Tysk 4 har besøg af Mikkel Fønsskov

Kommer det tyske tungemål bedre på gled, hvis det er en kendt studievært, der er modtager for de tyske gloser? Det blev afprøvet da 1.g tysk 4-holdet havde besøg af Mikkel Fønsskov fra Aftenshowet.

For nylig havde 1g Ty/4-holdet besøg af Mikkel Fønsskov, der er journalist og vært på ”Aftenshowet”. Holdet havde både forberedt en rundvisning på skolen for studieværten og dels en række spørgsmål til og om Mikkel selv. Alt foregik selvfølgelig på tysk! Eftersom Mikkel selv taler glimrende tysk, stillede han også tyskeleverne en række spørgsmål om skolen, undervisningen, hverdagen og mange andre ting, så eleverne var nødt til at tænke kreativt og strategisk for at udtrykke sig på tysk og føre en sammenhængende samtale – også på tysk!

Tusind tak til Mikkel for besøget!