Kategori: Uncategorized

Litteraturens dag på GHG 2025

I dag har der været Litteraturens Dag på Gammel Hellerup Gymnasium. Dagen har først og fremmest budt på oplæg fra nogle af Danmarks helt store aktuelle forfatternavne, nemlig digter Sebastian Nathan, der er aktuel med digtsamlingen Engle og forfatter Liv Duvå, der er aktuel med romanen Ned fra Himlen.

Første oplæg blev holdt af Sebastian Nathan, der startede med at læse op fra digtsamlingen Engle. Poesien i digtsamlingen kredser om at have en psykisk diagnose med et fortællerjeg, der bl.a. har sin daglige gang på Rigshospitalets psykiatriske afdeling. Efter oplæsningen perspektiverede Sebastian Nathan hele ideen om sygdom i relation til ’at være rask’. Er sygdom en naturlig del af kroppens udsving eller en uønsket fredsforstyrrer udefra. Han gav forskellige eksempler på, hvordan forståelsen af sygdom kan anskues bl.a. med henvisning til Foucault, Judith Butler og Virginia Woolf. Efter oplægget var der mange gode spørgsmål fra eleverne.

Efter en pause fik en fyldt sal besøg af forfatter Liv Duvå. Hendes prisvindende roman ’Ned fra Himlen’ fik bl.a. en del omtale, da den stod meget synligt på bogreolen bag statsministeren under nytårstalen i 2024. Et faktum som Liv udtrykte blandende følelser omkring. Men denne indgangsvinkel oplæste hun sit digt, ’Jeg vil have en statsminister’, fra 2022.

Herefter læste Liv Duvå forskellige brudstykker fra romanen ’Ned fra Himlen’, der udspiller sig i Brøndby Strand, hvor Liv selv er vokset op. Hun fortalte bl.a. om, hvordan hendes norske familie flyttede til boligområdet fra Nordnorge, forført af visionen om en helt ny måde at bo på for arbejderklassen, følelsen af at komme fra et boligområde som mange udefra udelukkende betragter som et område for sociale udsatte og hvilke tanker og følelser det medførte, da det kom frem at husene indeholdte PBC, som har været meget sundhedsskadelige for stedets beboere og i dag har ført til store nedrivninger i området. Herefter fortalte hun om, hvordan ideen til bogens hovedrolle Maria blev til og nogle af de tanker der lægger bag romanen. Eleverne havde inden oplægget læst uddrag fra bogen og fik i sidste del af oplægget mulighed for at stille nysgerrige og opklarende spørgsmål til forfatteren.

Sebastian Nathan

Sebastian Nathan er født i 1996, han bor i København og er uddannet fra Forfatterskolen i 2019. Nathan beskrives som hørende til en generation af unge digtere, der vender sig mod verden – med den eksistentielle sårbarhed, som hører til at være menneske. Han debuterede med samlingen ’Honey Moon’ fra 2021 som vandt Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris, 2022. I 2024 udkom hans lige så roste digtsamling ’Engle’, som vandt Politikens Litteraturpris.

Liv Nimand Duvå

Liv Nimand Duvå blev født i København i 1987 og voksede op i Brøndby Strand. Hun har bl.a. læst litteraturvidenskab på Københavns Universitet, på Skrivekunstakademiet i Bergen og på den svenske forfatterskole Litterär gestaltning i Göteborg.

I oktober 2017 modtog Liv Duvå Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris. Derudover har hun udgivet den anmelderroste roman ’Rosenreglen’, digtet ’Jeg vil have en statsminister’ og moderskabsromanen ’Mødrenes hus’. I 2024 udgav hun den prisvindende vestegnsroman ’Ned fra himlen’.

Baggrund for Litteraturens Dag

Litteraturens Dag er arrangeret i forbindelse med en særlig indsats på at få unge til at læse mere litteratur ‘GHG LÆSER’. Formålet er bl.a. at træne de unge i fordybelse ved at inspirere dem til at læse mere litteratur. Fordybelse er ikke noget vi bare kan mere, det skal trænes, efterhånden som vi vænnes mere og mere til at læse kortere og hurtige formater.

Litteraturens dag er støttet af Statens kunstfond.

I dag afholdtes den anden af to Antropocæne dage på Gammel Hellerup Gymnasium.

Den første dag var eleverne til to inspirerende foredrag. Først med religionsforskeren, debattør og forfatter Jens-André P, der bl.a. mener vejen frem for verden er en økocentrisk modrevolution, hvor vi gentænker hele vores livsstil, værdier og vores forhold til naturen.

Anden foredragsholder var Sarah Hellebek, der bl.a. er viceforstander på Krogerup Højskole og medstifter af Den Grønne Ungdomsbevægelse og Den Regenerative Jordbrugsskole.

Inspireret af foredragene har eleverne arbejdet med Det Antropocæne igennem alt fra plakater og tekster til kunstinstallationer og tegninger. I dag fremlagde de, de mange flotte og tankevækkende projekter for hinanden og deres lærere.

Antropocæne dage er en årligt tilbagevendende begivenhed opkaldt efter vores nuværende geologiske epoke. I denne epoke optræder mennesket som en afgørende faktor for hele kloden. Mennesket forstås som en medskabende naturkraft, hvis aktiviteter opløser skellet mellem natur og kultur.

I dag afholdtes den første af to Antropocæne dage på Gammel Hellerup Gymnasium.

Antropocæne dage er en årligt tilbagevendende begivenhed opkaldt efter vores nuværende geologiske epoke. I denne epoke optræder mennesket som en afgørende faktor for hele kloden. Mennesket forstås som en medskabende naturkraft, hvis aktiviteter opløser skellet mellem natur og kultur. Som første del af de Antropocæne dage havde GHG besøg af to oplægsholdere:

Religionsforskeren, debattør og forfatter Jens-André P. Herbener har bl.a. skrevet bogen ’Naturen er hellig’. Han mener, at menneskeheden befinder sig i sin måske største krise nogensinde. Klimaforandringerne eskalerer, og det vestlige overforbrug spreder sig til resten af kloden. Ifølge Jens-André er der kun én vej frem: En økocentrisk modrevolution. Det kræver, at vi gentænker hele vores samfund, vores livsstil, vores værdier og vores forhold til naturen og dens øvrige beboere.

Sarah Hellebek er Viceforstander på Krogerup højskole og underviser bl.a. i hovedfaget Jorden kalder. Derudover er Sarah bachelor i jordbrugsøkonomi, medstifter af Den Grønne Ungdomsbevægelse og Den Regenerative Jordbrugsskole. Sarah fortæller bl.a. om opstarten af Den Grønne Ungdomsbevægelse og dele ud af sine oplevelser som klimaaktivist.

Oplæggene bruges som inspiration til elevernes videre arbejde med Det Antropocæne gennem alt fra plancher, digte eller andre udtryksformer. Eleverne mødes igen den 14. marts, hvor de fremlægger deres arbejde for hinanden.

Retorikhold har lavet podcasts om faglige emner, som interesserer dem.
De skulle bl.a. interviewe en ekspert om emnet, og det har de gjort. De har gjort sig umage med at gøre deres podcasts levende og har fx eksperimenteret med lydeffekter mm. 

Så her kan du lære noget fagligt på en underholdende måde!  

Her kan du høre elevernes spændende podcasts.

Adam:
“Fortidens tanker om Homer”

Carl:
Interview med Alice Bøeg om Det moderne gennembrud

Ellen:
Podcast om psykopati

Selma og Thilde: 
Barndomstraumer

Kathrine og Maja:
To på tungen: religion!

Emma:
Uskyldig dømte

Karoline:
Trump og den grønne omstilling

Første spadestik er taget til et enestående tværfagligt samarbejde mellem GHG-elever fra 1.w, førende forskningsinstitutioner og museer i videnskabelig grundforskning, der kan ændre vores forståelse af kønsroller i vikingetiden.

Projektet involverer GLOBE Instituttet, Kroppedal Museum og Statens Naturhistoriske Museum, og eleverne vil arbejde med at udvikle og teste avancerede metoder til kønsbestemmelse af gravfund fra Snubbekorsgård-udgravningen og måske også fra en af Erik den Rødes bopladser på Grønland.

Målet med projektet er bl.a. at anvende protein-baserede metoder til at bestemme kønnet på en krigergrav samt cirka 30 børnegrave fra udgravningen, hvor de filede tænder tyder på en kriger. Men det spinkle skelet kan muligvis afsløre noget helt andet – Danmarks første valkyrie. Denne opdagelse kan få stor betydning for vores forståelse af kønsroller i vikingetiden og udfordre etablerede forestillinger om kønsidentitet i fortiden.

I dag var første gang 1.w mødtes med nogle af forskerne på Next Generation Lab på Statens Naturhistoriske Museum. Her skulle de afprøve de metoder, de senere skal anvende på gravfundene. I stedet for gravfund var dagens materiale kokæber og tænder fra 400 år gamle køer fundet på Gammel Strand i forbindelse med metrobyggeriet. Tænderne på sådan nogle kæber sidder forbløffende godt fast, så første opgave var at få hevet dem ud af kæberne, pulveriseret dele af tanden så proteinanalysen kan laves. Herefter lærte eleverne målemetoder til at alders- og kønsbestemme køerne.

Vi glæder os til at følge projektet videre i løbet af vinteren og foråret 2025.

I over et år har GHG’s elevråds forretningsudvalg arbejdet på at skabe kontakt til Glasir Tórshavn College på Færøerne. Arbejdet gav pote og et helt nyt udvekslingssamarbejde blev startet. I dag er så første gang at eleverne fra Hellerup og Tórshavn mødet hinanden ’i den virkelige verden’. Færingerne ankom i formiddags til Kastrup, hvor elever fra GHG står klar til at byde dem velkommen. Dagen i dag byder bl.a. på rundvisning på Gammel Hellerup Gymnasium og hygge og middag sammen.

I de kommende dage skal færingerne bl.a. med på skattejagt i Hellerup, opleve undervisningen på skolen og på besøg i Folketinget og på sightseeing i København.

Op til selve udvekslingen har elevgruppen brugt rigtig meget tid og arbejde på at finde og søge fonde. Arbejdet gav pote og den 7. april i år fik eleverne besked om, at de havde modtaget 75.000 kr. fra puljen ’Sjomaq’, som er en del af DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd) og Kulturministeriet. Dermed blev udvekslingssamarbejdet en realitet.

”Søg et gymnasium, der har under 700 elever. Her får du mest ungdomsuddannelse for dine forældres skattekroner. ” 

Sådan må logikken nødvendigvis være, når Regeringen vil skære i kvaliteten på Gammel Hellerup Gymnasium og en lang række skoler, fordi skolen har flere end 700 elever. 

Allerede fra januar 2025 vil Regeringen gradvist og over en årrække igen skære i kvaliteten. Denne gang fordi skolerne er blevet for store og fordi Regeringen argumenterer for, at skoler over 700 har stordriftsfordele. Regeringen vil konkret skære 10 procent i tilskuddet pr. elev over 700 elever, mens skoler under 700 får maksimalt taxameter. Det er et såkaldt knæk-taxameter, som skal omfordele midler til mindre skoler.

Er stordriftsfordelene på et stort gymnasium 10% for hver elev over 700?

Nej! I min optik har unge krav på kvalitet og en solid ungdomsuddannelse, uanset om man bor i Brovst eller Gentofte. Nul-sum er ikke en løsning.

”Alle skal blive så dygtige som de kan” og nu får en række elever, primært i større byer, et handicap på 10%, hvis det står til den nye finanslov og landdistriktspakke, hvis de altså går på en skole med flere end 700.” 

Besparelserne vil gå hårdt ud over mulighederne for at oprette valghold. Det vil forringe de naturvidenskabelige og sproglige fag, som gymnasierne ellers er pålagt at forsøge at styrke. Beskæringerne vil højst sandsynligt ramme muligheden for at oprette de mindre studieretninger, såsom studieretninger med græsk/latin, kreative fag eller naturvidenskab på særlig højt niveau. En konsekvens kan meget vel være mere monokultur og faglig ensretning i gymnasiet. En anden konsekvens bliver udsultning og søgning til universiteternes mindre studier på det klassisk filologiske fakulteter.

En effekt af besparelserne vil formodentlig også være besparelser på talentaktiviteter for de elever, der kan nå et særlig højt fagligt niveau allerede i gymnasiet. Elever der både bliver inspireret til at dyrke og udfolde deres særlige talenter og arbejde videre med dem efter gymnasiet, men også inspirere deres klassekammerater til at ’talent’ er noget der får plads og støtte i den danske gymnasieskole. 

-Det virker helt uigennemtænkt, at politikerne trækker tæppet væk under skolens daglige arbejde, for at danne og studieforberede en stor gruppe af livsmodige unge.

I Hovedstadsområdet udnytter gymnasierne al deres bygningskapacitet, så flest mulige unge i nærområdet får mindst mulig transporttid. Fordelingsopgaven løser vi i et glimrende samarbejde med Region Hovedstaden. Elever fordeles efter egne prioriteter og gymnasierne som selvejende institutioner danner de unge i fællesskaber og god trivsel. Men den opgave bliver svær at løse i fremtiden. Nedskriver skolerne antallet af elever, udnytter vi ikke det, der i forvejen fungerer godt. Nedskriver vi ikke kapaciteten, blåstempler vi regeringens åbenlyse kvalitetsforringelser. Jeg tror gymnasier fremover vil være forbeholdne ift. at hjælpe Regionen.

Er det økonomisk ansvarligt for Staten, Regionen og gymnasierne, at have tomme klasselokaler på store skoler, fordi økonomien ikke følger eleverne fra 2025? Nej, men gymnasierne står på mål for kvaliteten i undervisning og måden at drive skole på, og fremover får elev nr. 701 10% dårligere vilkår. 

Jeg anerkender til fulde nødvendigheden af et forhøjet udkantstilskud til f.eks. mindre skoler. Men som tidligere rektor på et mindre gymnasium er bedre økonomi fint, men det er de facto elever og en elevfordeling, der skal til for at oppebære faglige bæredygtige læringsmiljøer i hele landet.

Sagen er, at det trecifrede millionbeløb, der nu skal høstes fra skoler med over 700 elever, netop blev brugt på en fejlslagen elevfordeling, der kostede skatteyderne en kvart milliard, inden galskaben stoppede midt i et regeringsskifte.

”Alle er gode til et eller andet” og vores politikere er igen gode til at forringe vilkårene for de almene gymnasier så massivt, at målet bliver, at vores unge fremadrettet skal uddannes mindre og dårligere end de bliver i dag, fordi de har søgt ind på deres nærmeste gymnasium, som tilfældigvis har plads til flere end 700 elever. 

Bjarne Edelskov
Rektor, Gammel Hellerup Gymnasium

I Politiken blev der i weekenden bragt et debatindlæg om unge og alkoholkultur omkring gymnasiestart på Gammel Hellerup Gymnasium og mere generelt på gymnasier i Gentofte kommune. 

Vi synes, indlægget er relevant og vi vil meget gerne invitere debattøren til møde for at høre mere om hendes oplevelser som forældre. Vi vil meget gerne i dialog og få perspektiver og måske nye ideer til, hvordan vi sikre så tryg og god en gymnasiestart og gymnasietid som muligt.

Introperioden

Alle aktiviteter i introdagene på skolen alkoholfrie og på GHG er vi meget bevidste om at tilbyde mange forskellige sociale aktiviteter, hvor alkohol er helt forbudt. Vi har mange forskellige klubber og udvalg såsom kreaklub, musical, traditionsudvalg, skakklub, debatklub, brætspilscafé, GHG-Liga, fri-idræt, gratis musikundervisning osv. hvor eleverne mødes på tværs af klasser og årgange.

I introdagene fylder det meget for de unge at lære hinanden at kende. Alle vores tutorer er op til introdagene på to uddannelsesdage, hvor de lærer hvordan de støtter klasserne i at blive rystet godt sammen, teambuilding-lege og her bliver de undervist i at få alle med i de sociale fællesskaber, og det er vigtigt at alkohol ikke bliver den centrale samlingsfaktor også ved de aktiviteter som ikke har noget med GHG, at gøre. 

Ikke føler sig ekskluderet og kan deltage i alle arrangementer også dem, der ikke har noget direkte med skolen at gøre. 

Vi kan som skole ikke forbyde at klasserne mødes uden for skoletiden for at lærer hinanden bedre at kende, og lysten til at mødes tænker vi også er naturligt og har positive elementer. Er der optræk til noget, der kunne minde om de sagnomspundne ’Puttefester’ har vi dog i dag mulighed for at sektionerer og har den seneste mange år slået hårdt ned på den type arrangementer, hvis vi har hørt om optræk til dem.

Vi vil dog meget gerne tage endnu mere dialog, om vi kan gøre mere eller andet for, at ingen skal føle sig ekskluderet. Her er en dialog med forældre også yderst relevant. Hvis vi ser på ungdomskulturen på landsplan er alkohol ofte en faktor, når unge er sammen socialt og dermed ikke kun et Gentofte- eller gymnasiefænomen, men en del af en ungdomskultur. Derfor er dialogen med forældre og ikke mindst de unge selv helt relevant.

Fællesskaber skal ikke baseres på, om man drikker alkohol eller ej, og vi skal tale om de unges sundhed. Omvendt oplever vi også, at nogle unge føler, de altid bliver udskammet og censureret i deres måde at være unge og feste på. Selvom danskere har mange kedelige rekorder i forhold til indtaget af alkohol, viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen at danske unge drikker mindre i dag end tidligere generationer. Vi har altså ikke at gøre med en særlig drikfældig ungdomsgeneration, men med en gennemgribende samfundsproblematik.

Vi mener dialog og debat er vejen frem.

Introcafé

Den 16. august holdet vi traditionen tro en introcafé. Cafeen er med vilje lagt på den samme dag, hvor det berygtede arrangement i Dyrehaven finder sted. Vi ønsker at levere et trygt alternativ til ’Druk i Dyrehaven’, hvor vores elever kan lære hinanden at kende i trygge rammer.

De seneste mange år har vi haft et stort fokus på at skabe trygge fester med plads til alle.

Der er altid lærervagter med til fester og cafeer for at passe godt på eleverne, og som eleverne kan komme til, hvis de har behov for at tale med en voksen. Til de fleste fester er der også repræsentanter fra skolens ledelse. Derudover er der professionelle vagter med til festerne, der har stor erfaring med at skabe tryghed og orden. Er elever for fulde, kan de ikke deltage i festen, men skolen hjælper med at kontakte forældre, så eleverne kan komme sikkert hjem, hvis det er nødvendigt. Udviser elever aggressiv adfærd, kan de ligeledes ikke deltage i festen, men vil blive sendt hjem og eventuelt få karantæne.

Der serveres ikke drikkevarer med en alkoholprocent på højere end 5%. 

Derudover er det vigtigt, at elever ikke føler, at alkohol er en selvfølge til gymnasiets fester. Til fester på skolen er der altid gratis vand, og der kan købes sodavand i baren.

Samtidig appellerer vi gennem forældremøder til, at forældrene tage nogle gode snakke med deres børn om alkohol.

Forældre er altid velkomne til at kontakte en af skolens studievejledere, hvis de har spørgsmål eller bekymringer, og man kan finde forskellige gode råd til at snakke med sin teenager om alkohol i brochuren UNGE ALKOHOL FESTER