”Dialog og dannelse giver en god mulighed for, at vi sammen som klasse kan diskutere etiske dilemmaer og gøre hinanden klogere. Det giver os en unik mulighed som klasse for at mærke menneskelige overbevisninger og udvikle os i en dannet retning sammen.” Bjørn Otto Juhl Hansen, elev i 1.g.
I faget debatteres aktuelle, etiske dilemmaer fra elevernes egen verden. I Dialog og Dannelse er der ikke et bestemt teoretisk stof, som eleverne skal lære. I stedet skal eleverne tænke sig om, mærke efter og argumentere for, hvad de mener. Fx kan et spørgsmål være: ”Hvad er retfærdighed?”, ”Hvad er det gode liv”? Eller ”Har vi et frit valg?”
Helt konkret går Dialog og Dannelse ud på at få gang i en ægte, konstruktiv og flerstemmig dialog mellem eleverne. I praksis stilles der et spørgsmål, der ikke findes entydige svar på. Formålet er her at støtte eleverne i at formulere deres tanker og svar sammen med andre, at lytte til andres ideer og i fællesskab udforske, hvad og hvordan vi tænker om verden, hverdagen, samfundet og det at være i forhold til andre mennesker.
Opgør med den traditionelle undervisningsform
De tre lærere bag forsøget Christina Lynggaard Blond, Dorthe Mondrup og Nicole Koefoed fortæller, at formålet er at udfordre elevernes selvstændige tænkning og argumentation som alternativ til den gængse undervisningsform i gymnasiet. Forskning peger på, at man i den almindelige undervisning helt fra første klasse og op i gymnasiet underviser efter en model, hvor lærerne styrer dialogen ved at stille spørgsmål, som eleverne besvarer. Det er en indgroet form i de fleste fag som fx dansk, matematik og engelsk, som passer godt, når der skal læres et bestemt faktuelt stof. Men her trænes eleverne ikke i at formulere, hvad de selv mener og tænker, fordi de er vant til at svare, som de tror, lærerne gerne vil høre. Èn af lærerne, som deltager i projektet, udtaler:
”Det er spændende at opdage, hvor eleverne støder på udfordringer i forhold til deres holdninger, når de bliver udfordret i etiske dilemmaer. Et emne til diskussion har fx været, hvordan man deler noget. Hvilke rettigheder har den enkelte? Har man et fortrin, fordi man har betalt? Eller måske fordi man står øverst i et hierarki? Oprindeligt handler denne ”case” om delingen af en hindbærsnitte, men jeg drejede undervejs øvelsen, så det kom til at handle om basale ressourcer som fx vand i en krigsramt by. På den måde bliver eksemplerne højest relevante i forhold til emner, der foregår omkring os i verden i dag” fortæller Alice Bøeg, der er dansklærer for en af forsøgsklasserne.
”Det er en god øvelse for mange elever at skulle tage stilling til, hvad de egentlig mener om et spørgsmål og vigtig i forhold til den demokratiske, almene dannelse i gymnasiet”, forklarer Christina Lynggaard Blond, der er en af lærerne bag det nye fag.
I Dialog og Dannelse skabes et rum for, at eleverne netop udvikler sig ift. at sætte ord på at overbevise andre om, hvad de mener. ”Det er en central del af den almene dannelse, som vi på Gammel Hellerup Gymnasium prioriterer i uddannelsen af vores elever” forklarer Christina.
Dialog i rundkreds og læreren som neutral facilitator
De tre lærere bag forsøgsordningen fortæller, at rammerne for dialogen er vigtige.
Læreren indleder fx med en case eller en fortælling, som afsluttes med et spørgsmål, som eleverne så skal besvare. En vigtig pointe er, at eleverne skal se på hinanden, når de lytter og taler til hinanden og ikke på læreren.
Læreren sørger for at være anonym og nærmest usynlig ved at gå ud af kredsen, når spørgsmålet er stillet, og blander sig kun, med fx et ekstra spørgsmål, hvis dialogen går i stå eller når det er nødvendigt i forhold til at fastholde elevernes fokus på at besvare hovedspørgsmålet.
”Som underviser er det en klar udfordring at give slip på styring og kontrol. Man faciliterer så småt i begyndelsen, men når dialogcirklen er godt i gang og snakken går livligt blandt eleverne, må man træde i baggrunden og bevæge sig med en tyst og nærmest usynlig autoritet. Man er i rummet og er klar til at gribe ind med hjælpende ord, men allerhelst bør eleverne blive så opslugte af dialogen og de autentiske spørgsmål, at de glemmer lærertilstedeværelsen.”, fortæller Chris Askholt Hammeken, der er en af de andre lærere i projektet.
Helt ubevidst er eleverne igennem deres skoletid opdraget til, at de som regel retter deres taleretning mod læreren. I Dialog og Dannelse er den ligeværdige dialog mellem eleverne vigtig, og derfor er det lærerens opgave at holde sig på sidelinjen og blot facilitere dialogen mellem eleverne.
Dialogens vej til bedre trivsel
En væsentlig sidegevinst ved Dialog og Dannelse er, at fokus på dialogkultur og nærvær også styrker elevernes sociale fællesskab.: Dialog og dannelse er en unik mulighed for at kunne styrke klassefællesskabet ved at have intellektuelle samtaler og diskussioner med alle, også dem du måske ikke snakker så meget med på en daglig basis”, kommenterer Thomas Johnsson Hyldig, der er elev i 1.g.
”I en tid, hvor trivsel og ensomhed blandt unge er i fokus, rammer Dialog og Dannelse godt ind i gymnasielivet. Hvis eleverne skal lære optimalt, er trivslen i klasserne vigtig og gennem dialogformen kommer eleverne tættere på hinanden. Fokus på respekt for hinanden og en god dialogkultur, hvor alle kommer til orde og har lige ret, er vigtig ift. elevernes omgang med hinanden,” afslutter Christina Lynggaard Blond.
I de fire forsøgsklasser er Dialog og Dannelse på skemaet seks gange á 45 min. fra december til april 2023. Herefter er planen at sprede faget ud til de øvrige klasser på skolen.