Kategori: Uncategorized

Mens vi på Gammel Hellerup Gymnasium og på alle andre skoler i Danmark jubler over at være tilbage i en hverdag, der er stort set normal, ser specialestuderende Johan Mellerup og 2.w på GHG tilbage på en Corona-tid, hvor virtuel undervisning blev hverdag.  2.w var  sammen med 2.m på GHG to ud af ti klasser, der udgjorde empirien i Johans speciale om forskellen på det faglige udbytte ved hhv. virtuel og fysisk undervisning.

I november bliver der afleveret et yderst relevant speciale på Københavns Universitet.

Johan Mellerup er specialestuderende i biologi og underviste før sommerferien ti forskellige gymnasieklasser i to sammenhængende biologimoduler. Nogle klasser blev undervist virtuelt, mens andre blev undervist fysisk.

En vurdering af læring

I de to moduler skulle eleverne bestemme forureningsgraden i en sø ud fra artsbestemmelser og lave en afsluttende rapport.

I de klasser, der blev undervist fysisk, blev eleverne instrueret af læreren ved fysisk undervisning og fulgtes med deres lærer ud til en sø, hvor de brugte indsamlingsgrej fra skolerne til at indsamle og artsbestemme. De klasser der blev undervist virtuelt, skulle selv bestemme, hvilken sø de ville undersøge og medbringe eget indsamlingsgrej. De kunne til hver en tid både ringe og skrive til deres undervisere under det eksperimentelle arbejde.

I Johans evaluering af undervisningsforløbene talte han bl.a. i hvor høj grad eleverne havde kontaktet læreren eller på anden måde deltaget aktivt i undervisningen. Derudover svarede eleverne på en række spørgsmål om undervisningen, som de skulle erklære sig ’meget enig’ ’enig’ ’hverken eller’ ’uenig’ eller ’meget uenig’ i.

Sidst blev elevrapporter vurderet ud fra fire læringsmål, der bl.a. rettede sig mod forståelsen af metoden og elevernes faglige og teoretiske udbytte.

 Oplevelsen af læring

 En stor forskel på de to undervisningsformer var, at eleverne i den fysiske undervisning stillede markant flere spørgsmål og havde meget mere kontakt til læreren i forhold til den virtuelle undervisning. ”En fordel ved den større kontakt er, at læreren bedre kan holde styr på elevernes forståelse af stoffet, vurdere om de får det tilsigtede ud af undervisningen. Det kan formindske risikoen for at eleverne bliver ’tabt’ i undervisningen,” vurderer Johan.

”Det kan være meget svært at fornemme, om eleverne er med og har forstået undervisningen og opgaverne under den virtuelle undervisning. Der bliver sagt meget mindre ,og ofte kan man ikke engang aflæse elevernes ansigter, fordi de enten har slukket for deres kameraer eller ansigterne ikke bliver vist, når man fremviser slides eller film,” uddyber han.  

Den virtuelle undervisning var dog ikke entydigt dårligere end den fysiske, når eleverne selv skulle vurdere oplevelsen. Eksempelvis vurderede de to grupper at det faglige udbytte var ca. ens, det samme galt i forhold til vurderingen af det faglige niveau, og hvor meget de havde behov for hjælp undervejs. Her var oven i købet et lille udsving, da de elever der blev undervist virtuelt vurderede de havde mindre brug for hjælp end dem, der var blevet undervist fysisk. Således udviste denne gruppe altså en lidt større faglig selvstændighed. Overordnet set var der dog en signifikant større gruppe af de elever, der var blevet undervist fysisk, der erklærede sig ’Meget enig’ i at ’undervisningen havde fungeret godt.

Det konkrete faglige udbytte

Den helt interessante konklusion viste sig dog i de afleverede elevrapporter. Her var det helt tydeligt, at det faglige udbytte var markant større ved den fysiske undervisning end ved den virtuelle undervisning. I flere tilfælde havde de elever, der havde modtaget fysisk undervisning, fået et mere end 100 procent større fagligt udbytte end de elever, der var blevet undervist virtuelt.

”Det er jo interessant, både i forhold til at eleverne havde vurderet udbyttet ca. ens, mens det reelt set var meget forskelligt. Det kan bl.a. være med til at nuancere vurderingen af, hvor stort et faglige efterslæb, der er tale om efter Corona-perioden,” fortæller Johan.

”Så er det også interessant i forhold til faglige diskussioner om, hvorvidt virtuel undervisning i nogle tilfælde kan og skal erstatte fysisk undervisning. Der er jo kæmpe summer at spare, hvis man omlagde fysisk undervisning til virtuel, og i nogle tilfælde ville læreren nærmest kunne spares væk.” Der er dog i Johans konklusioner meget, der tyder på, at en hel del går tabt i den virtuelle undervisning. ”Det kan jeg jo godt være tilfreds med som forhåbentlig kommende gymnasielærer,” smiler Johan inden vi afslutter interviewet, der i dagens anledning blev afholdt virtuelt.

2.w er ikke i tvivl

2.w var en af de klasser, der modtog den virtuelle undervisning. Efterfølgende har de sammen med deres lærer lavet forsøget igen med fysisk undervisning for at opleve forskellen. Da jeg besøgte klassen var der ingen tvivl om, hvilken undervisningsform, der fungerede bedst for 2.w:

”Det var meget svært at koncentrere sig derhjemme foran skærmen,” fortæller Ida-Marie. ”Det var virkelig hårdt at alt skulle foregå på en skærm, at tage noter, samtidig med at lytte til læreren, og så var hele indsamlingsdelen også meget nemmere, da der var en lærer med.”

”Så var det også meget nemmere at stille spørgsmål,” supplerer Laura. ”I den virtuelle undervisning føler man, man skal afbryde hele undervisningen, hvis der er noget man ikke forstår og at man forstyrrer de andre fra klassen.” Hun fortæller også, at det var en meget større barriere at skulle ringe læreren op ude fra søen, mens det var meget nemmere at få stillet spørgsmål, da han var med.”

Sebastian fra klassen fortæller, at det gav meget mere entusiasme omkring at få løst opgaven, når man var uden ved søen sammen som klasse, og Karen fortæller i forlængelse af det, at hun faktisk ikke kunne overskue at komme i gang med at løse opgaven på egen hånd, mens det ikke var noget problem, da undervisningen var fysisk.

”Det hele flyder sammen, da vi havde virtuel undervisning.” Fortæller Mali. ”Det blev meget svært at skelne mellem fritid og skole, og derfor var det vildt svært at koncentrere sig. Det er meget nemmere, når man kommer ned i et fysisk klasselokale på skolen.”

Til spørgsmålet om, der ikke var noget ved den virtuelle undervisning, der var bedre. Var det eneste eleverne kunne komme i tanke om, at pauserne var lidt længere, og så var der gratis mad hjemme i deres eget køkken.

 

 

Det var nogle af de helt store navne inden for dansk litteratur, der var til Litteraturens Dag på Gammel Hellerup Gymnasium. En dag der har til formål at inspirere unge til at læse mere litteratur. Noget der kan være stort behov for i en tid, hvor korte nyheder og tekster på skærmen udgør en større og større del af den måde, vi læser på.

Det var lyttende og engagerede 2.g’ere der hørte med da forfattere Amalie Langballe og efterfølgende Leonora Christina Skov holdte oplæg om deres anmelderroste bøger. Eleverne havde på forhånd læst uddrag af forfatterskaberne og hørt eller læst interview med forfatterne.

Amalie Langballe

Amalie Langballe fortalte om sit forfatterskab, der bl.a. startede med en kronik i Information om en metoo-hændelse hun havde oplevet, før der rigtig var noget der hed metoo. Herefter blev en del forlag interesserede i hende, og hun fik en bogkontrakt, der udmøntede sig i hendes anmelderroste debutroman ’forsvindingsnumre’. Gennem oplæsning fra bogen og fortællinger om de tanker der lå bag folde hun både temaerne og skriveprocessen ud for eleverne. En proces, der for hende hverken er terapeutisk eller medrivende, men svær og ensom. Bogens store tema er morens død og hovedpersonens sorg.

Efter oplægget fortalte Amalie, at hun ikke har holdt så mange oplæg for helt unge: ”De gange jeg har gjort det, håber jeg altid, der ikke er en, der lige har mistet en af sine forældre eller har en forældre der er meget syg,” fortæller hun. ”Der er noget uforsonligt over den måde, jeg beskriver sorgen på, og bogen udtrykker, at det er hårdt at sørge. Der er bl.a. en passage i bogen, som beskriver en meget hård situation omkring tabet af moren. Det er ikke altid, jeg vælger at læse den op. Både fordi det kan påvirke mig selv følelsesmæssigt, men også fordi, jeg kan være bange for at det bliver for hårdt for en af tilhørende, hvis de selv har mistet.”

Selvom litteraturen altid har været en betydningsfuld faktor i Amalies liv, mener hun ikke, man skal være så bekymret for, om unge i dag læser litteratur. Jeg tror, at dem der virkelig kan bruge litteraturen, nok skal finde frem til den. Og så mener jeg faktisk ikke litteratur nødvendigvis er en ophøjet genrer. Hvis du virkelig har et stort engagement i en eksempelvis ’Sex and the city’ eller andre serier, tror jeg, du kan få nogle af de samme oplevelser. Nu spiller jeg ikke selv computer, men det har jeg en veninde der gør, og jeg kan høre at nogle af de oplevelser hun får ud af de universer, kan sammenlignes med litterære oplevelser,” forklarer hun.

Leonora Christina Skov

Andet forfatteroplæg var af Leonora Christina Skov. Hun indtog scenen med sine sorte krøller og en smilende sødme og entusiasme, der fængede både elever og lærere. Hun fortalte med stor ærlighed og humor om den opvækst og relation til forældrene, der leverede meget af materialet til hendes bestseller roman Den, der lever stille, som bl.a. skaffede hende litteraturprisen ’De gyldne Laurbær’ og solgte omkring 125.000 eksemplarer. Hun fortalte også om en af bogens andre temaer: at være lesbisk og springe ud. Temaer, der fortsætter i hendes nyeste bog Hvis vi ikke taler om det, der også har et markant metoo-tema. Efter oplægget var der mange nysgerrige spørgsmål fra eleverne, som Leonora Christina svarede åbent og ærligt på. Det er sjældent, at eleverne ligefrem er ærgerlige, når de skal til frokostpause, men forfatteren havde i den grad engageret eleverne, så der var utilfredse ytringer, da der måtte lukkes ned for flere spørgsmål, da tiden var gået.

Debat om ytringsfrihed

Dagens sidste indslag var en samtale mellem forfatter Niels Frank og forfatter og debattør Marianne Stidsen. De gennemgik den censurering der har fundet sted af litteratur gennem historien og belyste bl.a., hvordan homoseksualitet ind til for nylig var kontroversielt at beskrive i litteraturen. Et område som Niels Frank bl.a. berører i sit forfatterskab. Samtidig belyste de en bevægelse i litteraturen, hvor det helt private gennem de sidste 10 år er blevet mere og mere fremtræden i eksempelvis gennem autofiktion i en endnu større frisættelse af hvad litteratur kan handle om. På den baggrund satte de spørgsmålstegn ved, om der i dag er ved at finde en ny form for censurering sted, når det for eksempelvis menes, at en ’hvid mand’ ikke kan anmelde eller udtale sig om et værk af en forfatter med minoritetsbaggrund. Blandt de to forfattere var der enighed om, at man skal passe på, at meget af den ytringsfrihed der er kæmpet for gennem historien ikke igen begrænses.

Baggrund for Litteraturens Dag

Litteraturens Dag er arrangeret i forbindelse med en særlig indsats på at få unge til at læse mere litteratur ‘GHG LÆSER’. Formålet er bl.a. at træne de unge i fordybelse ved at inspirere dem til at læse mere litteratur. Fordybelse er ikke noget vi bare kan mere, det skal trænes, efterhånden som vi vænnes mere og mere til at læse kortere og hurtige formater. At læse en bog eller bare en avis med længere, nuancerede artikler er efterhåndende en stor udfordring for mange.

 

 

 

 

 

Hvad er der egentlig på spil ved det tyske parlamentsvalg, når Angela Merkel træder af efter 16 år? Hvilke temaer  optager tyskerne? Hvad står kandidaterne for? Det er nogle af de spørgsmål, som GHG’s 3.g samfund A og 2.g tysk fik svar på ved dagens oplæg med Tysklands-korrespondentLasse Soll Sunde.

Tyskland er Danmarks vigtigste handelspartner og står for en fjerdedel af den europæiske økonomi. Derfor er det ikke uvæsenligt, hvem der skal stå i spidsen for vores store nabo efter søndagens valg i Tyskland.

 

På GHG bliver der gjort meget ud af at udvikle tilbud til de elever, der kan og vil noget ud over den daglige undervisning på skolen.

”Mange elever har et ekstra potentiale, en stor nysgerrighed og mod på at lære endnu mere,” fortæller Dorthe Mondrup, der er talentkoordinator på GHG. Gymnasiet har bl.a. et samarbejde med ’Science Talenters gymnasienetværk’ på Mærsk Mc-Kinney Møller Videnscenter i Sorø, hvor udvalgte elever eksempelvis får mulighed for at deltage i science camps.

Netop sådan et tilbud fik Mathilde og Freja fra 2.w og var på deres første ud af tre camps den 6.- 8. september.

”Det var talentkoordinator Dorthe der spurgte om vi var  interesserede og vi var meget glade for at få tilbuddet. Det er virkelig flotte faciliteter i Sorø, og spændende at få lov til at dykke dybere ned i nogle af de faglige emner,” fortæller Mathilde.

Fælles for eleverne på campen var at de læser en studieretning med bioteknologi eller tilsvarende på gymnasier rundt om i Danmark.

”Det var rigtig spændende at møde de andre. Der kom jo 2.g’ere fra hele Danmark, og vi var 25-30 i alt,” fortæller Freja. ”Vi blev meget hurtigt rystet sammen, og udover det faglige var der også sociale aktiviteter. Så er det fedt at være sammen med andre unge, der er lige så interesserede i stoffet som man selv er.”

En af de store fokuspunkter er, at eleverne skal blive inspireret til at arbejde videre med naturvidenskab. ”Det var så rart, at de understregede, at vi ikke var der for at blive vurderet, men at vores arbejde var til ren inspiration,” fortæller Freja. ”Vi fik lov at lave en masse forsøg. De havde virkelig godt udstyr, så alle kunne fordybe sig i forsøgene. Så var der også et spændende oplæg fra en Ph.d-studerende, ” afslutter Mathilde.

Mathilde og Freja glæder sig til næste Camp, hvor de igen skal møde de andre talenter og kigge videre med bioteknologi.

 

I denne uge har vi på GHG besøg af rektor og tre lærere fra vores franske partnerskole Lycée Costebelle i Provace-regionen. De er på besøg for at se gymnasiet og lære om det danske skolesystem.

Det er bl.a. fransklærer Sheila Mertz-Nielsen, der er vært for besøget, og om 14 dage rejser hun sammen med 16 GHG-elever på udveksling på Lycée Costebelle som en del af GHG ’s Masterclasses. Her skal de 16 GHG’ere bo hos franske elever fra skolen og følge en fransk skoledag. Senere på året får GHG-eleverne genbesøg af franske gymnasieelever, der skal bo hos dem og prøve en dansk skoledag.  

Samme Masterclass findes i Tysk, der rejser til en partnerskole Nürnberg lidt senere på efteråret.

På billedet ses Sheila, Laetitia, Jesper, Claude, Julia, Gérard og Bjarne

 

I dag var repræsentanter fra alle klasser samlet til elevrådsseminar i salen på GHG. Baggrunden for seminaret er et gensidigt ønske fra skolens ledelse og elevråd om at skabe endnu mere elevdemokrati og elevdeltagelse på Gammel Hellerup Gymnasium.

Elevdemokrati i centrum

Efter en omvæltende Corona-periode er der mange områder af gymnasielivet, der skal genstartes og samtidig er det oplagt med en status quo på elevrådets arbejde og funktion på skolen. På GHG har elevdemokratiet gennem mange år været stærkt, og elevrådet har gennem årene stået bag mange fornyelser og tiltag på skolen.

Elevrådsformændene har en vigtig stemme både ved møder med ledelsen og i bestyrelsen. Derfor er det vigtigt, at elevrådet står stærkt og med dets repræsentanter forgrener sig ud i alle klasser, så alle elever har mulighed for at blive hørt og føle, de har en demokratisk indflydelse. På skolens liv

Eleverne har ikke oplevet et normalt elevrådsarbejde gennem Corona-tiden, og derfor skaber GHG nu rammer for en ny struktur, der giver mere tid og plads til elevrådet ude i hver enkelt klasse. Den nye struktur betyder bl.a., at der inden hver elevrådsmøde bliver afsat konkret tid i klasserne til at behandle de emner, der tages op ved elevrådsmøderne – og at elevrådsrepræsentanterne får endnu bedre mulighed for at informere hele klassen om nye beslutninger og arbejdsområder efter elevrådsmøderne. Denne nye struktur blev præsenteret af rektor Bjarne Edelskov.

Alkoholkultur, traditioner og fællesskab.

Gentofte kommune var derefter på besøg med et oplæg på baggerund af en ungeundersøgelse, der bl.a. har undersøgt trivsel og alkoholkultur blandt eleverne på Gammel Hellerup Gymnasium. Op mod 25 procent af eleverne havde svaret at alkohol ind imellem fyldte for meget blandt de unge. Det gav anledning til mange gode forslag fra elevrådet til alternative arrangementer på skolen, hvor alkohol ikke er det samlende for fællesskabet.

Samme tema blev bl.a. dominerende ved de efterfølgende workshops under overskrifte, ’Traditioner på GHG nu og i fremtiden’. Her blev eleverne delt ud i grupper og brainstormede over, hvordan eleverne ønsker en god skole med et stærkt fællesskab. Herudover blev emner som feedbackkultur og klimatiltag på skolen diskuteret i grupperne.

Eleverne kom med konkrete ideer til en masse nye gode tiltag. Bl.a. et nyt ’café og eventudvalg’, der skal arrangere sociale events på skolen, sportsturneringer, og cafeer. En generel styrkelse af udvalgene på skolen, flere sociale arrangementer som filmaftner og meget andet. Derudover kom der ideer til en bedre feedbackkultur mellem lærere og elever, og nogle forslag, der skal sætte klimaet endnu mere på dagsordenen.

Næste skridt er, at elevrådsformændene holder møde med rektor Bjarne og vicerektor Janni, hvorefter der skal laven en konkret handlingsplan for det videre arbejde.  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I dag havde vi besøg af syv seje juniortalenter på Gammel Hellerup Gymnasium.

Der var koncentration da de syv juniortalenter blev undervist af Johanne, der er naturgeografi- og kemilærer på GHG. Emnet var geografihistorie, og hvordan klimaforandringer kan aflæses på afsmeltningen af indlandsisen. Dette undersøgte de syv juniortalenter via geografiprogrammet GIS, hvor de kunne aflæse forandringer på gletsjerfronter gennem tiden.

Therese fra Bernadotteskolen var rigtig glad for undervisningen ”Det er rart, at bliver udfordret mere end vi normalt gør i den daglige undervisning,” fortæller hun. ”Vi kommer mere i dybden med emnerne, og så er det også sjovt at møde elever fra andre skoler, der er lige så interesserede i stoffet som en selv.”

Gammel Hellerup Gymnasium deltager i et samarbejde med Junior Talent ØST, der tilbyder halvandet årigt diplomprogram for talentfulde elever i 8. klasse, under navnet Juniortalenter.  Programmet henvender sig særligt til elever, der savner faglige udfordringer. Her kan de mødes med andre særligt dygtige og engagerede elever til undervisning på højt fagligt niveau.

 

Der er mange spørgsmål, forventninger og måske bekymringer, når man går fra at være folkeskoleelev til at være gymnasieelev. Tre 4.g’ere fra GHG holdte i dag oplæg for alle GHG’s nye 1.g’ere.

Med et helt nyligt gymnasieforløb i frisk erindring kunne Clara, Louis og Juliette – som de tre 4.g’ere hedder – med stor ærlighed og oprigtighed fortælle om deres år på GHG på godt og ondt. De fortalte om udfordringer, hvad man skal være særligt opmærksom på og de gode oplevelser, man skal huske at dyrke og nyde, mens man er på gymnasiet.

Clara, Louis og Juliette understregede bl.a., hvor vigtigt det er at lære at balancere udfordringerne med lektier og afleveringer for at undgå at blive stresset. ”Det er eksempelvis helt okay, at man ikke får lige så gode karakterer i 1.g, som i folkeskolen eller at der er et fag, man aldrig bliver helt god til,” forklarer Clara. ”Så lagde vi også vægt på, at man skal vælge studieretning efter interesse og ikke efter ens venner eller stresse over, hvad man skal efter gym,” fortalte Juliette. ”Man kan godt vælge om, og det man synes er sjovt, er også det man bliver god til.”

De lagde særligt vægt på, hvor vigtigt det er at mærke efter i sig selv og mærke sine grænser, når man står i nogle af de nye situationer som ungdomslivet i gymnasieårene kan byde på. Det kan eksempelvis være i forhold til alkohol eller sex, men også i hverdagssituationer, hvor man ikke skal være bange for at gøre noget andet end vennerne eller veninderne, hvis det føles rigtigt for en selv. ”Og så fortalte vi også, at ingen undgår at føle de har gjort noget pinligt, som man kan gå slå sig selv i hovedet med,” fortsætter Clara. ”Vi har alle været der, og det hører med til de år.”

De tre elever videregav også helt konkrete råd som, at det er fedt at cykle i skole, bruge studievejlederne og tage madpakke med, og vigtigst af alt: at anerkende hinanden, give hinanden komplimenter og sige hej til alle – også dem, man ikke lige er tætteste venner med. ”Det synes de alle sammen var et rigtig godt råd,” smiler Juliette. ”Det er bare med til at skabe en god stemning på skolen.”

Sidste erfaring de tre 4.g’ere gav 1.g’erne med videre var særligt til drengene. ”Piger synes, at de drenge der er søde og taler pænt er de spændende og modne, mens vi ikke gider de drenge, der hele tiden spiller smarte og taler nedsættende om kvinder,” fortæller Clara. ”Og så kunne vi jo give Louis, som et godt eksempel på en sød dreng,” smiler Juliette.

Vi håber, at I alle har haft en god første uge på GHG. For os har det været fantastisk at se alle vores elever tilbage under næsten normale tilstande.

Vi havde som bekendt planlagt en introcafé for hele skolen i aften, som vi desværre har været nødt til at udskyde lidt pga. restriktioner. Men vi glæder os til i det kommende år, at kunne skabe trygge rammer for en masse gode gymnasiefester for jer alle.

Der går rygter om, at der i aften er fest i Dyrehaven. Som gymnasium har vi gennem årene taget tydeligt afstand til netop denne fest, og det gør vi fortsat. I de seneste år har vi derfor arrangeret et godt alternativ i form af den omtalte introcafé for hele skolen, som plejer at være en stor succes.

Årsagen til at vi tager afstand til festen i Dyrehaven er, at den gennem årene har udviklet sig til et mere og mere utrygt sted af være – og særligt for unge som jer. Vi har hørt om mange ubehagelige episoder i Dyrehaven. Unge mennesker er endt på hospitalet til udpumpning, men også om overfald mm. Samtidig har arrangementet også skabt en del gener i form af problemer med massivt affald og ødelagt natur.

Vi véd, hvor meget det sociale betyder omkring studiestart, og vi ønsker I får en sjov og hyggelig start på gymnasielivet. Vi har stor forståelse for jeres behov for at være sammen – særligt efter nedlukningen. Vi ønsker dog også, at det bliver en tryg og god start, og at I tænker jer om og passer godt på jer selv og hinanden.

Vi synes I skal feste og hygge jer med hinanden, men vil som skole klart opfordre til, at festerne holdes andre steder end i Dyrehaven i aften.

Tak for en god første uge.

Bedste hilsner Janni og Bjarne

Vi håber alle har haft en dejlig sommer. 

Vi glæder os til at gense de kommende 2. og 3.g’ere og sige velkommen til mere end 300 nye 1.g’ere.

1.g skal møde den 10. august kl. 9, og 2. og 3.g skal møde til almindelig undervisning den 11. august. Se jeres skema i Lectio.

Kontoret åbner torsdag den 5. august, kl. 8.