Musik og Matematik

I studieretningen Musik og Matematik med Musik A og Matematik A får du en gymnasietid med stor faglig bredde og alsidighed. Fagene musik og matematik supplerer hinanden godt, da begge er bygget op omkring kompleks og logisk tænkning. De kombineres bl.a. inden for musikteori, musikalske analyser, skalateori og andre teoretiske tilgange, hvor logik og systemer danner grundlag for musikkens opbygning og musikforståelse.

I de to studieretninger får du mulighed for at vise din kreativitet gennem sang og sammenspil. Du kommer til at arbejde proces- og produktorienteret. I musik arbejder du med spil, sang, musikarrangement og komposition. Der er bl.a. et løbende fokus på produktion af egne kunstneriske produkter ved hjælp af programmer såsom Reaper og Primus. Skolen giver dig flere muligheder for at komme ud med din musik: Der er en lang tradition for at besøge ARK Studio, du bliver involveret i musikstyregruppen for GHG’s årlige musical, i Melodi Grandprix, i forbindelse med GHG’s egen singer-songwriter scene, ’GHG Musikcafé’ og meget andet.

Videregående uddannelser

Studieretningen lægger op til humanistiske eller naturvidenskabelige uddannelser på universitetet og til uddannelser inden for f.eks. kulturformidling og musikvidenskab. Ligeledes vil du også være godt rustet til en bred vifte af mellemlange uddannelser.

Hør, hvordan det er at gå på Musik & Engelsk / Musik & Matematik

GHG BAND

GHG-band er gymnasiets helt eget band, hvor vi mødes og øver på skolen og spiller koncerter bl.a. til samlinger og andre fælles begivenheder på skolen. Så har vi det først og fremmest rigtig sjovt og nyder vores fællesskab omkring musikken. Så hvis du har en musiker eller sanger gemt i maven, kan det være du er et af de nye band-medlemmer.

Vi øver som regel om onsdagen.

GHG Musikcafé

GHG har i løbet af året musikcafeer, hvor du kan optræde for de andre elever på skolen både med egne og andres numre og både akustisk og elektronisk. Til cafeerne er der caféhygge, snacks og massere af god musik og stemning.

Cafeerne annonceres på skolens sociale medier og infoskærme. Ønsker du at optræde kan du kontakte Per i studiecentret eller på: pvh@ghg.dk

Musical

Hvert år opsættes en stor musical på gymnasiet. Alle er velkomne til at deltage, og du kan være med i alt fra skuespil, instruktion og musik til PR, scenografi og makeup.

Hold øje med Lectio og GHG’s sociale medier for optagelsesprøver og tilmelding til deltagelse i næste års musical.

Musikværkstedet

Gammel Hellerup Gymnasium har et rigt musikliv, og du kan deltage i mange musikaktiviteter efter skoletid.

Musikværkstedet

Skolen har ugentlig musikskole i B3 (Blue Note) og B4 (Monteverdi) med specielt henblik på instrumentalundervisning i hhv. guitar, bas, trommer og keyboard. Du kan desuden få hjælp til teorien.

Du kan være begynder, have spillet tidligere, være i gang med at lære et instrument eller være øvet – alle er velkomne. Selvfølgelig kan der også blive sammenspil i de 3 øvelokaler i tilknytning til 2 de musiklokaler.

Brug musiklokalerne

GHG-elever kan frit låne skolens nye musiklokaler,  B3 (Monteverdi) og B4 (Blue Note), til øvning og sammenspil mandag-fredag frem til kl. 21.

Nøglekort udleveres af Per på Biblioteket mod aflevering af studiekort.

Studiekortet forbliver på Biblioteket, så længe man bruger musiklokalerne. Så snart man er færdig og har ryddet op etc., afleveres nøglekortet til Per Biblioteket, og studiekortet udleveres igen. Er Per ikke til stede, eller er Biblioteket lukket i mellemtiden, lægges nøglekortet i postkassen ved indgangen på Svanemøllevej, og studiekortet afhentes, så snart Biblioteket igen åbner (næste morgen/mandag efter week-end).

Vidste du, at GHG kun er 5 min. gang fra Hellerup St. og 10 min. på cykel fra Østerbro og Nordvest?