Professionel sangskrivning

Komponist og sangskriver Ea Philippa Tange og komponist og arrangør Bo Karlsson var på besøg hos 1.d og 3.g musik A i går. Det er første dag i en række workshops, der skal ende med nye og helt egenkomponerede numre fra GHG’s elever.

"Her i starten skal man umiddelbart bare sige ja, til de ideer der kommer på bordet. Man kan altid forfine og udvikle sangene senere," forklarer Ea Phillippa Tange, der har brugt de foregående fire timer på at undervise GHG’s elever i professionel sangskrivning og komposition.

Vi kigger ind sidst på dagen i GHG's sangskriverworkshop for 1.d og 3.g musik A. Ea er professionel komponist og sangskriver og laver sammen med komponist og arrangør Bo Karlsson en række workshops, der skal ende ud med spritnye selvkomponerede sange lavet af GHG’s elever. Undervisningen har bl.a. budt på en række kreative øvelser, og nu er eleverne i gang med at skrive sangtekster i tre grupper.

"Det er jo ren innovation," siget Mona Høgh Thylgård, der er en af GHG's musiklærer og har inviteret kunstnerne i samarbejde med kollegaen Nick Manis. "Ligesom de fleste andre fag har bestemte metoder, er innovation jo musikkens metode. Her bliver eleverne direkte trænet i den innovative metode, og det er vildt spændende.”

 Vi glæder os til at følge sangskrivningen videre i processen.