dominans på markedet. På dette område sætter Hellerup nye standarder for ”kvindeoprør” før 1960ernes kvindebevægelse.

Tuborg ca.1900 – områdets store virksomhed, som har taget navn efter landstedet Thuesborg. I udgangspunktet var planen at eksportere øl via det nye havneanlæg og importere gødning. I området blev ligeledes anlagt en svovlsyrefabrik og et glasværk, men der blev overvejende tale om produktion af øl til hjemmemarkedet. Fra 1873 til 1996 satte virksomheden sit præg på Hellerup som en del af områdets store variation i udbuddet af nydelsesmidler.

Hellerup is – virksomheden blev grundlagt i 1913 og eksisterede til 1970, hvor den blev opkøbt af Unilever og blev en del af Frisko. Virksomheden lå fra 1919 på Onsgårdsvej 1 og 3.

NESA – Nordsjællands Elektricitets og Sporvejs Aktieselskab – blev stiftet i 1902 og fra 1916 ejede Gentofte Kommune aktiemajoriteten. I 2004 solgte kommunen sine aktier til ELSAM som i 2006 indgik i den store fusion DONG Energy.

Og her står vi så i dag… andre klæder, ændrede bygninger, nye metoder, en friere omgangsform, ny teknologi – alting er tilsyneladende anderledes end før, men alligevel er det meste genkendeligt og traditionsbundet:

• 

• 

Gennem det meste af GHG’s levetid har eleverne formidlet stort og småt om skolens hverdag set med elevøjne. Nu er det i bladet ”Indblik”, som i lækkert layout holder elever (og personale) informeret.

Studenterhuerne luftes ved den traditionelle studentermiddag – den finder sted om aftenen på den sidste eksamensdag, og glæder og skuffelser glider i baggrunden og afløses af en løssluppen lettelse over at have opnået huen.

Fest – vi ser på jer, mens I ser på jer selv.

Den formstøbte cement kan også bruges som fundament for indlæring

Her slutter turen gennem fortiden og frem til året 2019..125 årgange har tilbragt tre eller flere år på GHG og er blevet præget af og sat deres præg på stedet. Fra de små studenterhold i de første mange år er GHG i dag en meget stor skole med 12-13 klasse pr. klassetrin og ca. 28 i hver klasse.

Velkommen indenfor til fremtidens elever på GHG – og et årligt farvel til endnu en årgangs studenter. Meget ændres over tid, men det meste forbliver det samme.