At trives psykisk og fysisk i et ungdomsliv kan involvere mange forskellige parametre.

På GHG mener vi generelt, at det er vigtigt at fokusere på elevernes ressourcer og støtte dem på alle de punkter, hvor de trives, er nysgerrige og fulde af liv og gåpåmod.

Vi har derudover mange forskellige indsatser, der skal støtte eleverne i at navigere sundt og trygt gennem ungdomsårene. Her har vi bl.a. fokus på digital balance i hverdagen, alkohol, euforiserende stoffer, søvn og seksualitet og grænser.

Vi har også tilbud til dem, der af den eller anden grund ikke trives, har brug for en eller flere samtale eller at blive henvist til ekstern hjælp.

Herunder kan du læse om en del af de forskellige indsatser og tilbud.

 

Studievejledning og elevcoaching

GHG har fire studievejledere, som har fokus på at vejlede og støtte dig som elev. Du bliver tilknyttet en studievejleder, du altid kan henvende dig til.

Studievejlederne varetager både de mere traditionelle vejlederopgaver og samtaler om trivsel. Det kunne være samtaler om studieretningsvalg, fravær, faglige udfordringer, trivsel, motivation og personlige problemer.

.

De fire studievejledere har forskellige supplerende uddannelser bl.a. inden for coaching, mindfulness, søvnvejledning, stresshåndtering, eksamensangst, psykisk førstehjælp og metakognitiv terapi.

Samtalerne er fortrolige og kan hjælpe dig, hvis du for eksempel oplever stress, skoletræthed, mistrivsel i klassen eller har andre personlige problemer. Måske har du brug for hjælp til, hvordan du bedst strukturerer din tid og dine lektier. Du er altid velkommen i studievejledningen.

Findes det nødvendigt, kan studievejlederne også henvise til relevante tilbud og rådgivning i Københavns og Gentofte Kommune eller til Sanne Bech Arvin, der arbejder som kommunikationsrådgiver på GHG og er uddannet coach.

Kontakt din studievejleder

Se hvilken studievejleder, du er tilknyttet og hvornår de har træffetider på GHG’s Intranet.

Som forældre, er du også altid velkommen til at kontakte en studievejleder hvis du har spørgsmål.

Anne Krabbe (AK)

ak@ghg.dk

Tlf: 61 71 90 73

g4, g5, g6,

2d, 2n, 2.u

3m, 3n, 3u

 

Jane Brix Bech (JB)

jb@ghg.dk

Tlf: 42 57 00 81

 g11, g12, g13, g14

2f, 2i, 2z

3f, 3i, 3z

 

Jes Bygballe (JE)

je@ghg.dk

Tlf: 51 20 14 66

 g1, g2, g3

2h, 2k, 2s, 2x

3h, 3k, 3x,

 

Kristina Kring (KKJ)

kkj@ghg.dk

Tlf: 61 66 66 73

 g7, g8, g9, g10

2e, 2m, 2w

3e, 3s, 3w

 

Sundhedskonsulent

Hver 14. dag er der en sundhedskonsulent på GHG som eleverne frit og anonymt kan komme til samtale hos. Samtalerne kan omhandle forskellige ting, der har indvirken på elevernes personlige oplevelse af sundhed.

 

Nogle kan have brug for at tale om deres fysiske sundhed; Søvn, kost, krop, motion og vaner omkring rusmidler. Alkohol, snus, røg. Seksualitet, sexsygdomme prævention og grænser. Hovedpine og smerter. Andre har brug for at tale om deres mentale trivsel; hvordan de har det med skolen, venner, familie og med sig selv.

Sundhedskonsulenten kan også henvise videre til en anden fagperson, f.eks. en psykolog, egen læge eller noget helt 3.

Se en film om tilbuddet her: https://dreambroker.com/channel/qos7kv02/ljqjlzy5

Sexualitet og grænser

Hvert år får alle 1.g’erne på GHG besøg af en ung repræsentant fra Sex og Samfund. Temaerne er bl.a. ens ret til egen krop. Hvilke rettigheder har man? Hvordan sætter man grænser? Og hvad gør man, hvis ens rettigheder bliver krænket?

 

Oplægget er et vigtigt input til elevernes forståelse af, hvordan de passer godt på sig selv og ikke mindst, hvordan de passer godt på hinanden og ikke overskrider andres grænser.

Samtidig blev der også talt om, hvilke tanker man kan have om sine egne udvikling og seksualitet både som hetero- og homoseksuel, og hvordan man trygt kan udforske seksualiteten uden at overskride sin egne grænser.

Fra 2023/24 bliver der sat yderligere seksualundervisning på skoleskemaet. Den obligatoriske seksualundervisning skal sikre, at eleverne stifter bekendtskab med emner som samtykke, grænser, prævention og seksuelt overførbare sygdomme.

 

Digital dannelse
Hvorfor er det egentlig ikke okay, at vi er meget på sociale medier, og at telefonen kalder på vores opmærksomhed, hver gang vi holder en pause eller er sammen med vennerne? Hvorfor påvirker det vores trivsel og hvordan?
Alle GHG’s 1.g klasser får hvert år besøg af makkerparret Carsten og Michael, der leverer et indlevende og dramatiseret oplæg om at skabe digital balance i unges liv. Uden løftede pegefingre fortæller de om de konsekvenser et overforbrug af sociale og digitale medier kan have – et overforbrug de fleste unge og mange andre står overfor i dag. Hvorfor er det så skidt? Hvorfor falder vi ofte i de digitale fælder, og hvordan kan vi arbejde med at få nye vaner.
Pointerne blev underbygget af små iscenesættelse og undersøgelser blandt eleverne, der fungerede godt og gav stof til eftertanke.
Efter oplæggene svarer op mod 95 % af eleverne, at de har fået nye perspektiver på deres mobilvaner og motivation til at ændre dem.
Søvnforløb

Hvor meget skal man som ung helst sove for at trives? Og hvordan de etableres gode og sunde søvnvaner?

Det er noget af det alle GHG’s elever bliver undervist i i de søvnforløb de kommer i gennem i et samarbejde med Gentofte Kommune. I søvnforløbet deltager eleverne også i et frivilligt forsøg, hvor de gennem en lille uge skal undersøge effekten af gode søvnvaner.

Dialog og Dannelse

Der er kommet et helt nyt fag på Gammel Hellerup Gymnasium. I faget gøres der op med den traditionelle tilgang til læring. I stedet skal eleverne trænes i dannelse gennem selvstændig tænkning og argumentation, at lytte til andres ideer og i fællesskab udforske, hvad og hvordan vi tænker om verden. Erfaringer viser, at en vigtig gevinst er øget trivsel blandt eleverne i en tid, hvor mistrivsel og ensomhed blandt unge er i fokus.

Dialog og dannelse giver en god mulighed for, at vi sammen som klasse kan diskutere etiske dilemmaer og gøre hinanden klogere. Det giver os en unik mulighed som klasse for at mærke menneskelige overbevisninger og udvikle os i en dannet retning sammen.” Bjørn Otto Juhl Hansen, elev i 1.g. 

I faget debatteres aktuelle, etiske dilemmaer fra elevernes egen verden. I Dialog og Dannelse er der ikke et bestemt teoretisk stof, som eleverne skal lære. I stedet skal eleverne tænke sig om, mærke efter og argumentere for, hvad de mener. Fx kan et spørgsmål være: ”Hvad er retfærdighed?”, ”Hvad er det gode liv”? Eller ”Har vi et frit valg?”  

Helt konkret går Dialog og Dannelse ud på at få gang i en ægte, konstruktiv og flerstemmig dialog mellem eleverne. I praksis stilles der et spørgsmål, der ikke findes entydige svar på. Formålet er her at støtte eleverne i at formulere deres tanker og svar sammen med andre, at lytte til andres ideer og i fællesskab udforske, hvad og hvordan vi tænker om verden, hverdagen, samfundet og det at være i forhold til andre mennesker.  

 Opgør med den traditionelle undervisningsform

De tre lærere bag forsøget Christina Lynggaard Blond, Dorthe Mondrup og Nicole Koefoed fortæller, at formålet er at udfordre elevernes selvstændige tænkning og argumentation som alternativ til den gængse undervisningsform i gymnasiet. Forskning peger på, at man i den almindelige undervisning helt fra første klasse og op i gymnasiet underviser efter en model, hvor lærerne styrer dialogen ved at stille spørgsmål, som eleverne besvarer. Det er en indgroet form i de fleste fag som fx dansk, matematik og engelsk, som passer godt, når der skal læres et bestemt faktuelt stof. Men her trænes eleverne ikke i at formulere, hvad de selv mener og tænker, fordi de er vant til at svare, som de tror, lærerne gerne vil høre. Èn af lærerne, som deltager i projektet, udtaler: 

”Det er spændende at opdage, hvor eleverne støder på udfordringer i forhold til deres holdninger, når de bliver udfordret i etiske dilemmaer. Et emne til diskussion har fx været, hvordan man deler noget. Hvilke rettigheder har den enkelte? Har man et fortrin, fordi man har betalt? Eller måske fordi man står øverst i et hierarki? Oprindeligt handler denne ”case” om delingen af en hindbærsnitte, men jeg drejede undervejs øvelsen, så det kom til at handle om basale ressourcer som fx vand i en krigsramt by. På den måde bliver eksemplerne højest relevante i forhold til emner, der foregår omkring os i verden i dag” fortæller Alice Bøeg, der er dansklærer for en af forsøgsklasserne. 

”Det er en god øvelse for mange elever at skulle tage stilling til, hvad de egentlig mener om et spørgsmål og vigtig i forhold til den demokratiske, almene dannelse i gymnasiet”, forklarer Christina Lynggaard Blond, der er en af lærerne bag det nye fag.

 I Dialog og Dannelse skabes et rum for, at eleverne netop udvikler sig ift. at sætte ord på at overbevise andre om, hvad de mener. ”Det er en central del af den almene dannelse, som vi på Gammel Hellerup Gymnasium prioriterer i uddannelsen af vores elever” forklarer Christina.

 Dialog i rundkreds og læreren som neutral facilitator  

De tre lærere bag forsøgsordningen fortæller, at rammerne for dialogen er vigtige.

Læreren indleder fx med en case eller en fortælling, som afsluttes med et spørgsmål, som eleverne så skal besvare. En vigtig pointe er, at eleverne skal se på hinanden, når de lytter og taler til hinanden og ikke på læreren.

Læreren sørger for at være anonym og nærmest usynlig ved at gå ud af kredsen, når spørgsmålet er stillet, og blander sig kun, med fx et ekstra spørgsmål, hvis dialogen går i stå eller når det er nødvendigt i forhold til at fastholde elevernes fokus på at besvare hovedspørgsmålet.   

Som underviser er det en klar udfordring at give slip på styring og kontrol. Man faciliterer så småt i begyndelsen, men når dialogcirklen er godt i gang og snakken går livligt blandt eleverne, må man træde i baggrunden og bevæge sig med en tyst og nærmest usynlig autoritet. Man er i rummet og er klar til at gribe ind med hjælpende ord, men allerhelst bør eleverne blive så opslugte af dialogen og de autentiske spørgsmål, at de glemmer lærertilstedeværelsen.”, fortæller Chris Askholt Hammeken, der er en af de andre lærere i projektet.

 Helt ubevidst er eleverne igennem deres skoletid opdraget til, at de som regel retter deres taleretning mod læreren. I Dialog og Dannelse er den ligeværdige dialog mellem eleverne vigtig, og derfor er det lærerens opgave at holde sig på sidelinjen og blot facilitere dialogen mellem eleverne.   

 Dialogens vej til bedre trivsel 

En væsentlig sidegevinst ved Dialog og Dannelse er, at fokus på dialogkultur og nærvær også styrker elevernes sociale fællesskab.:  Dialog og dannelse er en unik mulighed for at kunne styrke klassefællesskabet ved at have intellektuelle samtaler og diskussioner med alle, også dem du måske ikke snakker så meget med på en daglig basis”, kommenterer Thomas Johnsson Hyldig, der er elev i 1.g.  

”I en tid, hvor trivsel og ensomhed blandt unge er i fokus, rammer Dialog og Dannelse godt ind i gymnasielivet. Hvis eleverne skal lære optimalt, er trivslen i klasserne vigtig og gennem dialogformen kommer eleverne tættere på hinanden. Fokus på respekt for hinanden og en god dialogkultur, hvor alle kommer til orde og har lige ret, er vigtig ift. elevernes omgang med hinanden,” afslutter Christina Lynggaard Blond.

 I de fire forsøgsklasser er Dialog og Dannelse på skemaet seks gange á 45 min. fra december til april 2023. Herefter er planen at sprede faget ud til de øvrige klasser på skolen.

 

GHG-liv erfaring fra elev til elev

Der er mange spørgsmål, forventninger og måske bekymringer, når man går fra at være folkeskoleelev til at være gymnasieelev. Derfor fortæller 4.g’ere fra GHG hvert år de nye 1..g’ere om deres erfaringer med tre år på GHG

.Med et helt nyligt gymnasieforløb i frisk erindring kan 4.g’erne med stor ærlighed og oprigtighed fortælle om deres år på GHG på godt og ondt. De fortæller om udfordringer, hvad man skal være særligt opmærksom på og de gode oplevelser, man skal huske at dyrke og nyde, mens man er på gymnasiet.

De fortæller bl.a. om, hvor vigtigt det er at lære at balancere udfordringerne med lektier og afleveringer for at undgå at blive stresset. ”Det er eksempelvis helt okay, at man ikke får lige så gode karakterer i 1.g, som i folkeskolen eller at der er et fag, man aldrig bliver helt god til,” forklarer en af de 4.g’ere der har fortalt om sine gymnasieår.

4.g’erne ligger særligt vægt på, hvor vigtigt det er at mærke efter i sig selv og mærke sine grænser, når man står i nogle af de nye situationer som ungdomslivet i gymnasieårene kan byde på. Det kan eksempelvis være i forhold til alkohol eller sex, men også i hverdagssituationer, hvor man ikke skal være bange for at gøre noget andet end vennerne eller veninderne, hvis det føles rigtigt for en selv. ”

De tre elever videregav også helt konkrete råd som, at anerkende hinanden, give hinanden komplimenter og sige hej til alle – også dem, man ikke lige er tætteste venner med. ”

ALKOHOL OG GYMNASIELIV

En del unge stifter deres første bekendtskab med alkohol i tiden, hvor de går i gymnasiet. På Gammel Hellerup Gymnasium betyder det meget, at der er plads til alle, og vi har en lang række sociale aktiviteter, hvor det ikke er tilladt at drikke alkohol, såsom brætspilscafé, filmaftner, idræt efter skoletid, debatcafeer m.v.

 

Derudover er det vigtigt, at elever ikke føler, at alkohol er en selvfølge til gymnasiets fester. Til fester på skolen er der altid gratis vand, og der kan købes sodavand og alkoholfrie øl i baren. Der kan kun købes øl med almindelig pilsnerstyrke. Desuden er der altid lærere og vagter med til at passe godt på eleverne. I introperioden er der også tradition for, at eleverne selv arrangerer fester efter skoletid, og her gør vi meget ud af at instruere skolens tutorteam i, at det er vigtigt, at alle føler sig velkomne og får en god social start.

Fra skolens side opfordrer vi de unge til at passe på, og særligt 1. g’erne bliver tilskyndet til at tænke sig godt om og passe på sig selv, hvis de vælger at drikke alkohol. Samtidig appellerer vi gennem forældremøder til, at forældrene tage nogle gode snakke med deres børn om alkohol.

Forældre er altid velkomne til at kontakte en af skolens studievejledere, hvis de har spørgsmål eller bekymringer, og man kan finde forskellige gode råd til at snakke med sin teenager om alkohol i brochuren Unge, Alkohol, Fester

 

EUFORISERENDE STOFFER

Det betyder meget, at elever på Gammel Hellerup Gymnasium kan gå til trygge fester. Til alle gymnasiefester er der kontrol ved døren, og har man mistanke om, at nogle elever medbringer euforiserende stoffer, er der mulighed for at visitere eleven.

 

For at forebygge euforiserende stoffer til skolens fester er der derudover mulighed for at udføre stikprøvekontroller i form af spyttest, og er ved nogle fester en narkohund. Der er ikke funder stoffer ved de lejligheder.

Gymnasiet har generelt en nultolerance over for at medbringe euforiserende stoffer på skolen, og en overtrædelse vil føre til bortvisning og eventuel politianmeldelse. Man kan læse mere om det i skolens studie- og ordensregler samt i skolens alkohol- og rusmiddelpolitik. Begge ligger på hjemmesiden.

MISTANKE OM MISBRUG HOS ELEVER

Til alle klasser på GHG er der tilknyttet et klasseteam af lærere, der kender eleverne, og en af skolens fire studievejledere. En af klasseteamets og studievejledernes opgaver er at holde øje med elevernes generelle trivsel bl.a. i forhold til mistanke om misbrug eller andre former for mistrivsel.

Får man mistanke om et misbrug, er første skridt en samtale med eleven.  Er eleven under 18. år kontaktes hjemmet.

Bekræftes mistanken om et misbrug, følges eleven herefter tæt, kaldes til løbende samtaler, og der holdes kontakt med hjemmet. Kræver misbruget behandling, følges der op på, at der bliver gjort en professionel indsats. Eleven visiteres til professionel hjælp, der ydes af den kommune, hvor eleven bor.

Hvis eleven er over 18, må hjemmet ikke kontaktes. Eleven opfordres altid til at tale med sine forældre om problemet, og der følges via eleven op på, om forældrene er vidende om problemet. I sådanne tilfælde følges eleven ligeledes tæt, og i tilfælde af et behandlingskrævende misbrug skal eleven levere dokumentation til gymnasiet om, at de får professionel hjælp til at behandle deres misbrug.

Hvis der er tale om elever med et misbrug, som ikke går i behandling på opfordring af gymnasiet, er der mulighed for at bortvise eleven, hvilket vil være yderste konsekvens. Der bliver dog afsat mange ressourcer fra gymnasiets side til at hjælpe elever, der har problemer. På gymnasiet ønsker vi generelt at støtte de elever, der gerne vil og har evnerne til at gennemføre en studentereksamen, også fagligt mindre stærke elever, der har brug for hjælp i perioder af deres gymnasieliv. Dog inden for rammerne af skolens generelle Studie- og Ordensregler.

Har man som forældre mistanke om, at ens barn har et misbrug, er man altid velkommen til at kontakte en af gymnasiets studievejledere. Se hvilken studievejleder dit barn er tilknyttet her. I folderen At tale med unge om hash er der mange gode råd at hente.

Alle elever kan også altid få en samtale med en lærer eller studievejleder, og der er i øvrigt også mange gode råd af hente i følgende foldere Hvordan holder man op med at ryge hash og Supplerende materiale om brugen af hash.

Gammel Hellerup Gymnasium har et godt og tæt samarbejde med Gentofte kommune på disse områder.

Politikker

Nedenfor kan du læse vores politikker på en række forskellige områder

Kvalitet og evaluering

Læs om skolens kvalitetssystem, evalueringsstrategi, undersøgelser og nøgletal på GHG

Kvalitetssystem

Arbejdet med kvalitetssikring er funderet i Gammel Hellerup Gymnasiums

Kvalitetssystem 2022-23

Evalueringsplan 2022-23

 

Selvevaluering

Selvevaluering 2022-23

Selvevaluering 2021-22

Selvevaluering 2020-21

Selvevaluering 2019-20

Selvevaluering 2018-19

Selvevaluering 2017-18

 

den nationale trivselsmåling

I lighed med andre ungdomsuddannelser deltager Gammel Hellerup Gymnasium hvert år i Undervisningsministeriets nationale trivselsmåling.  For at arbejde mere indgående med resultaterne på skole- og klasseniveau bruger vi firmaet Aspekt R&D A/S til at bearbejde data og lave udførlige rapporter til videre brug i klasseteams og på ledelsesniveau. Læs desuden mere om elevtrivslen på Gammel Hellerup Gymnasium fra 2018 og frem i sammenligning med landsgennemsnittet på Undervisningsministeriets databank.

Trivselsmåling 2022-23

Trivselsmåling 2021-22

Trivselsmåling 2020-21

 

Undervisningsmiljøvurdering

Mindst hvert tredje år skal Gammel Hellerup Gymnasium gennemføre en undervisningsmiljøvurdering, som har fokus på det psykiske og æstetiske undervisningsmiljø samt sikkerheds- og sundhedsforhold.

Undervisningsmiljøvurdering 2021-22

Nøgletal

Find data om Gammel Hellerup Gymnasiums karaktergennemsnit,  socioøkonomisk reference (løfteevne) gennemførelsesprocent og overgang til videregående uddannelser i Undervisningsministeriets databank.

 

Vidste du, at GHG kun er 5 min. gang fra Hellerup St. og 10 min. på cykel fra Østerbro og Nordvest?