Operation Dagsværk blev en stor succes

Til Operation Dagsværk indsamlede GHG’s elever så mange penge, at skolen var et af de gymnasier i hovedstadsområder, der kunne sende allerflest penge til unge i Guatemala.

Efter nogle års pause blev der igen afholdt Operation Dagsværk på GHG. Det var skolens nyoprettede Nødhjælpsudvalg, der stod bag og lagde et kæmpe arbejde i opgaven. Resultatet var anstrengelserne værd: Mere en 80.000 kr. blev samlet ind af de flittige elever, der var rundt hos familie, venner og på skolen for at lægge en dags arbejde i at støtte unge på den anden side af Atlanten til en bedre fremtid.

På GHG er der i det hele taget et stor interesser for at bruge tiden på humanitært arbejde. Skolens nødhjælpsudvalg er på kort tid blevet en stor succes, og der er mange spændende projekter i gang rundt om på skolen.

FAKTA

Operation Dagsværk er eleverne på de danske ungdomsuddannelsers egen oplysnings- og solidaritetsorganisation. Hvert år afholdes dagsværkdagen, hvor flere tusinde elever frivilligt giver et dagsværk til fordel for årets udviklingsprojekt. I år blev der samlet ind til at unge i Guatemala kan få en bedre fremtid med uddannelse og jobmuligheder. 

Se mere på www.od.dk