En skoles historie er først og fremmest stedfæstet af bygningerne og adressen. Det er stedet, man søger hen til i en række år, og det er her midlertidige fællesskaber etableres og nogle af disse fællesskaber viser sig efterfølgende at blive livsvarige. Det handler altså om menneskers virke og om kontinuitet i en skoles liv, og perioderne i skolens historie personificeres i høj grad af skolens leder. Det er lederen, som modtager eleverne, og det er lederen som tager afsked med eleverne efter endt skoleforløb. Det er lederen som sammen med stedets lærere udstikker rammerne for skoledagen og skoleåret og får omsat myndighedernes regelsæt til virkelighed, så uddannelsen både gavner den enkelte og det samfund, hun skal virke i.
Lad os kaste et blik på rækken af rektorer i GHG’s historie:
Her har vi en rektor – nærmere bestemt Hans Hartvig Møller – som stod i spidsen for GHG fra 1909 til 1943. Hans forgængere på posten: Vilhelm Bornebusch (1894-1897), Martin Rasmussen (1897-1905) og M. C. Engell (1905-1909) har sat sig få spor i skolens liv, men deres kamp for det private gymnasiums økonomiske overlevelse gennem de første år har jo betydet, at vi i dag kan se tilbage på 125 års historie på GHG.
Hans Hartvig Møller kom i sin lange rektorperiode til at sætte sit markante præg på skolen og på eleverne. Han skildres i flere elevers erindringer som en patriark af den gode slags, som tillod eleverne adgang til skolen døgnet rundt, som gav eleverne medbestemmelse og ansvar og lagde vægt på personlig dannelse, medens den snævre faglighed spillede en mindre rolle. Hans Hartvig Møllers rektorperiode faldt sammen med de store ideologiske konfrontationer i Europa, og han sikrede elevernes udsyn bl.a. ved at arrangere skolerejser i sommerferierne med tog gennem Tyskland til Italien. Her mødte man den spirende nationalisme og de totalitære ideologier i form af fascisme og nazisme – selvfølgelig uden at kende til de senere konsekvenser af disse ideologiske strømninger.
På skolen arrangerede eleverne diskussionsklub, hvor tidens brændende emner i politik og kunst blev udfoldet. Her skal blot nævnes et antal eksempler fra det turbulente årti 1930erne: Ritmester Lembcke ”Nationalsocialismen” (1932/1933), Dr. Leunbach ”Sexualmoral” (1932/1933), Borch Johansen ”Kanslergadeforliget” (1933), Børge Roger-Henriksen ”Swing” (1936/1937) Vilhelm Bjerke-Petersen ”Surrealismen” (1936/1937), Bydelsleder for DNSAP ”Hvorfor et nazistisk Danmark?” (1937/1938), Partisekretær DKP Ib Nørlund ”Kommunisterne og dagens politik” (1937/1938).
Fester spiller en stor rolle i alle de år, skolen har eksisteret. Eleverne har taget initiativer og har sammen med lærere skabt rum for mødet på tværs af årgange og klasser – og piger har man nok inviteret udefra, medens skolen var drengeskole! Skolebladet viser også en udpræget sans for at sikre økonomien til det annoncerede program.
Hans Hartvig Møller var som omtalt medstifter af Den danske spejderbevægelse (De gule spejdere) og drengene på ”hans” skole blev dannet til at blive ”raske drenge.”
Gammel Hellerup Gymnasium – ”uniformering” i 1930erne
J.K. Eriksen afløste i 1943 institutionen Hartvig Møller, og Eriksens rektorperiode er først og fremmest forbundet med flytningen fra Frederikkevej til de nye bygninger på Svanemøllevej. På fotografiet overskuer Eriksen hele det nye bygningskompleks, og vi kan se både piger og drenge – for med rektors ord: ”Denne skole skal vokse op som fællesskole og skulle nødig snuble i starten. Derfor må den have lov at gro med lige vilkår for piger og drenge.” De nye tider indvarsles i menneskesyn og bygninger, men selv får Eriksen kun kort tid i de nye rammer. Han dør i oktober 1957 – og hans kiste stod et par dage i skolens festsal omgivet af drenge med fane!
Den nye rektor Frode Andersen kom i 1957 springende ind i jobbet, som han kom til at bestride til 1985. Elevtilstrømningen voksede i dette tidsrum, reformer af uddannelsen kom i en lind strøm i bestræbelserne på at holde takt og tempo med de store omvæltninger i det omgivne samfund. De store temaer var spørgsmålet om medarbejder- og elevindflydelse, demokrati i skolen, ungdomsoprør og nye undervisningsformer, friere omgangsformer – og fastholdelse af traditioner midt i forandringerne. Hvor skolen tidligere havde været ”sin egen lille verden”, blev den i Frode Andersens rektorperiode udfordret af verden udenfor og kunne ikke længere lukke porten ved undervisningstids begyndelse. Så skolens leder måtte vise sig i den lokale presse og vandt også respekt som elefanttæmmer i forbindelse med den årlige sidste skoledag for 3g-klasserne (1981). Verden er af lave – eller er det blot tilpasning til tiden?
Kimen til rødstrømpebevægelsen og ungdommens udfordring af tidens autoriteter i slutningen af 1960erne blev blandt andre steder også lagt på GHG – og dansen går lystigt i skolegården (1978). Hvem er lærer og hvem er elev? Den dansende kvinde er tidligere elev på GHG – men som en række andre elever vender de tilbage som lærere efter endte studier – og er medvirkende til at holde traditioner ved lige midt i forandringernes strøm.
Asger Sørensen blev i 1985 rektor på GHG – den sidste ministerudnævnte inden amternes overtagelse af statsskolerne i 1986. Reformer af struktur og indhold satte sit præg på perioden. Administration og planlægning voksede i omfang, presset på ressourcerne voksede og flere og flere i en årgang blev studenter. Som skoleleder var det vigtigt at kunne agere i de forskellige politiske fora og gøre opmærksom på skolens eksistens og behov i det offentlige rum – og som kommunikator i forhold til elever og forældre satte Asger Sørensen solide spor.
Jørgen Rasmussen er rektor på GHG i dette jubilæumsår – 2019. I 2005 blev han ansat af Københavns Amt, men allerede i 2007 skiftede han arbejdsgiver men ikke arbejdssted, da gymnasierne blev selvejende institutioner under staten. Over årene er søgningen til GHG steget markant – og den skole der i 1956 blev bygget til 6 spor (18 klasser) rummer i dag 12 spor (36 klasser). Nybyggeri har præget denne periode, og GHG har gennem forvaltning af egne midler investeret massivt i nybygning og renovering af den ældre bygningsmasse – siden Chr. 4 er der kun i få tilfælde set så stor byggeaktivitet over så kort en årrække – så den nye skole fra 1956 er bevaret, men samtidig tilpasset kravene til et gymnasium anno 2019. Reformer af undervisningen er blevet hverdag – og medarbejderne og eleverne har vænnet sig til ”at vi asfalterer medens vi kører.”