Kan kombucha være sundt for hjertet?

Gymnasieelever fra Gammel Hellerup tester populær drik i DTU Fødevareinstituttets laboratorier

Kombucha har på få år indtaget supermarkedernes hylder og mange familiers køleskabe. Den fermenterede te markedsføres ofte som et sundere alternativ til sodavand – nogle gange endda med påstande om gavnlige effekter i forhold til hjerte-kar-sygdomme.

Men hvad indeholder kombucha egentlig?

Det spørgsmål tager en gruppe bioteknologi- og biologielever fra Gammel Hellerup Gymnasium med sig til DTU Fødevareinstituttet i Lyngby, hvor de får adgang til avanceret laboratorieudstyr og analytisk ekspertise for at undersøge drikkens kemiske indhold.

Fra gymnasieopgave til universitetslaboratorium

Gennem forløbet vil eleverne lave analyser af indholdet af blandt andet organiske syrer og polyfenoler – stoffer, som ofte forbindes med bekæmpelse af inflammation, karsundhed og generel folkesundhed.

Eleverne undersøger, hvordan fermentering ændrer drikkens kemiske sammensætning, og om de målte stoffer findes i niveauer, der teoretisk set kan have en sundhedsmæssig betydning.

– “Det er noget helt andet for eleverne at arbejde i et rigtigt laboratorium med professionelt udstyr. Det gør projektet meget mere virkeligt,” siger Bo Low Kildeager, biotekunderviser på Gammel Hellerup Gymnasium.

Hvad kan man egentlig konkludere?

Samarbejdet giver eleverne fra Gammel Hellerup Gymnasium en sjælden mulighed for at træde ud af klasselokalet og ind i et ægte forskningsmiljø. På DTU Fødevareinstituttet får de indblik i, hvordan man måler, fortolker og vurderer kemiske data – og ikke mindst, hvor grænsen går for, hvad man faktisk kan konkludere ud fra sine resultater.

Og et centralt element i projektet er da netop den kritiske vurdering af resultaterne:
Kan man ud fra kemiske målinger sige noget om, hvorvidt en fødevare er sund?
Hvornår er en koncentration høj nok til at have en effekt?
Og hvilke typer studier kræver det, før man kan tale om dokumenteret sundhedseffekt?

En smagsprøve på fremtidens studier

Forløbet er en del af et undervisningssamarbejde, hvor gymnasieelever inviteres indenfor i DTU Fødevareinstituttets faciliteter og faglige miljøer. Ved at benytte rigtige laboratoriemetoder til at belyse aktuelle problemstillinger er ambitionen at vække flere unges nysgerrighed overfor naturvidenskab og fødevarevidenskab.

Erfaringerne fra projektet indgår desuden i udviklingen af nye undervisningstilbud på DTU Fødevareinstituttet, som fremover kan tilbydes andre gymnasier.

Projektet viser, hvordan en populær hverdagsdrik kan blive indgangen til større spørgsmål om sundhed, dokumentation og videnskabelig metode – og hvordan samarbejde mellem lokale uddannelsesinstitutioner kan give elever adgang til forskningens værktøjer.

GHG-elever undersøger kødædende planters kemi

De fleste mennesker kender det: Potteplanterne i vindueskarmen vokser langsommere om vinteren, og nogle ser næsten ud til at gå i stå. Det samme gælder faktisk også kødædende planter.
På Gammel Hellerup Gymnasium har elever fra 2.w i bioteknologi arbejdet med de kødædende planter Kandebærer (Nepenthes) og Trompetblad (Sarracenia). Her har de undersøgt, hvor sur væsken i planternes fangstblade er, og hvordan lyet påvirker planternes kemi.
 
Fra enzymer til surhedsgrad
Undersøgelsen af pH er en del af et længere undervisningsforløb. Tidligere har eleverne påvist, at kandevæsken hos Nepenthes indeholder fordøjelsesenzymer, som kan nedbryde insektets proteiner, fedtstoffer og kulhydrater. De har også undersøgt, om den klæbrige væske på kandens kant indeholder stoffer, der kan lamme insekter – uden at finde tegn på en sådan effekt.
 
Sur mave kræver energi
Nepenthes bruger en sur kandevæske til at fordøje insekter – lidt ligesom mavesyre hos mennesker. Elevernes målinger viste, at Nepenthes havde en relativ lav pH på 3,8, mens Trompetblad lå tættere på neutral med en pH på 4,3.
Selvom tallene ligger tæt på hinanden, er forskellen større end man lige skulle tro.
pH-skalaen fungerer nemlig sådan, at hver gang pH falder med én enhed, bliver væsken 10 gange mere sur. 
 
Forskellen hænger sammen med planternes fordøjelsesstrategi. Nepenthes producerer selv en meget sur væske og egne enzymer, som effektivt nedbryder byttet og hæmmer bakterier. Sarracenia er i højere grad afhængig af mikroorganismer i kanden, som trives bedst ved en mere neutral pH.
Da eleverne også målte på en Nepenthes fra lærerens egen vindueskarm, var pH-værdien midt mellem de to andre – nemlig 4,0. Disse planter havde ikke fået kunstlys – som de to andre planter. Forklaringen på dette er den samme, som mange kender fra deres egne potteplanter: mindre sollys betyder mindre energi.
 
Bioteknologi tæt på hverdagen
At producere meget sur kandevæske kræver energi – ligesom det kræver energi at danne nye blade og blomster. Når energien er begrænset, må planten prioritere, og det ses tydeligt om vinteren, hvor mange potteplanter vokser langsommere, selvom de passes som normalt.
Forsøget viser, at bioteknologi i gymnasiet handler om mere end formler og teori. Eleverne arbejder praktisk og kobler kemi og biologi til virkeligheden – også til noget så genkendeligt som planterne i vindueskarmen.
 

GHG’er vinder af forskerspirer

På GHG er der mange forskellige muligheder for at prøve kræfter med sin faglighed på højt niveau gennem forskellige talentaktiviteter.  Clara Elisabeth Steingrim Bentley er et godt eksempel på dette. Hun deltog i årets ’Projekt Forskerspirer.’ Ikke nok med at Clara leverede et flot pilotprojekt på forskningsniveau sammen med de andre dygtige forskerspirer på GHG: Clara vandt den landsdækkende konkurrence inden for kategorien humaniora.

Clara læser på den særlige studieretning ’Klassisk Sprog’ på GHG med Græsk og Latin på A niveau. I sit forskningsprojekt foretager Clara en kritisk pilotanalyse af magtstrukturer i det klassiske antikke retssystem og hvad de fortæller om demokrati som styreform.

Med inspiration fra sagen om grønlandske kvinder der i 60’erne og 70’erne fik sat spiraler op mod deres vilje som led i en ny dansk politik, undersøger pilotprojektet om forskellige sociale karakteristika såsom handikap, køn, socialklasse, race m.v. kan have indflydelse på hvilke muligheder, man har som borger i den demokratiske styreform.

I Claras pilotanalyse konkluderes, at sociale karakteristika, også tilbage i demokratiets antikke vugge, kunne have indflydelse på individets borgerrettigheder.

Claras forskningsprojekt er udført på et meget højt niveau og førstepladsen er flot og velfortjent.

Stort tillykke Clara!

 

Ledelse & arbejdsmiljø på GHG

I slutningen af 2025 blev der skrevet forskelligt i pressen om Gammel Hellerup Gymnasium og

den konflikt, der har været i ledelsen og i forhold til arbejdsmiljøet.

Forholdene er blevet håndteret af skolens bestyrelse, og der er lagt en plan for vejen frem,

som igen har skabt ro og tryghed på skolen. Skolens nuværende ledelse, administration,

serviceafdeling og lærerteam fungerer helt som det plejer, ligesom rammerne for skolens

elever.

På GHG er der fortsat 100 procent fokus på de gode og trygge rammer for skolens mange

elever og en hverdag med høj faglighed og gode fællesskaber som gymnasiet er kendt for.

Skolens primære opgave er at give vores elever en tryg, udviklende og lærerig gymnasietid, og

dette fokus har ikke ændret sig trods den sidste tids udfordringer.

Driften og hverdagen på skolen går som den plejer med undervisning, studieture, fester osv.

og vi glæder os til et 2026 med orienteringsaften på torsdag, besøgsdage, gallafest, glade

studenter og meget andet.

Bestyrelsen er i gang med rekruttering af ny rektor og øvrig ledelse, som forventes klar til 1.

juni 2026. Hvis særlige ting giver anledning til utryghed, skal man ikke tøve med at henvende

sig til skolen, eller skolens bestyrelsesformand Stig Wall.

 

Kønnenes Dag

Som et led i seksualundervisningen bliver der hvert år holdt Kønnenes Dag på Gammel Hellerup Gymnasium. I dag var alle skolens 2.g’er derfor samlet i salen til foredrag og debat.

Journalist Mads Bager Gallerup har gennem hele sin karriere – bl.a. på Berlingske, TV2 Echo og Zetland – beskæftiget sig med køn, ligestilling og særligt sociale mediers rolle i kønsdebatten. Gennem en personlig fortælling om sin egen karriere og udforskning af køn og mandekultur forklarede Mads bl.a., hvordan sociale medier har en kæmpe indflydelse på mandeidealer og synet på kvinder, der kan føre til et voksende kvindehad og en stor polarisering mellem kønnene. Drenge og mænd overlades ofte til sig selv og vender bekymringerne indad, hvilket vi  bør have meget mere fokus på.

Efter foredraget var der debat om ligestilling mellem ungdomspolitikkerne Silja Barnkob fra Radikal Ungdom og Johannes Sebastian Lundgaard fra Konservativ Ungdom. Debatten handlede bl.a. om ligestilling på arbejdsmarkedet, værnepligt og karakterforskellen mellem drenge og piger i gymnasiet.

 

Tak for en medrivende og dag, hvor vi alle blev klogere.

Velkommen til 2026 på GHG

Velkommen til 2026 på Gammel Hellerup Gymnasium. Skolen pulserer allerede af liv på gangene, i klasseværelserne og i den snedækkede gård.  Vi glæder os til den kommende tid med orienteringsaften, besøgsdage, galla, en masse faglighed, fester og meget mere. 

 

5. og 10 års jubilæum 2025

Så er det tid til at købe billetter for alle studenter fra 2015 og 2020 og begynde at samle jeres gamle klassekammerater. Vi holder en stor jubilæumsfest for jer den 7. november 2025 kl. 19 – 22.30.
Billetprisen er 180 kr. og er inklusiv 2 retters middag.
 
Køb billetter her
 

Forebyggelse af misbrug

I denne og sidste uge har alle vores 1.g-klasser haft besøg af en rusmiddelkonsulent fra Gentofte Kommune. I et modul har eleverne fået information om faren ved euforiserende stoffer såsom hash og andre illegale rusmidler. Udover information og statistikker har undervisningen fokuseret på elevernes sociale kompetencer, deres holdninger til rusmidler og de flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser, der ofte opstår omkring disse emner.

Der er i høj grad lagt op til at eleverne selv får mulighed for at reflektere og tage stilling bl.a. gennem interaktive undervisning såsom stillingtagen gennem bevægelse i rummet og refleksion over filmklip m.v.

Forløbet er designet til at hjælpe eleverne med at træffe informerede beslutninger om deres forbrug af rusmidler og deres indgåelse i sociale relationer, hvor rusmidler kan spille en rolle.

 

Sproget kan opklare kriminalitet

En del af grundforløbet i 1.g er faget AP, der står for almen sprogforståelse. Faget giver en fælles sproglig basis for de følgende sprogfag. AP styrker bl.a. den sproglige bevidsthed og analysefærdighed gennem samarbejde mellem dansk, fremmedsprog og latin.

Sproget kan dog mere end grammatik, bøjninger og analyser. Sproget kan også opklare forbrydelser. Det fik alle 1.g’erne i dag forskellige spændende eksempler på, da vi havde besøg af Mads Christiansen fra ProLing, der har en Ph.d. i germanistisk lingvistik og indimellem bliver tilkaldt for at hjælpe politiet med at opklare kriminalsager. Han fortalte levende og inddragende om en lang række kriminalsager, hvor bl.a. mordere og kidnappere er blevet afsløret af deres ’sproglige fingeraftryk’ Eleverne prøvede selv kræfter med, hvordan man kan identificere en person gennem deres måde at bruge sproget på, fejl og personlig stil.

1.g elever korrigerer Krigsmuseet

Vores 1.g-elever er godt i gang med grundforløbet, der bl.a. indebærer faget NV (naturvidenskabelig grundforløb). Her lærer de bl.a. naturvidenskabelig formidling, at aflæse data og forholde sig kritisk til andres data. I dette forløb opdagede eleverne fra gf 2-klassen, at Krigsmuseet, som hører under Nationalmuseet, havde ukorrekte og misvisende illustrationer i deres formidlingsmateriale.

I en historie der handlede om hvor meget højdekravet for soldater har ændret sig fra 1852 – 2022 har museet illustreret højdeforskellen mere end et hoved højere end den i virkeligheden er.

Derfor havde fire elever fra Gf 2 telefonmøde med Museumsinspektøren fra Krigsmuseet for at fortælle om det fejlagtige materiale. Bare fordi man går i 1.g betyder det jo ikke, at man ikke kan opdrage lidt på landets store historie- og videnskabsformidlere 