GHG på videnskab.dk

Så er GHG’s seje biotek-elever på Videnskab.dk, med deres opklaring af et gammelt mysterium fra vikingetiden. Sammen med forskere og Kroppedal Museum har eleverne fra 2.w analyseret en tand fra vikingeskelettet “Halfdan,” fundet ved Kroppedal Museum. Selvom de spinkle knogler længe har fået mange til at tro, at der var tale om en kvinde – måske endda en skjoldmø – viser nye analyser noget andet. Ved at undersøge et særligt emaljeprotein har eleverne nemlig kunnet fastslå, at Halfdan var en mand. Fundet udfordrer vores forestilling om vikinger som store og brutale krigere og viser, at der også var plads til mere spinkle mænd i vikingetiden. Selvom resultatet ikke blev den sensation, nogle havde håbet på, er stoltheden stor: Eleverne har ikke bare været med til at løse gåden om Halfdan – de har også kønsbestemt i alt 14 vikingeskeletter. En stærk præstation og et fantastisk eksempel på, hvordan gymnasieelever kan bidrage til rigtig forskning.

Læs artiklen her