Invitation til Galla på GHG

Kære forældre til 3.g-elever

I forbindelse med årets gallaaften på Gammel Hellerup Gymnasium fredag d. 24. april 2026, har vi fornøjelsen af at invitere jer til elevernes Les Lanciers. 

Arrangementet starter kl. 18.30, hvor der her vil blive serveret en velkomstdrink. 

Kl. 19.00 går eleverne på gulvet nede i hallen, hvor I vil få mulighed for at se dem danse Les Lanciers. 

Når dansen er slut, fortsætter eleverne deres gallaaften med tapas og fest.

Af hensyn til pladsen i hallen er invitationen forbeholdt elevernes forældre.

Vi håber derfor på jeres forståelse for, at vi desværre ikke har mulighed for også at invitere søskende, bedsteforældre eller andre gæster.

Vi glæder os meget til at byde jer velkommen og til at dele dette særlige øjeblik med jer, når årets 3.g’ere indleder deres gallafest.

Litteraturens dag på GHG 2026 

I dag har der været Litteraturens Dag på Gammel Hellerup Gymnasium for 2.G’erne. Dagen har budt på oplæg i salen fra to danske forfattere, nemlig Malte Tellerup og Iben Mondrup. Eleverne havde på forhånd læst uddrag af forskellige værker fra begge forfattere. 

Første oplæg blev holdt af Malte Tellerup, der tog udgangspunkt i sit eget forfatterskab og sin vej ind i litteraturen. Tellerup har udgivet flere bøger, herunder Mestrene, og fortalte blandt andet om, hvordan hans baggrund i håndbold har lært ham disciplin, som er en egenskab, han også bruger i sit arbejde som forfatter. 

Efter oplægget svarede han på spørgsmål om sit møde med gymnasieeleverne og beskrev dialogen med eleverne som inspirerende: “Det har været dejligt, fordi det er især det med formatet, hvor eleverne spørger, så bliver jeg klogere på, hvad de selv tænker og hvad de har taget med af det, jeg har sagt. Det er inspirerende, jeg går klogere herfra.” 

Han svarede samtidig på litteraturens betydning, og beskrev den som en måde at erkende verden på. Som han selv formulerede det: “Jeg tror på, at man bliver klogere af at læse litteratur – særligt skønlitteratur. Litteraturen er en god erkendelsesteknologi.” Han pegede samtidig på, at litteratur ikke udelukkende behøver at være tung, men også gerne må være sjov. 

Han understregede, at læsning kan være en udfordring for mange unge, men at fælles samtaler og analyse kan skabe engagement og begejstring omkring litteraturen, hvilket initiativer som Litteraturens Dag kan bidrage til. 

Efter spisefrikvarteret kom Iben Mondrup på besøg. Hun tog udgangspunkt i sit forfatterskab, og særligt hvordan sin personlige baggrund har påvirket denne. 

Mondrup er opvokset i Grønland i en periode, hvor rigsfællesskabet for alvor var under udvikling, og hvor samfundet i høj grad blev tilpasset en dansk model. Hendes forældre arbejdede som skolelærere og underviste i dansk pensum, og hendes tid i den grønlandske skole som dansk tilflytter præger hendes forfatterskab særligt. 

I sit oplæg fortalte hun om, at hendes værker fokuserer særligt på forholdet mellem Grønland og Danmark. Hun lagde vægt på, at litteratur kan være med til at skabe forståelse for en fælles historie, som er vigtigt, at både danskere og grønlændere kender. 

Mondrup fortalte også om, hvorfor hun ønsker at inspirere unge til at læse og fremhævede de særlige kvaliteter ved læsning: “Der er nogle særlige kvaliteter i det at læse, som man ikke finder andre steder. Man skal sætte tid af og give sig hen til det – og det træner vores evne til at fokusere og blive i noget i lang tid.”  

Hun pegede samtidig på, at læsning er en aktiv proces: “Når vi læser, skaber vi værkerne inde i hovedet. Det er ikke noget, vi får forærende fra en skærm. Det er noget, vi selv laver.” 

Efter sit oplæg svarede hun også på, hvordan det havde været at besøge gymnasiet, og understregede betydningen af at formidle sin viden til unge: “Det er en kæmpe mulighed at komme og fortælle om mit arbejde, især det, der handler om Grønland og Danmark. Det ligger mig meget på sinde, at vores fælles historie er noget, vi alle kender til.”  

Samtidig fremhævede hun mødet med eleverne som meget positivt og beskrev dem som interesserede og engagerede. 

I begge oplæg fik eleverne mulighed for at stille spørgsmål og gå i dialog med forfatterne om de tekster, de havde arbejdet med i undervisningen, hvilket var en central del af Litteraturens Dag. 

Malte Tellerup 

Malte Tellerup er født i 1989. Tellerups forfatterskab tager udgangspunkt i realistiske skildringer af nutiden, hvor det moderne menneskes liv og udfordringer er i fokus. Han er landskabsforfatter, og i hans værker spiller naturen en central rolle, samtidig med at han retter en kritisk opmærksomhed mod destruktive forestillinger om maskulinitet. Han tematiserer også, hvordan omsorg og det at leve uden for samfundets normer ofte bliver marginaliseret, på samme måde som naturen presses i et samfund præget af konkurrence. 

Markløs er Tellerups første roman, som er en vandring gennem Fyn, og danner rammen om en undersøgelse af blandt andet skilsmissefamilier, seksualitet og identitet, herunder queer-tematikker. Disse emner går igen i flere af hans værker. 

Iben Mondrup 

Iben Mondrup er født i 1969 i København, men voksede op i Grønland fra hun var helt lille og frem til sin ungdom.  

Denne opvækst mellem Grønland og Danmark har haft stor betydning for hendes forfatterskab, som ofte kredser om identitet, tilhørsforhold og relationer på tværs af den danske og grønlandske kultur. 

Som 17-årig giftede hun sig med sin grønlandske kæreste, og flyttede med ham til Odense. Her begyndte hun at udfolde sig kreativt gennem musik og billedkunst. Senere blev hun optaget på Det Fynske Kunstakademi og flyttede siden til København, hvor hun dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2003. 

I 2009 debuterede Mondrup som romanforfatter med sin roman Ved slusen, hvor det grønlandske ligeledes spiller en stor rolle.  

Baggrund for Litteraturens Dag 

Litteraturens Dag er arrangeret i forbindelse med en særlig indsats for at få unge til at læse mere litteratur under initiativet GHG LÆSER. Formålet er blandt andet at træne de unges evne til fordybelse ved at inspirere dem til at læse mere litteratur. 

Fordybelse er ikke noget, vi nødvendigvis mestrer i samme grad som tidligere, i takt med at vi i stigende grad vænner os til korte og hurtige formater. Derfor er litteraturen en vigtig måde at øve sig i at fastholde opmærksomheden og fordybe sig over længere tid. 

Litteraturens dag er støttet af Statens Kunstfond. 

 

Jobopslag: Rektor

Gammel Hellerup Gymnasium (GHG) søger en synlig, samlende og dialogorienteret rektor, der, oven på en turbulent periode, vil glæde sig til at lede et helt fantastisk gymnasium i tæt samspil med elever, alle ansatte og bestyrelse. 

GHG er et af Danmarks mest traditionsrige og anerkendte gymnasier. Skolen er kendt for et stærkt fagligt miljø, en dialogisk kultur og et inkluderende fællesskab, hvor faglighed, trivsel og mangfoldighed går hånd i hånd. 

Gymnasiet udbyder den treårige STX og har pt. ca. 1.100 elever og over 100 ansatte og vi har en naturskøn beliggenhed og unikke arkitektoniske rammer og undervisningsfaciliteter.

Du får det overordnede ansvar for skolens daglige drift, pædagogiske udvikling og strategiske retning – i tæt samspil med skolens ledelse, medarbejdere, elever og bestyrelse.

Som det allerførste kommer du til at medvirke til at opbygge et nyt ledelsesteam, da der både skal ansættes ny vicerektor og uddannelseschef. Derudover får du en central rolle i håndteringen af de strategiske valg, der udspringer af den kommende uddannelsesreform. Håndtering af AI er et andet væsentligt aspekt. Arbejdet skal naturligvis ske med afsæt i skolens værdier.

Vores nye rektor skal være en relationsorienteret leder, der både er tilstedeværende og nærværende for og blandt elever og ansatte. Vi forventer, at du praktiserer en tillidsbaseret, motiverende, samarbejdsorienteret, empatisk og inddragende ledelsesstil. Som leder er du strategisk, tydelig og visionær og samtidig en dygtig kommunikator, der også kan repræsentere GHG udadtil. Du kan balancere mellem at bevare skolens stærke traditioner og identitet og samtidig drive fornyelse i et foranderligt uddannelseslandskab.

Læs mere om stillingen i job- og personprofilen (pdf)

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Stig Wall på tlf. 3111 9255,eller partner i Genitor Trine Kern Schandorff på tlf. 3141 0255 eller ts@genitor.dk.

Ansøgningsfristen er torsdag den 9. april 2026. 

Tiltrædelse 1. juni 2026.

Ansøg her

Antropocæne Dage på GHG

”Det moderne menneske er blevet en planetforandrende kraft med den reelle magt over, hvordan Jordens fysiske og levende systemer udvikler sig de næste mange tusind år. Selv i et geologisk tidsperspektiv er der tale om en så dramatisk forandring af hele kloden, at den nuværende geologiske epoke, Holocæn, bør erklæres afsluttet og afløst af Antropocæn, Menneskets nye tid,” mener arkæologer.  Sådan indledtes en artikel i Information under overskriften:

’Velkommen til Antropocæn.’

Antropocæn var også omdrejningspunktet for to temaeftermiddag på Gammel Hellerup Gymnasium den 17. og 27. februar 2026.

Den 17. februar havde vi besøg af to oplægsholdere, der på hver deres måde har forholdt sig til måden vi mennesker påvirker jorden på.

Første oplægsholder var forsker Toke Haunstrup. Tokes forskningsfelt er sammenhængen mellem hverdagsliv, forbrug og bæredygtighed. Han er optaget af, hvordan samfundet i stedet for at jage stedse større effektivitet kan nå frem til tilstrækkelighed eller mæthed, på en måde, der respekterer miljøets bæreevne og samtidig sikrer trivsel for den enkelte og større lighed i samfundet. Udover sin forskning fortalte Toke Haunstrup bl.a. om, hvordan han har cyklet Danmark rundt for at finde forskellige og inspirerende eksempler på det bæredygtige liv. Turen resulterede i bogen NOK – fra overflod til trivsel.

Anden foredragsholder var forfatter Julie Sten-Knudsen, der med hendes arbejde er et eksempel på, hvordan det antropocæne kommer til udtryk i kunsten. Julie fortalte om sit arbejde med Klimadigtet Revnerne i isen.

Med inspiration i oplæggene og research har eleverne efterfølgende arbejdet med emnet, hvor de på forskellige måder har reflekteret over menneskets påvirkning af jorden. I fredags var eleverne samlet til en fernisering af de produkter, de har lavet. Eleverne havde sat sig grundigt ind i forskellige områder med stor fokus på klimaforandringer og overforbrug. På ferniseringen fremviste eleverne produkter om alt fra Kinas overfiskeri i Ghana og sammenhængen mellem landbruget, klimaforandringer og grundvand til vores individuelle CO2 fodaftryk og de riges landes CO2 forbrugs betydning for klimakatastrofer i verdens fattigste lande.

 

GHG er en del af Videnskabsklubben

Vi er stolte af at være strategisk partner med Videnskabsklubben og dermed en del af et succesfuldt, landsdækkende fællesskab.

Hvert efterår gennemføres et fagligt velfunderet klubforløb på vores gymnasium, hvor vores frivillige gymnasieelever underviser lokale børn i videnskab. Det skaber stærk brobygning mellem folkeskole og gymnasium og giver liv på skolen, lokal omtale og tydelig profilering.

Gennem Videnskabsklubben får vores elever mulighed for at engagere sig frivilligt som undervisere og rollemodeller. De unge får solid oplæring, pædagogiske værktøjer og ansvar, og de tilegner sig kompetencer, der styrker faglighed, dannelse og fællesskab.

Som strategisk partner laver vi en aktiv investering i unges engagement, frivillighed og fremtidens fællesskaber.

Kan kombucha være sundt for hjertet?

Gymnasieelever fra Gammel Hellerup tester populær drik i DTU Fødevareinstituttets laboratorier

Kombucha har på få år indtaget supermarkedernes hylder og mange familiers køleskabe. Den fermenterede te markedsføres ofte som et sundere alternativ til sodavand – nogle gange endda med påstande om gavnlige effekter i forhold til hjerte-kar-sygdomme.

Men hvad indeholder kombucha egentlig?

Det spørgsmål tager en gruppe bioteknologi- og biologielever fra Gammel Hellerup Gymnasium med sig til DTU Fødevareinstituttet i Lyngby, hvor de får adgang til avanceret laboratorieudstyr og analytisk ekspertise for at undersøge drikkens kemiske indhold.

Fra gymnasieopgave til universitetslaboratorium

Gennem forløbet vil eleverne lave analyser af indholdet af blandt andet organiske syrer og polyfenoler – stoffer, som ofte forbindes med bekæmpelse af inflammation, karsundhed og generel folkesundhed.

Eleverne undersøger, hvordan fermentering ændrer drikkens kemiske sammensætning, og om de målte stoffer findes i niveauer, der teoretisk set kan have en sundhedsmæssig betydning.

– “Det er noget helt andet for eleverne at arbejde i et rigtigt laboratorium med professionelt udstyr. Det gør projektet meget mere virkeligt,” siger Bo Low Kildeager, biotekunderviser på Gammel Hellerup Gymnasium.

Hvad kan man egentlig konkludere?

Samarbejdet giver eleverne fra Gammel Hellerup Gymnasium en sjælden mulighed for at træde ud af klasselokalet og ind i et ægte forskningsmiljø. På DTU Fødevareinstituttet får de indblik i, hvordan man måler, fortolker og vurderer kemiske data – og ikke mindst, hvor grænsen går for, hvad man faktisk kan konkludere ud fra sine resultater.

Og et centralt element i projektet er da netop den kritiske vurdering af resultaterne:
Kan man ud fra kemiske målinger sige noget om, hvorvidt en fødevare er sund?
Hvornår er en koncentration høj nok til at have en effekt?
Og hvilke typer studier kræver det, før man kan tale om dokumenteret sundhedseffekt?

En smagsprøve på fremtidens studier

Forløbet er en del af et undervisningssamarbejde, hvor gymnasieelever inviteres indenfor i DTU Fødevareinstituttets faciliteter og faglige miljøer. Ved at benytte rigtige laboratoriemetoder til at belyse aktuelle problemstillinger er ambitionen at vække flere unges nysgerrighed overfor naturvidenskab og fødevarevidenskab.

Erfaringerne fra projektet indgår desuden i udviklingen af nye undervisningstilbud på DTU Fødevareinstituttet, som fremover kan tilbydes andre gymnasier.

Projektet viser, hvordan en populær hverdagsdrik kan blive indgangen til større spørgsmål om sundhed, dokumentation og videnskabelig metode – og hvordan samarbejde mellem lokale uddannelsesinstitutioner kan give elever adgang til forskningens værktøjer.

GHG-elever undersøger kødædende planters kemi

De fleste mennesker kender det: Potteplanterne i vindueskarmen vokser langsommere om vinteren, og nogle ser næsten ud til at gå i stå. Det samme gælder faktisk også kødædende planter.
På Gammel Hellerup Gymnasium har elever fra 2.w i bioteknologi arbejdet med de kødædende planter Kandebærer (Nepenthes) og Trompetblad (Sarracenia). Her har de undersøgt, hvor sur væsken i planternes fangstblade er, og hvordan lyet påvirker planternes kemi.
 
Fra enzymer til surhedsgrad
Undersøgelsen af pH er en del af et længere undervisningsforløb. Tidligere har eleverne påvist, at kandevæsken hos Nepenthes indeholder fordøjelsesenzymer, som kan nedbryde insektets proteiner, fedtstoffer og kulhydrater. De har også undersøgt, om den klæbrige væske på kandens kant indeholder stoffer, der kan lamme insekter – uden at finde tegn på en sådan effekt.
 
Sur mave kræver energi
Nepenthes bruger en sur kandevæske til at fordøje insekter – lidt ligesom mavesyre hos mennesker. Elevernes målinger viste, at Nepenthes havde en relativ lav pH på 3,8, mens Trompetblad lå tættere på neutral med en pH på 4,3.
Selvom tallene ligger tæt på hinanden, er forskellen større end man lige skulle tro.
pH-skalaen fungerer nemlig sådan, at hver gang pH falder med én enhed, bliver væsken 10 gange mere sur. 
 
Forskellen hænger sammen med planternes fordøjelsesstrategi. Nepenthes producerer selv en meget sur væske og egne enzymer, som effektivt nedbryder byttet og hæmmer bakterier. Sarracenia er i højere grad afhængig af mikroorganismer i kanden, som trives bedst ved en mere neutral pH.
Da eleverne også målte på en Nepenthes fra lærerens egen vindueskarm, var pH-værdien midt mellem de to andre – nemlig 4,0. Disse planter havde ikke fået kunstlys – som de to andre planter. Forklaringen på dette er den samme, som mange kender fra deres egne potteplanter: mindre sollys betyder mindre energi.
 
Bioteknologi tæt på hverdagen
At producere meget sur kandevæske kræver energi – ligesom det kræver energi at danne nye blade og blomster. Når energien er begrænset, må planten prioritere, og det ses tydeligt om vinteren, hvor mange potteplanter vokser langsommere, selvom de passes som normalt.
Forsøget viser, at bioteknologi i gymnasiet handler om mere end formler og teori. Eleverne arbejder praktisk og kobler kemi og biologi til virkeligheden – også til noget så genkendeligt som planterne i vindueskarmen.
 

GHG’er vinder af forskerspirer

På GHG er der mange forskellige muligheder for at prøve kræfter med sin faglighed på højt niveau gennem forskellige talentaktiviteter.  Clara Elisabeth Steingrim Bentley er et godt eksempel på dette. Hun deltog i årets ’Projekt Forskerspirer.’ Ikke nok med at Clara leverede et flot pilotprojekt på forskningsniveau sammen med de andre dygtige forskerspirer på GHG: Clara vandt den landsdækkende konkurrence inden for kategorien humaniora.

Clara læser på den særlige studieretning ’Klassisk Sprog’ på GHG med Græsk og Latin på A niveau. I sit forskningsprojekt foretager Clara en kritisk pilotanalyse af magtstrukturer i det klassiske antikke retssystem og hvad de fortæller om demokrati som styreform.

Med inspiration fra sagen om grønlandske kvinder der i 60’erne og 70’erne fik sat spiraler op mod deres vilje som led i en ny dansk politik, undersøger pilotprojektet om forskellige sociale karakteristika såsom handikap, køn, socialklasse, race m.v. kan have indflydelse på hvilke muligheder, man har som borger i den demokratiske styreform.

I Claras pilotanalyse konkluderes, at sociale karakteristika, også tilbage i demokratiets antikke vugge, kunne have indflydelse på individets borgerrettigheder.

Claras forskningsprojekt er udført på et meget højt niveau og førstepladsen er flot og velfortjent.

Stort tillykke Clara!

 

Ledelse & arbejdsmiljø på GHG

I slutningen af 2025 blev der skrevet forskelligt i pressen om Gammel Hellerup Gymnasium og

den konflikt, der har været i ledelsen og i forhold til arbejdsmiljøet.

Forholdene er blevet håndteret af skolens bestyrelse, og der er lagt en plan for vejen frem,

som igen har skabt ro og tryghed på skolen. Skolens nuværende ledelse, administration,

serviceafdeling og lærerteam fungerer helt som det plejer, ligesom rammerne for skolens

elever.

På GHG er der fortsat 100 procent fokus på de gode og trygge rammer for skolens mange

elever og en hverdag med høj faglighed og gode fællesskaber som gymnasiet er kendt for.

Skolens primære opgave er at give vores elever en tryg, udviklende og lærerig gymnasietid, og

dette fokus har ikke ændret sig trods den sidste tids udfordringer.

Driften og hverdagen på skolen går som den plejer med undervisning, studieture, fester osv.

og vi glæder os til et 2026 med orienteringsaften på torsdag, besøgsdage, gallafest, glade

studenter og meget andet.

Bestyrelsen er i gang med rekruttering af ny rektor og øvrig ledelse, som forventes klar til 1.

juni 2026. Hvis særlige ting giver anledning til utryghed, skal man ikke tøve med at henvende

sig til skolen, eller skolens bestyrelsesformand Stig Wall.