GHG Musical 2026 – Mellem os

Så er GHG’s fantastiske musicalhold endnu engang klar med et brag af en musical. Det er GHG’s elever, der selv har skrevet musicalen, der både byder på flotte musikalske indslag, mysterier, alvor og humor. 

Køb billetter her:

Onsdag den 25.11 kl. 19

https://place2book.com/da/sw2/sales/m9rbz7f5os

Torsdag den 26. november kl. 19

https://place2book.com/da/sw2/sales/hgg8ybtpax

 

Elever underviser elever

Én ting er at forstå det faglige stof i naturvidenskab selv. En anden ting er at forklare det til andre. Det var en af de udfordringer, 3.w fik i denne uge, da de fik til opgave at undervise 2.h biologi, i at forstå de biologiske processer i diabetes.

”Man blev virkelig nødt til at forberede sig i dybden,” fortæller Mathilda fra 3.w efter at have prøvet at undervise i 2.h. ”Det er nogle ret komplicerede biologiske processer, vi skulle forklare. Derfor skulle vi ikke kun forberede os på at lave et oplæg for 2.g-eleverne, men også kunne svare på uddybende spørgsmål.” Thor, der også går i 3.w, fortalte, at han selv forstod stoffet meget bedre, efter at han havde undervist andre i det. ”Det er, som om det giver endnu mere mening, når man skal forklare det til andre. Det var også lærerigt at holde øje med, om 2.g’erne var med og forstod stoffet, og ellers prøve at forklare det på nye måder, inddrage modeller osv. ” De mange forberedelser lyder til at have betalt sig.

Caroline og Signe fra 2.h fortæller, at de fik meget ud af undervisningen. ”3.g’erne var meget velforberedte, og så brugte de ’vores’ sprog, hvis man kan sige det. Det var nemt at forstå – fordi de talte på samme måde, som vi selv gør,” fortæller Caroline fra 2.h. ”Vi blev undervist i små grupper, hvilket også fungerede rigtig godt, da vi kunne spørge direkte ind til stoffet, hvis der var noget, der var svært at forstå,” afslutter Signe, der også går i 2.h. Undervisningsformen var så stor en succes, at det nu planlægges, at 2.h på et senere tidspunkt skal prøve kræfter med at undervise 3.w i noget stof, de ikke har gennemgået endnu.

GHG’ere skriver åbent brev til danske politikere: Misinformation om sundhed

Er en energibombe en kilde til fibre…?

Vi henvender os til dig, fordi vi som unge forbrugere dagligt navigere i en verden fyldt med sundhedsanprisninger. På pakken af Prince Chokoladekiks står der: “En kilde til fibre”. Men bag den lovlige anprisning gemmer der sig 32 gram sukker og 17 gram fedt pr. 100 gram.

I vores biologiundervisning har vi foretaget en kvantitativ sammenligning af forskellige fødevarers fiberindhold pr. 1.000 kJ. Resultatet er klart: Prince Chokoladekiks leverer kun 2 g fiber pr. 1000 kJ, mens en gulerod leverer 19 g og rugbrød 10 g. Hvis man vil dække blot en tredjedel af sit daglige fiberbehov som cirka er 10g. gennem disse kiks, skal man indtage næsten 5.000 kJ og hele 80 gram sukker. Er det rimeligt at kalde en energibombe for en kilde til fibre?

EU’s forordning 1924/2006 slår i artikel 3 fast, at ernæringsanprisninger ikke må være vildledende. I artikel 4 blev det vedtaget, at EU-Kommissionen senest i januar 2009 skulle fastsætte ernæringsprofiler, altså maksimumgrænser for sukker, fedt og salt i fødevarer, der anprises positivt. Nu, 17 år senere, er disse profiler stadig ikke indført. Der er også et hul i lovgivningen der tillader kageproducenter at smykke sig med sundhedsord.

Det giver unge et falsk indtryk af fibre. Vi mener bestemt, at de planlagte ernæringsprofiler skal indføres omgående!

Vores spørgsmål til dig er derfor: “Hvilke konkrete initiativer vil du tage for endelig at vedtage de lovpligtige ernæringsprofiler, så kager med et massivt sukkerindhold ikke længere må markedsføres som fiberkilder?”

Med venlig hilsen

Ella L, Rebecca, Sara og Sofie

Elever fra 2.m bio c på Gammel Hellerup Gymnasium

—————————————————————————
Misinformerende fødevarer snyder danskerne og myndighederne gør intet…

Vi troede at Danmark var landet, der forlangte ærlighed fra virksomhederne? Åbenbart ikke længere. Ny undersøgelse viser at flere sukkerholdige fødevare kan have en misinformerende indpakning som påvirker vores tillid og sundhed.

Vi har fortaget en undersøgelse med udgangspunkt i de populære Prince Chokoladekiks; her undersøgte vi om informationerne de fremfører sig med virkelig kunne være sande. Vores opmærksomhed blev henledt på dette produkt grundet dets påstande om angiveligt at være en ”kilde til fiber”.

Denne reklamation undrede os da chokoladekiks ikke umiddelbart anses som en god kilde til en sund kost. Konkret undersøgte vi hvor mange gram kostfibre en fødevare indeholder pr. 1000 kilojoule.

Som dansker har vi en general tiltro til at information fra vores autoriteter ikke er vildledende. Desværre var resultaterne af vores undersøgelse helt klare. For det er ifølge vores resultater i den grad misvisende når Prince Chokoladekiks insinuerer at deres produkt er en god kilde til fiber. Det er så absurd at det kan sammenlignes med at sige at vodka er en god kilde til vand.

Faktisk viste vores undersøgelse at samtlige andre undersøgte fødevarer indeholder flere fibre pr. energi end disse kiks. F.eks. indeholdt ganske almindelige gulerødder mere end 1000% flere gram kostfibre pr. 1000 kJ end kiksene.

På trods af at etiketten i den grad er misvisende, strider den faktisk ikke imod loven. Ifølge en forordning fra EU må en fødevare karakteriseres som ”rig på fibre” hvis produktet indeholder mindst 3g fibre pr. 100g og Prince-kiksen indeholder nemlig 3,9g pr 100g.

Det er faktisk endnu mere vildt at dette stadig er lovligt da EU helt tilbage i 2006 vedtog et direktiv, der havde til formål at sikre europæerne mod ”vildledende” information som dette.

Er det virkelig okay at virksomheder har lov til på denne måde at snyde danskerne? Det mener vi på ingen måde. Det er nemlig fuldstændig uacceptabelt at virksomheder lovligt kan handle på denne måde og vi mener at danskerne har krav på at deres folkevalgte repræsentanter i Folketinget tager hånd om dette problem.

Er det virkelig værd at påvirke menneskers sundhed og tillid, over en pakke chokoladekiks?

Med venlig hilsen elever Thomas, Alva og Oliver

Elever fra 2h på Gammel Hellerup Gymnasium

 

Halloween & trygge fester

Vi glæder os til at fejre Halloween sammen med alle vores elever på fredag. 

Først med græskarudskæring og konkurrence i skoletiden og fest med udklædning om aftenen. 

Trygge fester på GHG

På GHG har vi fokus på at holde trygge fester, hvor alle kan føle sig godt tilpas og få en god oplevelse.

Der er altid lærervagter med til fester og cafeer for at passe godt på eleverne, og som de kan komme til, hvis de har behov for at tale med en voksen. Til de fleste fester er der også repræsentanter fra skolens ledelse. Derudover er der professionelle vagter med til festerne, der har stor erfaring med at skabe tryghed og orden. 

Det vigtigt, at eleverne ikke føler, at alkohol er en selvfølge til gymnasiets fester,. Til fester på skolen er der altid gratis vand, og der kan købes sodavand i baren.

For at skabe tryghed til festerne er der kontrol ved døren, og har man mistanke om, at nogle elever medbringer euforiserende stoffer, er der mulighed for at de blive visiteret.

For at forebygge euforiserende stoffer til skolens fester er der derudover mulighed for at udføre stikprøvekontroller og der er en narkohund til stede. 

Gymnasiet har en nultolerance over for at medbringe euforiserende stoffer på skolen, og en overtrædelse vil føre til bortvisning og eventuel politianmeldelse. Man kan læse mere om det i skolens studie- og ordensregler samt i skolens alkohol- og rusmiddelpolitik. Begge ligger på hjemmesiden.

Vi glæder os til at se alle udklædninger og til at give eleverne en brag af en fest. 

Rektor Lone Andersen

Kan bakterier lave fremtidens læder?

Kan bakterier fra en kombucha-fermentering være med til at skabe fremtidens materialer? Det spørgsmål har elever fra 3w biotek undersøgt. Og svaret er foreløbig et rungende: Måske.
 
Kombucha er mest kendt som en syrlig, fermenteret drik. Men under fermenteringen dannes også en fast hinde på overfladen – en såkaldt SCOBY. Den består blandt andet af cellulosefibre, som bakterierne selv producerer. Når hinden tørres, kan den blive til et tyndt, læderlignende materiale.
Eleverne fremstillede forskellige prøver af materialet og behandlede dem blandt andet med grøn te, glycerol og bivoks. Derefter undersøgte de prøvernes fleksibilitet, overflade, læderagtige følelse og vandafvisning. Som sammenligning brugte de også almindeligt læder.
 
Forsøget viste, at behandlingerne gjorde en tydelig forskel. Den rå, tørrede SCOBY var forholdsvis hård og stiv, mens glycerol gjorde materialet mere fleksibelt og læderagtigt. Den prøve, der både var behandlet med glycerol og bivoks, klarede sig bedst blandt kombuchaprøverne.
 
Vand viste sig dog at være en særlig udfordring. Cellulosen kan optage meget vand, mens bivoks gjorde overfladen betydeligt mere vandafvisende. Forsøget viste dermed også, at udvikling af nye materialer handler om at finde den rigtige balance mellem forskellige egenskaber.
 
Det er netop den slags problemstillinger, eleverne arbejder med på bioteknologi-studieretningen på Gammel Hellerup Gymnasium. Her kombineres biologi og kemi med eksperimentelt arbejde, hvor eleverne selv undersøger aktuelle problemstillinger og afprøver deres egne idéer.
 
Bakteriel cellulose bliver i dag undersøgt internationalt som råmateriale til nye materialer, blandt andet som et muligt alternativ til læder. Der er stadig langt fra en tørret kombucha-hinde til en taske eller et par sko, men elevernes forsøg viser, at bakteriernes cellulose faktisk kan forarbejdes til et materiale med flere læderlignende egenskaber.
 

Sprog kan opklare forbrydelser

I dag var alle GHG’s 1.g’ere samlet til foredrag i faget AP.
AP står for almen sprogforståelse og giver en fælles sproglig basis for de følgende sprogfag. AP styrker bl.a. den sproglige bevidsthed og analysefærdighed gennem samarbejde mellem dansk, fremmedsprog og latin.

Dagens foredrag tydeliggjorde dog, at sprog kan meget mere end grammatik, bøjninger og analyser. Sproget kan også opklare forbrydelser. Det fik alle 1.g’erne i dag forskellige spændende eksempler på fra foredragsholder Mads Christiansen fra ProLing. Mads Christiansen har en Ph.d. i germanistisk lingvistik og bliver indimellem tilkaldt for at hjælpe politiet med at opklare kriminalsager. Han fortalte levende og inddragende om en lang række kriminalsager, hvor bl.a. mordere og kidnappere er blevet afsløret af deres ’sproglige fingeraftryk’ Eleverne prøvede selv kræfter med, hvordan man kan identificere en person gennem deres måde at bruge sproget på, fejl og personlig stil.

Puttemiddag – Nej tak!

Kære forældre til elever på Gammel Hellerup Gymnasium 

Nogle af jer har vi hilst på til 1g-forældremøde, og nogle af jer vil vi først møde, når jeres barn bliver studenter. Vi er en nystartet ledelse, og er rigtig glade for at være landet på GHG, hvor der er søde og dygtige elever og medarbejdere.

Vi skriver til jer alle, da vi er blevet gjort opmærksomme på, at der i øjeblikket går rygter om planlægning af de såkaldte ’puttemiddage’. For nogle uger siden skrev jeg meget klart ud til alle elever, at afholdelse af ’puttemiddage’ ikke er foreneligt med gymnasiets værdier, og beskeden er sendt ud til alle elever igen i går.

Vi har behov for jeres hjælp til at tale med jeres børn om adfærd, der strider imod det inkluderende fællesskab, som er en central del af GHG’s værdier.  Arrangementer der afholdes uden for GHG, kan kun stoppes ved fælles hjælp. Derfor vil vi appellere til jer alle om at tage en snak med jeres børn. Hvis de er med til at arrangere puttemiddage, så bed dem trække sig fra det. Hvis de er blevet inviteret til puttemiddag, så tal med dem om at sige fra.

Det er også vigtigt for os som ny ledelse at understrege, at vi under ingen omstændigheder synes, at puttemiddage eller lignende arrangementer er foreneligt med GHGs værdisæt, og får vi kendskab til elever, der har været igangsætter på puttemiddage, vil vi sanktionere efter gymnasiets studie- og ordensregler.


Med venlig hilsen

Lone Andersen

Rektor, Gammel Hellerup Gymnasium

 

 

 

 

Er kombucha bare en tynd kop te?

Kombucha er blevet populært i danske køleskabe og supermarkeder. Men hvad indeholder den egentlig – og er den så sund, som den ofte bliver fremstillet?

Det spørgsmål tog eleverne fra 3w på Gammel Hellerup Gymnasium med sig til DTU Fødevareinstituttet i Lyngby onsdag den 26. august. Her havde forskerne taget det store analyseudstyr frem, så eleverne kunne prøve kræfter med metoder, som normalt kun anvendes i professionelle laboratorier.

Fra kombucha til kemiske analyser
Eleverne undersøgte blandt andet indholdet af organiske polyfenoler – en gruppe plantestoffer, som blandt andet findes naturligt i te, og som blandt andet kan fungere som antioxidanter. Analyserne viste, at kombuchaen indeholdt pæne mængder af polyfenoler, og at mængden steg under den 13 dage lange fermentering.

Men betyder det så, at kombucha er sund? Det var netop her, besøget på DTU blev til mere end blot en kemisk analyse.

For kombuchaen indeholder også f.eks. restsukker og dermed energi. Og fordi drikken er sur, så har den en lav pH-værdi. Det kan være hårdt ved tandemaljen, hvis tænderne ofte udsættes for syre – præcis som det gælder for andre sure drikke.

Så selv om en drik indeholder interessante plantestoffer, er det ikke ensbetydende med, at den samlet set er “sund”.

De korte fedtsyrer
Eleverne undersøgte også såkaldte kortkædede fedtsyrer.Det er måske ikke det mest appetitlige navn, men stoffer som acetat, propionat og butyrat spiller vigtige roller i kroppen. Mængden af flere forskellige af disse kortkædede fede syrer steg også undervejs i fermenteringen. De dannes blandt andet også af bakterier i tarmen, når de fermenterer kostfibre, og fungerer både som energikilder og som signalstoffer.

Forskningen viser, at de blandt andet kan påvirke tarmbarrieren og immunforsvaret og være med til at regulere inflammatoriske processer.

En levende drik
En af grundene til, at kombucha er interessant at undersøge, er, at den ikke bare er en blanding af vand, te og sukker.

Kombucha bliver til gennem en fermentering, hvor mange forskellige arter af gær og bakterier arbejder sammen. Sammensætningen af mikroorganismerne kan samtidig variere fra kombucha til kombucha og ændrer sig også fra uge til uge. Det betyder, at to hjemmelavede kombuchaer ikke nødvendigvis er ens – og heller ikke nødvendigvis lige sunde.

Samlet set tyder vores undersøgelser dog på, at kombucha er en interessant og fornuftig drik i moderate mængder. Den indeholder blandt andet polyfenoler, som kan fungere som antioxidanter, og forskellige stoffer dannet under fermenteringen. Ny forskning peger desuden på, at nogle polyfenoler muligvis kan påvirke de processer, hvor proteiner klumper sammen i hjernen – en mekanisme, der blandt andet spiller en rolle ved Parkinsons sygdom. Det er dog endnu for tidligt at sige, om polyfenoler fra kombucha faktisk kan beskytte mod sygdommen.
En sidste faktor er, at de fleste af stofferne i kombucha og alt andet vi spiser bliver mere eller mindre omsat af den tarmflora den enkelte person bærer rundt på og dermed kan det være meget svært at sige hvilke gavnlige stoffer der rent faktisk havner ude i kroppen.

En smagsprøve på forskning
Besøget var et pilotprojekt mellem DTU Fødevareinstituttet og 3w bioteknologi på Gammel Hellerup Gymnasium.Det er ikke hver dag, gymnasieelever får mulighed for at tage en fødevare med ind på et universitetslaboratorium og undersøge den med professionelt forskningsudstyr.

Erfaringerne fra projektet skal efter planen bruges til at udvikle undervisningstilbud, som DTU Fødevareinstituttet fremover kan tilbyde gymnasier andre steder i landet.