Kategori: Uncategorized

Det var med lidt forundring, vi så med på Go Aften Lives indslag med Klara Donkild, der bl.a. satte fokus på introperioden på Gammel Hellerup Gymnasium.

Op til indslaget havde vi været i tæt kontakt med programmets journalist og leveret oplysninger om, hvordan forholdene på gymnasiet er i dag, de mange tiltag der har været siden Klara startede på gymnasiet for syv år siden, og hvordan vi sætter fokus på en tryg og inkluderende studiestart for de næsten 400 1.gere, der starter på gymnasiet i år.

Vi havde bl.a. sendt en baggrundsartikel, der gennemgår alle de tiltag og ændringer der har været siden 2016, og hvordan vi forholder os til den omtalte lydbog ’Til fest med eliten’.  Vi havde også leveret en video direkte til programmet, hvor rektor Bjarne Edelskov forklarer hvordan introperioden forløber i dag.

Af en eller anden grund kom ingen af oplysningerne med i indslaget, men for interesserede kan

artiklen læses HER og

videoen kan ses HER

Lyt med til vores nye podcast ‘Ny på GHG’, hvor Alberte, Emilie og Thomas fortæller om deres egne erfaringer og giver gode råd videre til de nye 1. g’ere. 

Lyt med her:

NY PÅ GHG #1 Introperioden

NY PÅ GHG #2 Valg af studieretning

NY PÅ GHG #3 Perfekthedskultur

NY PÅ GHG #4 Overgangen fra Grundforløb til Studieretningsklasse

På Gammel Hellerup Gymnasium vil vi gerne sige tak for et godt skoleår og ønsker alle en rigtig god sommer. 

Kontoret åbner igen torsdag den 8. august 2024 kl. 10. 

De nye 1.g’ere har første skoledag tirsdag den 13. august og skal møde kl. 9 i Salen. Indgang gennem porten på Svanemøllevej. Vi glæder os meget til at byde jer velkommen til GHG. 

2. og 3. g’erne har første skoledag onsdag den 14. august og I kan jeres skema i Lectio. Vi glæder os også til at se jer alle igen efter en forhåbentlig god og velfortjent sommerferie. 

Udover glæde byder eksamenstiden også på nervøsitet og for nogles vedkommende eksamensangst. Det er helt normalt, at man kan blive overvældet af eksamenssituationen, og på GHG gør vores fire dygtige studievejledere meget for at støtte de elever, der bliver meget nervøse eller angste op til eksamen. De afholder både kursusforløb, hvor elever kan få hjælp og redskaber til at håndtere deres nervøsitet, de holder individuelle samtaler og har et beredskab ved alle skriftlige eksamener, hvor de sidder klar til at træde til. I går fortalte studievejledere Anne Krabbe om deres vigtige arbejde med eksamensangst og nervøsitet først i en artikel i Berlingske og sener i Go Aften Live på TV2.

I fredags var der en særlig god grund til jubel på GHG. Tre piger fra 2.w kom nemlig vejen til finalen og løb af med 2. pladsen i Lundbecks nationale konkurrence for gymnasier: ’Drughunters’ inden for kategorien ’Biotek’.

Drughunters er delt op i tre separate konkurrencer: en kemisk, en biologisk og en bioteknologisk. Formålet med konkurrencen er at koble elevernes faglige viden fra gymnasieundervisningen til udviklingen af nye og bedre lægemidler. Omdrejningspunktet er behandling af sygdomme i centralnervesystemet. Opgaven besvares ved at to til tre elever fra hver deltagende klasse stiller op med en videnskabelig poster og et oplæg til en mundtlig præsentation.

Sådan en poster havde Angelina Matthiesen, Caroline Thørs og Karla Kiær fra 2.w kastet sig over med fokus på sygdommen Parkinson. Posteren var så god at de i første omgang blev udtaget til at repræsentere klassen til konkurrencen. De var tidligere blevet undervist i, hvordan man laver en god videnskabelig poster og sygdomme i centralnervesystemet er et velkendt emne i biotek. Derudover trak de på faglig viden fra kemi og biologi.

I fredags var selve finalen på Lundbeck. Her var der forskere fra Lundbeck i dommerpanelet og der var deltagende gymnasieelever fra hele landet, herunder 16 grupper i kategorien Biotek.

I første omgang skulle de tre GHG’ere fremlægge deres poster i en indledende runde sammen med de andre deltagere i kategorien Biotek. Pigerne havde lavet fremlæggelsen som et rollespil, hvor Caroline spillede patient, Angelina spillede læge og Karla spillede forsker, der havde en samtale om Parkinson. Det gjorde de så godt, at de kom videre i finalen. Herefter blev der skubbet en ekstra gang til nerverne, da pigerne i finalen skulle fremlægge en gang til foran alle deltagerne. Pigerne klarede det dog så godt at dommerne kvitterede med en flot 2. plads.

Kæmpe stort tillykke!

I dag havde 1. og 2. x fælles studieretningsdag. Først med spændende besøg af Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF). Besøget udgør også et nyt samarbejde mellem UNF og GHG som et led i GHG’s talentprogram. Dagens emne var ’Lineær algebra’, som blev formidlet på en indlevende og ny måde af universitetsstuderende, der arbejder frivilligt i UNF for at udbrede glæden ved naturvidenskab og matematik til andre unge.

Under overskriften ’Naturvidenskab for alle’ fortalte UNF om mange forskellige aktiviteter som på nye, spændende og sjove måder præsenterer unge for naturvidenskab og matematik. Fx ved Science Camps om sommeren, workshops, foredrag og som i dag: Undervisning ude på skolerne.

GHG er også i gang med at etablere et samarbejde med Niels Bohr Instituttet som en del af skolens talentprogram. Eftermiddagen  for de to klasser stod på foredrag i salen med Emil Bjerrum-Bohr, der er lektor og forsker på Niels Bohr Instituttet. Han fortalte med stor viden om partikler, sorte huller og tyngdekræfters kvantefysik.

UNF

Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF) har til formål at udbrede interessen for naturvidenskab, særligt blandt unge. Vi arbejder for at alle unge kan få mulighed for at dykke dybere ned i naturvidenskaberne, men også for at skabe et socialt rum hvor unge med en naturvidenskabelig interesse kan mødes. Skolekarakterer og -niveau er ikke vigtigt i UNF – det der tæller er nysgerrigheden og lysten til at lære.

Læs mere på: www.unf.dk

Niels Bohr Instituttet 

På Niels Bohr Instituttet forsker og underviser vi indenfor et bredt spektrum af fysikkens områder: Astrofysik, biofysik, eScience, faststoffysik, geofysik, kvantefysik og partikelfysik.

Læs mere på: www.nbi.ku.dk

I februar 2023 udkom lydbogen ’Til fest med Eliten’, hvor tidligere elev på Gammel Hellerup Gymnasium, Klara Togo Donkild, fortæller om sine oplevelser som en del af ungdomskulturen i Nordsjælland. Torsdag den 13. april var hun inviteret tilbage på Gammel Hellerup Gymnasium for at gøre ledelsen klogere på hendes oplevelser.  

Vi synes, det er godt og relevant, at Klara Togo Donkild fortæller om de oplevelser, hun har haft som en del af ungdomskulturen i Nordsjælland og selvfølgelig også om sin tid på Gammel Hellerup Gymnasium. Selv om Klaras oplevelser ligger 6-7 år tilbage, og selv om der har været mange tiltag på gymnasiet siden, er hendes bog stadig et relevant indspark til refleksioner over ungdomskulturen og gymnasiets ageren, og dele af bogen har derfor også allerede været brugt som oplæg til debat i undervisningen på GHG.  

Se GHG’s reaktion på bogen 

I dag var Klara til møde med rektor Bjarne Edelskov: ”Jeg har været ansat som rektor på Gammel Hellerup Gymnasium i lidt over tre år. Jeg er meget interesseret i at blive klogere på ungdomskulturen. Jeg havde derfor spurgt Klara, om hun havde lyst til at kigge forbi og fortælle om de oplevelser, der danner baggrund for bogen. 2016 kan virke som længe siden for vores elever, og derfor er det spændende at høre Klara fortælle, hvorfor hun har skrevet bogen, hvad hun håber, de unge og skolen kan lære af lydbogen, og om hun selv oplever, at kulturen har ændret sig fra 2016 og til i dag? 

Efter mødet fortalte Bjarne: “Det var virkelig et godt møde som gjorde kæmpe indtryk, og det var meget spændende at høre Klara fortælle om hele hendes vinkel på og oplevelse af at vokse op i Nordsjælland og hendes tre år på Gammel Hellerup Gymnasium.”  

Faktisk var snakken så gensidigt inspirerende, at der nu er tale om et fremtidigt samarbejde, hvor Klara eksempelvis kan komme og holde nogle inspirationsoplæg på skolen.  

Jo flere forskellige vinkler vi kan få belyst ungdoms- og gymnasielivet fra, jo klogere bliver vi og jo bedre vil vi kunne navigere. Det var meget tydeligt at vi ud fra et dannelsesperspektiv vil det samme: Skabe så trygge og gode rammer for unge som muligt, “ fortæller Bjarne. Heldigvis var der mange af de nedslagspunkter og traditioner, som Klara under mødet fremhævede fra sin gymnasietid, som har ændret sig og ikke længere er en del af Gammel Hellerup Gymnasium.  

Når man hører Klara fortælle, må man faktisk sige, at der er tale om en kulturændring, hvor mange ting er ændret ret radikalt på gymnasiet. Jeg ved, at man, da Klara gik på skolen, også gjorde meget for at bryde med hierarkier og usunde traditioner, men i dag har man både flere lovmæssige redskaber, en anden samfundsdebat og en skærpet opmærksomhed på, hvad der skaber en usund kultur.” 

 Vi skal altid have fokus på, hvad vi kan gøre bedre  

“Det er altid dybt beklageligt at høre om elever, der har haft grænseoverskridende oplevelser, og Klaras fortællinger fra ungdomsmiljøet i Nordsjælland er voldsomme og gør indtryk. Selvom der har været mange tiltag på skolen, siden Klara gik her, skal vi altid være i dialog med de unge, deres forældre og naturligvis også kigge indad på ungdomsuddannelserne og spørge: Gør vi det godt nok? Kan vi gøre endnu mere? Hvordan støtter vi bedst de unge til at leve et trygt ungdomsliv, hvor de passer på sig selv og hinanden. Med 1000 elever og dermed 1000 subjektive oplevelser af gymnasielivet, ville det være naivt at hævde, der ikke kan være elever, der oplever, at deres grænser bliver overskredet. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden forholder os nysgerrige, bliver i dialogen men også handler prompte, når vi oplever adfærd, som strider mod vores værdigrundlag” siger rektor Bjarne Edelskov. 

Selvom meget har ændret sig, er det ikke det samme, som at der ikke kan være andre områder, der har brug for et ekstra fokus eller nye tiltag. Derfor vil vi altid gerne i dialog med elever, forældre eller andre, der har input eller erfaringer, der kan gøre os klogere og bedre.  

Vi har eksempelvis løbende fokus på alkoholkultur, hvordan vi skaber rammer for trygge fester og mangfoldighed som en central værdi.  

Det er klart, at en af vores vigtigste opgaver er at skabe så gode og trygge rammer for de unge som overhovedet muligt, og dermed rammer for gode fællesskaber og læringsmiljøer. 

Heldigvis viser forskellige elevtrivselsundersøgelser, at vores elevtrivsel generelt er god, og vi ligger over landsgennemsnittet på mange parametre.   

Høj trivsel er dog ikke en undskyldning for ikke hele tiden at arbejde på at forbedre miljøet på gymnasiet. Vi igangsætter derfor løbende nye indsatser med fokus på trivsel, hvilket man bl.a. kan læse mere om her 

Har man yderligere spørgsmål kan man kontakte vores kommunikationsansvarlige Sanne Arvin på 30272043.  

Dialog og Dannelse, gør op med den traditionelle læringsform og støtter bedre trivsel

 Der er kommet et helt nyt fag på Gammel Hellerup Gymnasium. I faget gøres der op med den traditionelle tilgang til læring. I stedet skal eleverne trænes i dannelse gennem selvstændig tænkning og argumentation, at lytte til andres ideer og i fællesskab udforske, hvad og hvordan vi tænker om verden. Erfaringer viser, at en vigtig gevinst er øget trivsel blandt eleverne i en tid, hvor mistrivsel og ensomhed blandt unge er i fokus.

”Dialog og dannelse giver en god mulighed for, at vi sammen som klasse kan diskutere etiske dilemmaer og gøre hinanden klogere. Det giver os en unik mulighed som klasse for at mærke menneskelige overbevisninger og udvikle os i en dannet retning sammen.” Bjørn Otto Juhl Hansen, elev i 1.g. 

I første omgang undervises i faget ’Dialog og Dannelse’ i fire forsøgsklasser i 1.g, før det bredes ud på skolen. I faget debatteres aktuelle, etiske dilemmaer fra elevernes egen verden. I Dialog og Dannelse er der ikke et bestemt teoretisk stof, som eleverne skal lære. I stedet skal eleverne tænke sig om, mærke efter og argumentere for, hvad de mener. Fx kan et spørgsmål være: ”Hvad er retfærdighed?”, ”Hvad er det gode liv”? Eller ”Har vi et frit valg?”  

Helt konkret går Dialog og Dannelse ud på at få gang i en ægte, konstruktiv og flerstemmig dialog mellem eleverne. I praksis stilles der et spørgsmål, der ikke findes entydige svar på. Formålet er her at støtte eleverne i at formulere deres tanker og svar sammen med andre, at lytte til andres ideer og i fællesskab udforske, hvad og hvordan vi tænker om verden, hverdagen, samfundet og det at være i forhold til andre mennesker.  

 Opgør med den traditionelle undervisningsform

De tre lærere bag forsøget Christina Lynggaard Blond, Dorthe Mondrup og Nicole Koefoed fortæller, at formålet er at udfordre elevernes selvstændige tænkning og argumentation som alternativ til den gængse undervisningsform i gymnasiet. Forskning peger på, at man i den almindelige undervisning helt fra første klasse og op i gymnasiet underviser efter en model, hvor lærerne styrer dialogen ved at stille spørgsmål, som eleverne besvarer. Det er en indgroet form i de fleste fag som fx dansk, matematik og engelsk, som passer godt, når der skal læres et bestemt faktuelt stof. Men her trænes eleverne ikke i at formulere, hvad de selv mener og tænker, fordi de er vant til at svare, som de tror, lærerne gerne vil høre. Èn af lærerne, som deltager i projektet, udtaler: 

”Det er spændende at opdage, hvor eleverne støder på udfordringer i forhold til deres holdninger, når de bliver udfordret i etiske dilemmaer. Et emne til diskussion har fx været, hvordan man deler noget. Hvilke rettigheder har den enkelte? Har man et fortrin, fordi man har betalt? Eller måske fordi man står øverst i et hierarki? Oprindeligt handler denne ”case” om delingen af en hindbærsnitte, men jeg drejede undervejs øvelsen, så det kom til at handle om basale ressourcer som fx vand i en krigsramt by. På den måde bliver eksemplerne højest relevante i forhold til emner, der foregår omkring os i verden i dag” fortæller Alice Bøeg, der er dansklærer for en af forsøgsklasserne. 

”Det er en god øvelse for mange elever at skulle tage stilling til, hvad de egentlig mener om et spørgsmål og vigtig i forhold til den demokratiske, almene dannelse i gymnasiet”, forklarer Christina Lynggaard Blond, der er en af lærerne bag det nye fag.

 I Dialog og Dannelse skabes et rum for, at eleverne netop udvikler sig ift. at sætte ord på at overbevise andre om, hvad de mener. ”Det er en central del af den almene dannelse, som vi på Gammel Hellerup Gymnasium prioriterer i uddannelsen af vores elever” forklarer Christina.

 Dialog i rundkreds og læreren som neutral facilitator  

De tre lærere bag forsøgsordningen fortæller, at rammerne for dialogen er vigtige.

Læreren indleder fx med en case eller en fortælling, som afsluttes med et spørgsmål, som eleverne så skal besvare. En vigtig pointe er, at eleverne skal se på hinanden, når de lytter og taler til hinanden og ikke på læreren.

Læreren sørger for at være anonym og nærmest usynlig ved at gå ud af kredsen, når spørgsmålet er stillet, og blander sig kun, med fx et ekstra spørgsmål, hvis dialogen går i stå eller når det er nødvendigt i forhold til at fastholde elevernes fokus på at besvare hovedspørgsmålet.   

”Som underviser er det en klar udfordring at give slip på styring og kontrol. Man faciliterer så småt i begyndelsen, men når dialogcirklen er godt i gang og snakken går livligt blandt eleverne, må man træde i baggrunden og bevæge sig med en tyst og nærmest usynlig autoritet. Man er i rummet og er klar til at gribe ind med hjælpende ord, men allerhelst bør eleverne blive så opslugte af dialogen og de autentiske spørgsmål, at de glemmer lærertilstedeværelsen.”, fortæller Chris Askholt Hammeken, der er en af de andre lærere i projektet.

 Helt ubevidst er eleverne igennem deres skoletid opdraget til, at de som regel retter deres taleretning mod læreren. I Dialog og Dannelse er den ligeværdige dialog mellem eleverne vigtig, og derfor er det lærerens opgave at holde sig på sidelinjen og blot facilitere dialogen mellem eleverne.   

 Dialogens vej til bedre trivsel 

En væsentlig sidegevinst ved Dialog og Dannelse er, at fokus på dialogkultur og nærvær også styrker elevernes sociale fællesskab.:  Dialog og dannelse er en unik mulighed for at kunne styrke klassefællesskabet ved at have intellektuelle samtaler og diskussioner med alle, også dem du måske ikke snakker så meget med på en daglig basis”, kommenterer Thomas Johnsson Hyldig, der er elev i 1.g.  

”I en tid, hvor trivsel og ensomhed blandt unge er i fokus, rammer Dialog og Dannelse godt ind i gymnasielivet. Hvis eleverne skal lære optimalt, er trivslen i klasserne vigtig og gennem dialogformen kommer eleverne tættere på hinanden. Fokus på respekt for hinanden og en god dialogkultur, hvor alle kommer til orde og har lige ret, er vigtig ift. elevernes omgang med hinanden,” afslutter Christina Lynggaard Blond.

 I de fire forsøgsklasser er Dialog og Dannelse på skemaet seks gange á 45 min. fra december til april 2023. Herefter er planen at sprede faget ud til de øvrige klasser på skolen.