Opbakning giver mere styrke

1. og 2.z mødtes på tværs af årgange og de tre fag: biologi, idræt og fysik for at finde ud af, hvor meget opbakning fra hinanden betyder i forhold til fysisk styrke.

Hvad betyder det egentlig, når der står en hel tribune af fans og hepper til en fodboldkamp? Eller når en træner kommer med tilråb og opmuntrende råd i en boksering? Det satte 1. og 2.z sig for at finde ud af, da de testede, hvor meget opbakning betyder for, hvor hårdt man kan trykke på et såkaldt hånddynamometer.

”Kom Så Bianca! Du kan godt! Pres hårdere! ”Gi alt hvad du har: 120 procent” sådan lød nogle af tilråbene, da fire elever stod rundt om Bianka fra 1.z, mens hun af alle kræfter trykkede hånden sammen om et hånddynamometer, der målte styrken. Det var anden gang, hun fik målt kræfterne i hånden. Første gang uden opbakning og anden gang med dette opmuntrende heppekor.

”Det er en sjov måde bl.a. at kombinere biologi og idræt og også elementer fra fysik. Man bruger jo meget opmuntring og tilråb som motivation i sportens verden, og det er sjovt at se, hvor meget indflydelse det har på ens styrke,” fortæller biologilære Louise Dalsgaard. Stemningen i biologilokalet var høj, og det nedbrød barriere at skulle heppe på hinanden. ”Vi er både fra 1. og 2. z, så vi kender ikke hinanden så godt. Det er en ret sjov øvelse at skulle heppe på hinanden,” fortæller Bianca fra 1.z.

I Biancas tilfælde kunne man se en noget større udholdenhed i styrken, når der var opbakning, så de opmuntrende tilråb havde altså en positiv effekt ud over den rent sociale.