Gammel Hellerup Gymnasiums historie

Gammel Hellerup Gymnasium blev oprettet i 1894. Fra oprettelsen og frem til 1956 lå skolen på Frederikkevej 10 – en sidevej til Strandvejen ned mod Øresund. Siden 1956 har gymnasiet ligget på Svanemøllevej 87 på grunden hvor landstedet Hellerupgård tidligere lå.

Fra grundlæggelsen og frem til i dag har gymnasiet gennemgået en udvikling fra at være en latinskole udelukkende med drenge i en tid, hvor kun nogle få procent af en ungdomsårgang gik i gymnasiet, til i dag at være en moderne gymnasieskole med over 1000 elever ligeligt fordelt på begge køn.

På billedet ovenfor ses bygningen på Frederikkevej 10 fotograferet i ca. 1900.

Nedenfor kan du læse om Gammel Hellerup gymnasiums historie.